Der er altid mere. Når det hele synes set og registreret, så dukker der pludselig nyt op. Som nu dette stærke klip, hvor David Bowie 5. september 1980 optræder live med ‘Life On Mars’ og dengang singleaktuelle ‘Ashes To Ashes’ for NBC på Johnny Carson’s Tonight Show i New York City. Specielt sidstnævnte fremviser Bowie – klædt som James Dean? – i storform. Pånær rytmeguitarist Carlos Alomar er det lidt uvante musikere for Bowie, der er med her: GE Smith (guitar), John Kumnick (bass), Steve Goulding (trommer) og Gordon Glady (keys)…
Pet Shop Old Boys
Pet Shop Boys-frontfigur Neil Tennant bliver 70 i dag. Et tillykke til den fløjlsbløde stemmes indehaver gennem afspilning her af en tidlig PSB-favorit, som denne side stiftede bekendtskab med i marts 1987 under en rejse til Vestberlin på remix-albummet Disco (1986)…
Men så er der i sagens natur også denne her, hvor Tennant beretter om mistet uskyld og tabt ungdom tilbage i nordengelske Newcastle, hvor han voksede op inden the bright lights fra London lokkede bort. Tennant var 36 år gammel da ‘Being Boring’ blev udsendt i 1990. Er sikker på han med alderen kun kan synge dens fatamorgana-lignende billeder endnu mere overbevisende ud. Det er hvad alder og erfaring giver en…
My love won’t let you down
Jeg var der, og Pastorinden (som faktisk er født i Odense) var der også.
Det var faktisk slet ikke dårligt. Aftenens tre timer lange koncert var ganske meget bedre end koncerten i Parken i sin tid, hvor Bruce sloges med en forkølelse.
Bandet var oplagt og lever op til sin egen mytologi om at være en stor musikalsk amerikansk familie. Der var klar overvægt af numre fra Born to Run frem til og med Born in the USA. “Backstreets” var med og “My love won’t let you down”, som kun er tilgængelig på Tracks var der faktisk også. “The E Street Shuffle” kom også – det var tydeligt at netop dén sang ikke var så kendt af publikum. Vi fik også “Trapped”, en b-side (en coverversion af en Jimmy Cliff-sang) som jeg kun har hørt live én gang før, og det var tilbage i 1985. Så vidt jeg kunne se var denne sang opfyldelsen af et ønske fra en tilskuer på første række.
Det kunne have været dejligt at høre “Drive All Night” eller “Out In The Street”, og der var da også tilskuere med skilte med disse sangtitler på, men lige præcis The River var der ikke så meget fra.
One soft infested summer…
Bruce Springsteen og hans E Street Band svinger ind forbi Odense i aften. Her en af sangene han næsten helt sikkert spiller på Dyrskuepladsen, en af de helt centrale i kataloget, men i denne berømmede liveversion fra Boston, Massachusetts 25. marts 1977 bliver vi også taget igennem hele det stort cinematiske ‘Sad Eyes’-stykke, der hverken findes på den oprindelige Born to Run-studieversion eller i nuværende liveudgaver. Det skal nok blive mægtigt alligevel. Godt show til alle jer der skal afsted.
Skyggetid
Havde glemt hvor stærkt dette nummer står. Siouxsie and the Banshees får i 1991 Stephen Hague til at producere deres album Superstition, og med ham skal det jo naturligvis blive popmusik. Men en voksen en af slagsen, spækket med subtilt drama, mysterie og et dragende musikalsk billedsprog. Og Siouxsie Sioux i forgrunden er naturligvis den perfekte noir-popstjerne, mere 1920’er end 1990’er i illusionsbyggende udstråling…
Radio Free Europe
I dag for 43 år siden udkom denne undseelige debutsingle på det lille pladeselskab Hib-Tone. Hvem skulle have anet dengang, at bandet bag den fra Athens. Georgia havde hele 15 albums og en mægtig indflydelsesrig karriere i sig ventende forude?
