Efter debutalbummets vredebetændte amfetaminrocknroll voksede The Clash’s formåen i udtryk og musik over en række ret imponerende singleudgivelser. ‘Complete Control’s langt bredere – og af Lee Scracth Perry-producerede – widescreen-sound, ‘Clash City Rockers’ smarte start/stop-brug af sit centrale guitarrif som sireneeffekt, og så ‘(White Man) In Hammersmith Palais’, den forstemmende historie om Joe Strummer’s deltagelse i en reggae-allnighter i Vestlondon, iscenesat i et mesterligt musikalsk sammenstød mellem hvid rock og jamaicansk musiktradition, som filtreret gennem den levende og lydhøre The Clash-jukebox.

…The new groups are not concerned
With what there is to be learned
They got Burton suits, ha you think it’s funny
Turning rebellion into money

All over people changing their votes
Along with their overcoats
If Adolf Hitler flew in today
They’d send a limousine anyway

I’m the all night drug-prowling wolf
Who looks so sick in the sun
I’m the white man in the Palais
Just lookin’ for fun…