Rødlys

Oslo, Stockholm, GBG og Eskilstuna. Fire koncerter’s sammenspilsfintuning var det blevet til siden tourpremieren forrige torsdag i Store Vega, da Kent spillede udsolgte KB – en fin lavloftet klub med plads til vel 7-800 – i Malmö City. Den erfaring, samt det vigtige faktum at lydmanden nu var kommet ind i kampen og turde skrue højt op, gjorde aftenen i de for det store band så intime rammer helt optimal. Mange år siden overtegnede har set Kent rocke så tæt og svedigt igennem på en scene, selv på de mere synthorienterede tracks på en setliste, der var identisk med den fra Vega, bortset fra at ‘Utan Dina Andetag’ var skiftet ud med ‘Halka’. Så stor, medrivende og stemningsfuld aften i ellers noget sterile Malmö. Må meget gerne blive vane for Kent med en håndfuld mindre klubdates a la de sidste par uger som touropvarmning.

En tanke om “Rødlys”

  1. Jeg er helt enig med dig, Jens – det var langt bedre i aftes end den mildest talt fesne Vega-tourpremiere.

    Allerede fra første tone på 999 stod det klart, at lyden var langt bedre. Det blev spillet højt som det sig passer bedst til rockmusik, og guitarerne fremstod også mere klart. Og så var hjemmebanepubliken da i dén grad opsat på en festlig lørdagskväll…. så det blev det!

    Min tillid til Kent som liveband er dermed genoprettet, og jeg kan tilføje at 999 efterhånden har fortjent en plads i den Kent Top-10 som vi muntrede os med her på siden for et par uger siden.

Skriv et svar