New Order udsender i næste uge uden meget forvarsel minialbummet The Lost Sirens. Som titlen antyder er det en samling tiloversblevne sange, fra da bandet i 2005 udsendte sit kreative lavpunkt, Waiting for the Sirens’ Call. Hvilket altså betyder at den nye plade byder på et New Order MED nuværende udbryderfjende Peter Hook ombord.

Som skrevet er WFTSC et studie i uinspireret sangskrivning, og flasher en slående mangel på nødvendighed, der desværre siden efterlignes af Bernhard Sumner’s sideprojekt Bad Lieutenant. Derfor noget af en overraskelse, at opleve den crisplydende friskhed, der løber som rød tråd gennem The Lost Sirens otte tracks.

Men forvent endelig intet banebrydende mesterværk a la Low-life, eller state-of-the-art-teknologiske krumspring, som de blev serveret på Technique. Det mest attraktive her er ikke sangene, for de er kun bagateller, men den karakteristiske trademark-lyd af bandet New Order: Sumner’s ligefremme sangdiktat i et landskab af elektriske guitarfigurer og Hook’s højt-melodiske bass, der blander sig på tværs af de varme, programmerede keyboardflader.

I starten af et nyt år, hvor udgivelserne er få som lysten til ny musik er stor, vil The Lost Sirens først og fremmest inspirere til at gå på opdagelse ude i New Order’s righoldige bagkatalog. A man could get lost…