Beach House er det sarte favoritmotiv fra din impressionistiske yndlingsmaler, malet igen og igen og igen. Gentagelsen, der kom ind og blev en voksende del af rejsen, bliver tilsidst selve rejsen. Valiumafhængighed som kunstprojekt. Ultrakonservatisme som indietapet. Tristesse som klublogo. Og nye Depression Cherry en narkotisk stilspejling af Bloom. Omend de bedste sange sidst nok lige var dét bedre. Beach House som omsluttet tilstand. Beach House som trygt skjul. Beach House som sløret drøm drømt til bevidstløshed. Og aldrig vækket til live igen. Får aldrig lyst til at se dem spille koncert. Men som selvmedicinering fungerer de. Helt ligesom de plejer. Som Talking Heads sang det: ‘Same as it ever was’.