I aften Nibe…
Someone somewhere
Simple Minds på tour med state of the art-albummet New Gold Dream (82-83-84-85) fredag aften på Orange Scene, Roskilde Festival, 1983. Tidligt lørdag aften stod Siouxsie and the Banshees – med en læbestiftsoversmurt og noget uligevægtig Robert Smith på guitar – samme sted, og ditto Echo and the Bunnymen, som lukkede det års festival af søndag aften med et himmelsøgende intenst set. Men her Jim Kerr altså, fra da han var ung, drømmende og vægtløs…
4’th of July
Selve idéen om USA, samt alt den storslåede kultur forbundsstaten har beriget og formet os europæere med er altid værd at markere på nationaldagen 4. juli. Her sker det med et live-set med R.E.M. fra 2001, da MTV endnu havde aktier i musik. Husker levende forårsaftenen, da stationen stillede om til domkirkepladsen i Köln og livetransmitterede en koncert med Athens, GA-bandet, der sjældent er oplevet mere veloplagt vitale end her på Roncalliplatz. Hvis man skulle have glemt hvor forrygende Michael Stipe & co. kunne være på en scene, så tjek det ud her. Ovenfor er MTV’s egne billeder, herunder en privat men overraskende stærk optagelse ude fra pladsen af hele koncerten…
SET: The Great Beyond / What’s The Frequency, Kenneth? / All The Way To Reno (You’re Gonna Be A Star) / Cuyahoga / Electrolite / I’ve Been High / Daysleeper / The Lifting / Find The River / Imitation Of Life / I’ll Take The Rain / At My Most Beautiful / The One I Love / She Just Wants To Be / Walk Unafraid / Losing My Religion / Man On The Moon ENCORE: So. Central Rain (I’m Sorry) / It’s The End Of The World As We Know It (And I Feel Fine)
Del Rey + Quavo
Uden varsel har denne onsdag bragt en ny single fra Lana Del Rey, en luftig duet med den amerikanske rapper Quavo (har måttet wiki-søge ham) fra gruppen Magos. Men ingen grund til angst; dette samarbejde lyder positivt som en tilbagevenden til stilen fra Del Rey’s debutalbum, hvor hun også brugte tidens hiphop-influerede beats under sine klassisk svungne popsange. Så ingen Jack Antonoff-produceret klaverballade på 64 langsomme BPM denne gang, og det i sig selv er egentlig ret forfriskende…
Tyrkiet synger
Som Tysklands EM-sejre lige nu fejres med Peter Schilling’s Neue Deutsche Welle-banger ‘Major Tom’ fra 1982, så har Tyrkiet’s landshold også sit eget musikalske ritual, der kunne opleves tirsdag aften i Leipzig ovenpå sejren i øsende regnvejr over Østrig. Der var det denne hjemstavns-sang fra 70’erne, de 40.000 tyrkiske tilhængere på stadion sang med tydeligt rørte stemmer…
Opkald fra Düsseldorf
Det har været umuligt at se EM-kampe fra Düsseldorf Arena uden at tænke på byens elektroniske sønner Kraftwerk, der som bekendt ikke gik meget op i fodbold, men til gengæld havde et lidenskabeligt forhold til cykelsport. Samt muligvis også til telefoner, som denne sang mere end antyder. Engang var telefonen et symbol på den moderne verden, men nu man hører dette stærke nummer er der en næsten romantisk retro-futurisme i dyrkelsen af den…
Glasto
Denne weekend har engelsk musikfokus været centreret omkring den store Glastonbury Festival, der både favner de helt nye navne, men også ser det som en mission at give sit publikum det bedste af den musik, det måske er for ungt til at have lært at kende og sætte pris på. Som nu f.eks. The National herunder. Inde på YouTube har BBC, som igen i år har transmitteret fra festivalen, lagt en masse artister og bands op fra weekenden. Tidligere oplevede vi her i landet noget lignende, når DR i stor stil sendte både reportage og musik fra Roskilde Festival. Det klædte Danmark at have en public service-kanal der ville kultur.
Debbie Harry
Debbie Harry fylder år i dag. Blondie er stadig fungerende som band og har netop spillet shows i England/Irland. Og seneste album Pollinator (2017) er faktisk et overraskende stærkt højdepunkt i NYC-bandets senere og ellers noget brogede diskografi. Henrik Hall og jeg var i Vega i 1999 på Blondie’s reunion-tour, hvor de åbnede aftenen med ‘Dreaming’. Så var man ligesom igang. Tillykke med fødselsdagen, Debbie!
DJ
Satte vi egentlig pris nok på den forunderlige tid for popmusik, mens han var der og havde sine allerbedste musikalske år? Denne weekend er det 45 år siden David Bowie udsender singlen ‘DJ’, opfølgeren til ‘Boys Keep Swinging’ og moderalbummet Lodger, der var udkommet blot en måned tidligere. Vi er begunstigede, os der har alderen og historien til at have været der. Musikken er der heldigvis endnu, og lyder alt andet end støvet eller nostalgisk død i dag…