Husker en solbeskinnet formiddag i Liverpool for tre år siden, da jeg løb ind i Torben Bille. Jeg var der for at være helt tæt på mit fodboldhold, han for at være helt nær The Beatles. For sådan levede og brændte han for sin elskede rockmusik. Og da han skrev for Politiken mens jeg var teenager, var han oftest nem at være uenig med – vi lå forskanset i forskellige tiders musikalske skyttegrave – men hans seriøse entusiasme for stoffet var alligevel smittende. Han var således med til at lære mange af os, at musik er en yderst vigtig sag, en kærlighed der varer ved, et centralt holdepunkt i vores omskiftelige liv. Helt som et stærkt tilhørsforhold i fodbold kan være det. Og hvem skal iøvrigt holde med Frem for os nu, hvor han ikke er her til at gøre det mere? Ja, han vil være savnet, og det ikke bare som en åben levende mand at støde på dér i menneskemylderet i Liverpool, eller på Gl. Kongevej, Frederiksberg. Tak for alt, Torben!
Ak ja! Meget trist – en af Danmarks bedste og skarpeste iagttagere indenfor rock/pop (i en vis udstrækning desværre mest det sidste) er holdt op med at skrive sine skarpe og flot svungne ordkonstellationer. Gennem en menneskealder var han aldrig kedelig – men altid spændende! Det var sgu en fornøjelse at følge dig….
En meget trist nyhed. Torben Bille var med til at hylde BK Frem i klubbens 125 års jubilæumsbog:
http://www.bkfrem.dk/default.asp?vis=nyheder&id=2131
Og her hans seneste anmeldelse af LS, der både demonstrerer mandens sproglige talent og personlige investering i stoffet…
Love Shop – Skandinavisk Lyst
Butiksdøden truer ikke Love Shop
13. november 2012 //
Det tjener Jens Unmack til ære, at han aldrig har lukreret på, at skæbnen naturstridigt slog fatalt ned to gange i hans band, Love Shop. Først døde Hilmer Hassig og siden Henrik Hall. Rockmyter er blevet skabt på mindre. Unmack har koncentreret sig om at ikke alene at holde butikken åben, men at sørge for at den ikke blev en mindestue, men et lysende og levende budskab om de tos betydning for hans musik.
Og de er med ham derude, her hvor Love Shop er i gang med en superlativfremkaldende Danmarksturne. En Facebook-kommentar sagde det hele, da Karen Madsen på bandets side udbrød: “Var helt forelsket, da vi gik hjem…”
Sådan har jeg det også efter igen og igen at have været igennem Skandinavisk lyst, bandets første uden Hall. Jeg skriver ‘bandet’ lidt tøvende, for Unmack er og bliver krumtappen, men uden klaviaturspilleren Mikkel Damgaard, guitaristerne Mika Vandborg og Jens Hellemann samt rytmesektionen Thomas Risell og Thomas Duus ville hans æteriske sange svæve væk i et smukt, men forgængeligt drømmesyn. De musikere holder ham både flyvende og jordnær.
Der lurer altid i Unmacks sange en risiko for, at hengivenheden over for skønheden bliver et mål sig selv, bliver til flitterstads og filigran, en higen mod en verdensfjernhed, som i virkeligheden er udtryk for den uhelbredelige romantiker, han også huser.
Omvendt synger få, ikke kun herhjemme, med så naturligt indbygget lyrisk resonans. Hans stemme er det stof, poesi er gjort af. Og det bliver især tydeligt, når han lader sin indre konkretistiske lyriker få frit løb. Hvem vil ellers kunne få ord som “vi har den vertikal tilfælles/jeg er dit opsvings kontrapunkt” til at lyde som det det er – en svimlende kærlighedserklæring. Andre steder synger han ‘bare’ “I love you’ på sin helt egen facon: “Jeg er den chance som du tager/du er mit spørgsmål uden svar” som det hedder i ‘Den eneste’. Eller på titelsangen, hvor han fortrøstningsfuld ægger: “Fortsæt lige frem, vi kommer aldrig hjem…” Og så er det ikke hver dag man støder på metaforer som “fri som Vestberlin”.
Man kan indvende, at en del af sangene ligner hinanden, mest fordi de er arrangeret lidt for ens, og at lidt mere frigjort guitar ikke ville have været at foragte, men sange som ‘Kvælertag’, titelnummerets blufærdige privatlivskig, den bedårende ‘Skyggehjerte’, ‘Sommeren der aldrig kom’ og den afsluttende ‘Bliv Ikke Væk For Længe’, hvor Unmack lyder som en croonende Steffen Brandt, er ædel, skamløs pop, men ikke kun pop. Alvoren og frygten for at miste synger med.
De sange er dansante vidensbyrd om en sanger og sangskriver, der synger sin egen florlette blues, men kan have sit hyr med både kærligheden og virkeligheden. Heldigvis, for ellers ville han lide butiksdøden.
© Torben Bille
Ja han var en fremragende skribent… ofte ikke enig i hans smag, men stor viden og godt formidlet var det.
En række eksempler er samlet i bogen Brock – http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=torben+bille&term2=brock&field2=titel&term3=&field3=emne&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_mat%5B%5D=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar%5B%5D=