Blog, Rocknroll

Papillon

29 kommentarer

Editors lyder mere levende end meget længe på forspillet for den snartkommende 3’er. ‘Papillon’ trækker musikalsk Editors-sporet fra Joy Division langt over grænsen og ind i et fiktivt NewOrderland, hvor Ian Curtis aldrig har hængt sig, men stadig kæmper sin majestætiske epilepsi ud foran mikrofonen, nu i et skarpt elektronisk popband. Og det på en sang hvis franske titel vistnok betyder sommerfugl. Slet ikke dårligt!

29 tanker om “Papillon”

  1. Prefab Sprouts nye er hyggeligt, ikke fantastisk. Det minder mig meget om “Jordan: The Comeback”. Albummet giver mig mindelser om sidste halvdel af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, hvor Prefab Sprout peakede, og de leverede en del af soundtracket til mit liv. Sangene på det nye album er vist skrevet i begyndelsen af 90’erne, og de lyder egentlig også, som om de kunne være indspillet på det tidspunkt.

    Erling -> Jeg har ikke fundet LS-datoen fra Midtfyn, der vist foregik fra 2.-6. juli, men her er billederne igen:
    http://gallery.chrillesen.dk/festival/Midtfyn%202003/Loveshop/

  3. Mig, jeg synes ham sangeren fra Editors er ret personlig, selvom hans stemmeføring ikke er ulig Ian Curtis’.

    Debutpladen fra Editors var stærk, vel først og fremmsest fordi dens sange var af høj kvalitet, hvorimod 2’eren led under det ‘hvad gør vi så nu?’-syndrom, der så ofte rammer de nye bands efter debutens ild og verdenserobringsattitude har raset af.

    Den nye single er et anderledes skarpt profileret nummer og peger i en ny retning for Editors. Synes ikke det lyder af Joy Division, mere ovre i et speedet ‘Are Friends Electric’-område, hvis man nu endelig skal rubricere. Men hvorfor det overhovedet, når musikken kommer så indbydende og skarp, og bandet trænger sig på med så langt meget mere end sine eventuelle referencer?

  4. Beklager. Jeg har ikke set lyset. Jens bliver mindet om Ian Curtis, når han hører Editors – og han er positivt stemt. Jeg bliver også mindet om Ian Curtis, og det stemmer mig ikke positivt. Sangeren fra The Editors efterligner Ian Curtis helt ned til udtalen af vokaler, og så ringer mine alarmklokker.

    Editors er ikke talentløse; de kan da spille, og nogle af deres melodier er vellykkede. Det, jeg har det så dårligt med, er at det er så tydeligt, at de har taget nogle overflade-elementer fra det originale og meget sammensatte udtryk, Joy Division skabte, og sat dem sammen med nogle overflade-elementer af U2 og Coldplay-banale tekster med en gang stadion-patos som resultat. Og Flood som producer? Måske godt. Men Flood var også ind over Movement i sin tid, og så tænker jeg mit.

  5. Imitatorerne som du henviser til Pastor får ingen nye numre at spille og lever, efter min mening, i en svunden tid. Editors er da sikkert inspireret af Joy Division, men det gør dem ikke til imitatorer.

    Det er fair nok at ville forsvare de bands man holder af, men lige frem at nedgøre det andre holder af, come on.

  6. Elvis Presley var en af de bedste popsangere i det 20. århundredes. Han var original og en fornyer. Men Elvis-imitatorer er der ikke mange, der tager alvorligt.

    Hvorfor skal vi tage en Ian Curtis-imitator alvorligt?

  7. Sådan ser jeg det også Pastor. Filmen, var det ikke med Dustin Hoffmann?

    Og i modsætning til dig, så bliver jeg mere og mere begejstret for denne “nye” vej som Editors har valgt. Men mit anglofile hjerte banker også let for lidt mørkt synth.

  8. “Papillon” er vel en henvisning til filmen (og bogen, den er baseret på) om en fransk fanges flugt fra Djævleøen.

  9. Det kunne være at man skulle se om TDC Play havde Joy Division, bare for at høre hvad det er for noget.

    Fint remix du har fundet der Yugo – fandt ud datoen på Midfyn?

  10. Nå, OK, BranMan det er vel så godkendt 🙂

    Og at Pastoren vel fik en personlig leverance er jo naturligt nok…

  12. @ Yugo Star: ‘Dagene løber….’ blev anskaffet fra velassorteret 2nd hand på Gl. Kongevej i udgivelsesugen.

