Reich der Träume

On the flipside of happy, the Nico net caught me early. Her voice equalled the sound of a body being thrown out of a window – entirely with out hope, of this world, or the next, or the previous. Onstage, she moved like a big bleak creaking house, never once altering the direction of her eyes. I am in love. Her harmonium heaves and swells like crashing waves answering each other. If Nico could’ve laughed, she would’ve. But she couldn’t, so she didn’t.

Morrissey om Nico.

5 tanker om “Reich der Träume”

  1. er ikke super vild med at oplyse min mail, telf.nr. her – og bryder man ikke kodeks for sitet? vil nødig træde nogen over tæerne….. har du et forslag?

  2. Når vi alligevel er inde på ikke direkte opløftende musik, tillader jeg mig lige at stille følgende spørgsmål:

    Er der nogen her i området der har kontakterne i orden, og kan hjælpe en uopmærksom koncertentusiast med 2 billetter til Suicide koncerten på Statens Museum for Kunst?

    Åh, hvor vil jeg smile.

Skriv et svar