Det er her under disse to klip at Love Shop bliver undfanget. Vi sidder en lørdag aften i december 1984 i Hilmers lejlighed nede bag Det Kongelige og ser Thommy’s Pop Show fra Vesttyskland. Talk Talk kommer på blandt et væld af artister og er blændende med ‘Such A Shame’ og ‘It’s My Life’. Lige da går det op for os, man rent faktisk kan have et liv og rejse rundt med popmusik, der slet ikke stinker. Vi tænker samstemmende, at sådan en lørdag aften i Westfalenhalle i Dortmund ikke er det værste sted at være og spille playback af så stærk musik som nu Talk Talk gør det. Kort tid efter går vi igang med forsøgsvis at lave vores første numre sammen. I dag er det fem år siden Mark Hollis døde…
En tanke om “December 1984”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Helt sikkert en af de mest inspirerende musikere overhovedet. Fuldstændig udenom kapital mainstream og fokus på musikken fremfor alt. Samtidig med musikken bare var og er fremragende. Endnu en af de gode, der gik for tidligt.