  15. Der er masser, der hugger fra hinanden – i billedkunst, litteratur og musik. Bruce er inspireret af Bob. Uncle Tupelo var inspireret af så forskellige navne som Gram Parsons og The Minutemen. The Clash var inspireret af rockabilly, punk, dub osv. osv. Men de blev for alvor interessante, da de holdt op med at efterligne og fandt deres eget udtryk.

    Inspiration er ikke det samme som eftersnakken!

  17. Hvor er The Epigons’ (undskyld, Editors’) fingeraftryk på kosterne? Jeg kan ikke finde det.

    Interpol har lavet musik, der har klare mindelser om Joy Division, men når jeg hører deres albums (og jeg har dem alle), sidder jeg aldrig tilbage med fornemmelsen af det, der på engelsk kaldes et rip-off.

  19. Ud af 57 nyerhvervelser i år, er den seneste Prefab udgivelse faktisk kun den anden plade, jeg i år betaler dansk ‘fuld’ pris for (den første var i øvrigt Marybell katastrophy). Undskyld GUF.

    Der er INTET nyt under solen – det skulle da lige være billedet i indlægget af Paddy McAloon med gråt fuldskæg. Som sædvanlig uhyre velproduceret, gode melodier, lyden af engang og banale tekster. Ergo, lige som det skal være!

    Han samligner selv pladen med Brian Wilsons ‘Smile’, idet han påbegyndte den tilbage i 1992. Om den ligeledes er indspillet da, fremgår ingen steder.

    Højdepunktet er skæring 3, det super iørefaldende ‘I love music’.

  20. Doo-wop in Harlem, One of the broken, I remember that – fortjener næsten en top 5? (Har endnu ikke hørt den “nye”)

  21. Jamen, ALLE hugger i musik! Og så længe man bare får sin egne fingeraftryk sat på tyvekosterne er der vel intet problem i det.

  22. Kan godt lide Fac tilgang til musikken – kan heller ikke se hvorfor man skal vælge noget fra bare fordi kunstnerne har ladet sig inspirere.

    Jeg er så heldig at jeg ikke har den store musikkendskab tilbage i tid, så jeg bliver ikke irriteret over at kunstnerne bliver inspirede, låner og stjæler.

  24. Jeg skal nok holde mig fra at blive for teknisk i diskussionen af både Editors og Prefab Sprout.

    Jeg vil sige den nye udgivelse af Prefab Sprout er meget i stil med første singlen http://www.youtube.com/watch?v=4Dq_v5kZeEM , så vil jeg lade bedømmelsen være op til jer. For mig er Prefab Sprout bare god iørefaldende pop musik som man ikke behøver at tænke det store over.

    Editors derimod er bedre hvis der skal lukkes noget energi ud. Om de så ligger for tæt på deres inspirationskilder er for mig lige meget så længe jeg synes Editors musik er god.

  25. Ikke så negativ, Pastor, det her er da et super popnummer, et nik til ‘Isolation’ eller ej. Kan nu ikke selv høre de to sange skulle have noget med hinanden at gøre…

    Et splittet forhold til Prefab Sprout. Beundret ‘Faron Young’, ‘Appetite’, ‘Bonny’, ‘We Let The Stars Go’, store sange bristende af vægtløs romance, men haft det meget svært med fænomenet McAloon når han a la ‘When Love Breaks Down’ bliver for sangskriveragtig og gennemsigtigt bleg i akkord og udtryk. Hvilket sker for ofte. Men hvad med den nye udgivelse – hvordan og hvor god?

    Side 1 på Steve MeQueen er vild!

  26. Prefab Sprout er lige så spændende som The Editors, så nu er de også nævnt. Er alle så glade?

  27. Er The Edge-efterligneren blevet uvenner med Ian Curtis-efterligneren, siden han ikke spiller med?

    På den anden side er det da interessant, at nogen for tredje album i træk prøver at skrive en række udgaver af “Isolation”, for det oprindelige nummer fra engang før The Editors blev født, er jo særdeles vellykket.

  28. Dejligt at høre nyt fra Editors – rigtig rigtig dejligt faktisk.

    Jeg havde dog forventet en lovprisning af Prefab Sprout i stedet for en lovprisning af Editors, men selvom jeg har fulgt denne blog i gennem alle årene kan den åbenbart stadig overraske – i hvert fald mig.

  29. Jeg har på fornemmelsen at pastoren ikke er enig Jens 🙂

    Jeg selv, ser nu frem til det kommende album. Jeg syntes synth landskabet klæder dem særdeles godt.

Skriv et svar