Dette er titlen på Nils Thorsens lange interview med Jens på i dagens udgave af Politiken (på forsiden af Kultur-sektionen). Et citat:
Jo mere man laver, jo mere kan man smide væk. En god tekstforfatter skal være god til at finde ud af, hvad der skal skæres fra og lægges til. Det handler om at blive ved med at angribe det. At have den stemning i sig, man vil beskrive, og så lede efter de rigtige ord for den.
I dag fylder Aung San Suu Kyi 60 år. Myanmar/Burmas menneskerettighedsforkæmper tilbringer sin 60 års fødselsdag i husarrest. I cirka 12 af de sidste 16 år er hun blevet nægtet retten til frihed uden at være anklaget eller være stillet for en dommer.
Der er mindst 1350 politiske fanger i Myanmar/Burma. De er bl.a. fængslet for at skrive digte og artikler eller give udtryk for retten til at danne studenterorganisationer og gennemføre fredelige demonstrationer. De udsættes for tortur og mishandling, holdes isolationsfængslet uden ret til advokat og idømmes straffe ved uretfærdige retssager.
Myanmar/Burmas myndigheder har i årevis lovet at løslade Aung San Suu Kyi, sammen med andre politiske fanger, “når det rette tidspunkt er kommet”.
Dette er titlen på et interview med Jens i Politiken, i morgen d. 19. juni.
I dag er Jens i tillægget Bøger i samme avis.
Desuden er der 4 sider med ham i det nye nummer af Soundvenue.
Og husk nu også at nyde det gode junivejr.
Politikens I Byen nævner Vejen hjem fra rocknroll som ugens anbefaling med seks hjerter og skriver:
Uden at miste koncentrationen har han byttet Love Shops indimellem snærende perfektionisme ud med en mere varm og vekslende musikalsk grundstruktur. Bakket op af et forrygende band af unge musikere får Jens Unmack som sanger i det absolutte centrum luft under vingerne som næppe nogensinde før.
Og i Ekstra Bladet er Jens’ nye album nr. 1 på listen over albums som Henrik Queitsch skamhører.
Ja, gæt hvad! Så for de som har appetit på endnu flere positive ord om Vejen hjem fra rocknroll, findes de i rigt mål i denne anmeldelse af Jan Laursen på dr.dk:
http://www.dr.dk/musik/rock/anbefalinger/anbefaling/050613_jens_unmack.asp
Samme sted er der også en Q&A:
http://www.dr.dk/musik/rock/artikel/050613_jens_unmack_int.asp
Jens U-interview optaget i formiddags på P4 lige om lidt, kl. 14.03. – så er det skrevet.
Sidder her og lytter til Cold Roses, det nye album med amerikanske Ryan Adams. Adams startede karrieren i Whiskeytown, der til sidst gik i opløsning (formodentlig i whisky). Whiskeytown var country-rock (med tryk på country), når det er bedst. Nogle helt fænomenale ballader var der især.
Solokarrieren har været mere broget. En overgang var jeg nervøs for at Ryan Adams havde mistet inspirationen, for han var blevet lige lovlig glad for ligegyldig tøfrock. Kulminationen var U2-plagiatet Rock’n’roll, der må have været et bestillingsarbejde.
Men så kom den lavmælte Love Is Hell, og nu er Ryan Adams for alvor vendt tilbage til den countrymusik, han ubestridt er bedst til. Cold Roses er en rigtig band-plade med bl.a. den fænomenale Cindy Cashdollar (ja, det hedder hun) på steelguitar og dobro. Og gode sange!
Pastoren har oprettet en kategori der hedder “rocknroll”. Her er meningen at han og jeg kan stille ind på ny såvel som ældre musik. Og at I selvfølgelig kan give jeres b7 med, samt berige os alle med lovprisninger af de udgivelser og koncerter, som er noget helt specielt for jer.
Men lad mig kickstarte med at anbefale en ganske anden dansk plade end Vejen hjem fra rocknroll, nemlig nordjyske Figurines’ sophomore-album Skeletons. Henrik Hall og jeg så dem da de supportede Nephew sidste år, hvor intet den aften varslede om at det unge band ville kunne komme op med så sjældent fin en udgivelse som tilfældet er.
For Skeletons er en drøm af en indie-plade. Fra hurtige kantede numre, som både kan deres Pixies- og Bulit To Spill-americana – men heldigvis også så meget mere – til smukke åbne sange med klaver, harmoni og særegen skønhed. Fedt at høre et dansk band lykkes så overbevisende med at tage afsted mod himlen. Tjek dem endelig ud!
Go Figurines, go!!!
Faldt over denne stemningsrapport fra hvad visse mennesker med beundringsværdig sans for helte-romantik kalder vores “befrielse af det irakiske folk”:
Her er to billeder fra Jens’ besøg i GUF i går. Tak til Christian Rosenskjold, der tog billederne. Klik på dem for at se dem i stor størrelse.
Et officielt tillykke fra den samlede forfatterstab til Nikolaj Nørlund, producer m.m.m., der i dag runder de 40.
Klaus Lynggaard anmelder Vejen hjem fra rocknroll i Information i dag. Han skriver bl.a.
Årets danske album so far i min bog og så er også soundtracket til sommeren i hus.
I går var der interview med Jens i Urban. I dag er der en anmeldelse (med 5 stjerner, faktisk). Anders K. Sørensen skriver:
Der er noget forfriskende og organisk ved Jens Unmacks solodebut. Måske fordi han basalt set skriver rigtig gode sange?
Endelig har Danni Travn en særdeles forbeholden anmeldelse i Fyens Stiftstidende. Han skriver bl.a.
Og den deroute skyder netop klodsede “Joyride” i gang med et af alt for mange repeterende kedelige omkvæd. (osv. osv.)
DR Musik/Rock har nu et interview med Jens. På siden er også et par numre tilgængelige som streamede Windows Media Player-filer. Alternativt kan du se finde henvisninger til numrene under Musik m.v. her hos os.
Interviewet fra Nordjyske Stiftstidende kan nu ses på Fyens Stiftstidendes websted.
Frikendt, phew. Det havde ikke været til at bære mere fornedrelse på de skuldre.
Så kan I læse anmeldelsen fra Politiken
Hvem skulle have troet at der helt uden avisannoncering ville dukke en levende sjæl op i Guf Records i dag? Ikke mig ialfald. Så tak til alle jer der kom ud af regnvejret og gav skrivekrampe – cheers!