Vejen væk fra R.E.M.

De fire R.E.M.-medlemmer findes stadig derude og laver musik, selvom det ikke længere er sammen. De to mest musikalsk tilbagetrukne af de fire kan lige nu høres i hver sin sammenhæng.

Michael Stipe’s R.E.M.-efterliv har været næsten imponerende passivt. Man troede vel det var ham, den stærke kommunikator, ordene og den musikalske fortabelses mand, der skulle tage faklen og løbe den ind i en blomstrende solokarriere. Det er aldrig sket. Et par hjemløse solotracks hist og her med års mellemrum, et par optrædender med vennen Patti Smith, samt et par enkelte gæsteoptrædender, det er hvad han har bedrevet til nu. Det er en af de sidstnævnte gæsteoptrædender der bringer hans navn ind i 2023. Den amerikanske kunstner Lollie Holley udsender til marts sit sjette album med diverse gæsteoptrædender, og her er Stipe med som en af dem. Her høres følgende track lige nu, desværre kun med hovedrysten til følge. Er der noget mere ærgeligt end et spildt/ubrugt talent?

Efter en hjerneblødning under en R.E.M.-koncert i Schweiz i 1996 meldte trommeslager Bill Berry sig ud til istedet sin livsdrøm om at køre traktor og være landmand. Det skulle vise sig et stort tab for R.E.M., der mistede sin kreative ligevægt og de næste 15 år til opløsningen vel var en sært forkrampet skygge af sit eget før så naturlige jeg. At Berry nogensinde skulle spille musik igen lå ikke i kortene, så stor er overraskelsen over at opleve ham fast bag trommerne i bandet The Bad Ends, der om en uge udsender debutalbummet The Power and the Glory. The Bad Ends lyder på følgende forløbersingle vel egentlig okay på den traditionelle amerikanske facon, men samtidig også som de hundreder af bands i USA i 80’erne, der skyldte deres musikalske afsæt og ordforråd til det Athens, Georgia-band, netop Bill Berry var med i. Dejligt dog at se/høre ham her igen. Og så dukker R.E.M.-bassist Mike Mills endda op i videoen…

6 tanker om “Vejen væk fra R.E.M.”

  1. Jeg tænker det næsten er det, han er måske løbet tør for inspiration. Jeg kender ikke the Smiths såå godt, men Morrissey har lavet gode ting.

    Jeg tænker sagtens at R.E.M. i dag kunne spille virkeligt gode og vitale koncerter, men jeg tror ikke de har motivationen. Og uden øvrige sammenligninger i øvrigt er det nok det med helheden i stedet for de enkelte medlemmer, lidt a la Oasis. Ingen af de to Gallaghers’ soloplader, synes jeg har været topinspirerende, men de kunne noget sammen (i starten i hvert fald)

  2. Stipe skylder ingen noget, alle mine ord her skal udelukkende læses som en REM-nyder siden første albums egoistiske ønsketænkning og utålmodighed over al den famlende stilhed. Måske du har ret, han ikke har mere at sige. Som Stones tydeligvis ikke har det, men de glæder dog deres tilhængere ved stadig at spille shows som giver stor og vital mening for dem.

    Måske Pastoren havde fat i den lange ende, da han skrev her at R.E.M.’s helhed var større end summen af enkeltdelene. Stipe mangler ialfald evnen til selv at skabe musik. I en lignende situation var Morrissey efter The Smiths helt anderledes målrettet og dygtig til at transportere sit talent ind i nye velfungerende rammer. Men måske han havde den ambition til hjælp, som Stipe muligvis ikke ejer længere.

  3. @Jens, kunne man forestille sig at Stipe bare ikke gider mere? forstået på den måde, at han har sat et livslangt aftryk på god melodisk rockmusik… Jeg hører pt. dit 6 år gamle interview med radio 24/7 vedr. “Risiko” og der nævner du selv Rolling Stones som dem, der bare gentager sig selv for millionernes skyld…

    Jeg tænker Michael Stipe ligesom mit kæmpe idol salige Mark Hollis bare har tænkt, “jeg gider ikke mere, for jeg har ikke mere at sige”… Det er vel OK?:-)

  4. Tak, Pastoren, det er hermed rettet. Mick Mills var naturligvis centerforsvarer for sydøstengelske Ipswich Town i 1970’erne. Ikke helt det samme som at spille Fender P-bass i R.E.M..

  5. Henviser lige til igen til en song Explorer doc på Netflix om losing my religion. Nummeret er jo en traver i dag, men gode interviews, og de priser meget bill berry som trommeslager, hvilket jeg som ikke-musiker ikke kan høre i Musikken, men måske det er rigtigt…

  6. Det er efterhånden meget tydeligt, at R.E.M. var et ensemble, hvor helheden var en hel del større end summen af enkeltdelene. Selv i den oprindelige opstilling var de nu også sammen vældig længe. 17 år sammen med samme besætning er lang tid.

    Var Bill Berry egentlig ikke en nogenlunde dygtig sanger, faktisk bedre end sangeren fra The Bad Ends?

    P.S. Han hedder Mike Mills, ikke Mick Mills.

Skriv et svar