City vandt som forventet lørdag over et slumrende Everton-hold, så det med det mesterskab til Liverpool ser usandsynligt ud nu. Sæsonens næstsidste kamp for LFC er i Sydlondon i aften, hvor formstærke Crystal Palace – mirakuløst hevet op af nedrykningssumpen af den nye træner Tony Pulis – tager imod på Selhurst Park, en af Premier League’s mest stemningsmættede stadions. Vil Liverpool-spillerne virkelig kunne hive sig selv op efter den gigantiske skuffelse, som nederlaget til Chelsea sidste weekend var? Det spinkle håb nu, at City sætter point til enten mod Villa eller West Ham hjemme, er så svært at få øje på, en mangel på positivt fokus i en tough udekamp som den i aften nemt kan frygtes. Jeg havde en gylden plan, hvis City var snublet og LFC havde slået Chelsea og kunne have taget guld allerede i aften, om at flyve til Liverpool i dag og overvære kampen på en bar nede i byen. Men nej. Det er frygten her, at hele det could have been-scenario også tager kanten af Liverpool’s performance på Selhurst Park i aften. Der bliver brug for noget helt specielt for at komme ovenpå igen. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Crystal Palace-Liverpool, mandag, kl. 21.00, 3+/downthelocal

Det bliver mere end svært, men Brendan har tænkt sig at dø med støvlerne på: http://www.theguardian.com/football/2014/may/04/brendan-rodgers-liverpool-manchester-city-title?utm_source=dlvr.it&utm_medium=twitter
Jeg synes, hans statement rammer den rigtige side af grænsen mellem det gale og geniale. Det kan selvfølgelig hurtigt komme til at se tåbeligt ud, skulle det ikke blive til Liverpool-sejr i aften. Men denne never-say-die attitude klæder Liverpool! Så jeg er med på Brendans ide. Usandsynligt eller ej – mesterskabet er stadig i vores hænder!