4 tanker om “På bussen hjem fra Sunderland”

  1. Jeg troede jeg havde fundet en særlig Liverpool-logik, men nu er jeg forvirret.

    Da de tabte til bundholdet West ham, var jeg sikker på, at de ville besejre Manchester United som det mest naturlige i verden. Derefter var jeg sikker på, at de atter ville spille som en pose nødder ude mod Braga. Begge dele holdt stik.

    Jeg begyndte at overveje at spille på fodbold, og gøre det ganske kynisk (som man jo skal gøre som en ægte gambler) ved at spille mod fodboldhjertet hver anden gang.

    Godt jeg ikke gjorde det. For efterfølgende var jeg sikker på, at Braga ville blive braget ud af Anfield i en europæisk fyrværkeripræstation, hvorefter Liverpool naturligvis ville gå ned mod Sunderland.

    Hvor er vi dog nu henne?

  2. Agger er en nydelse. Forsvar synes så meget mindre sammenbrudstæt når han er med. Selv Skrtel får han nærmest til at ligne en fodboldspiller.

    Enig i at Suarez først og fremmest skal arbejde med sin attitude.

  3. Luis Suarez, har virkelig gjort alt for hviske tabet, af en tidligere storspiller langt væk. Han er en sand fryd at følge. Måske en anelse overteatralsk når det gælder frispark. Men teknisk, vilje og målfarlighed, åh güd! Dalglish må have haft det store smil fremme i omklædningsrummet bagefter.

Skriv et svar