Talent borrows, genius steals Part 2

Naturligvis er titlen og det tekstlige omdrejningspunkt på The Smiths’ 11. single, fra sommeren ’86, lånt af Morrissey fra den amerikanske pigegruppe Reparata & The Delrons’ frisky 1968-single-B-side ‘Panic’, der gjorde lykke og blev spillet en hel del på northern soul-scenen i Nordengland. Her er Morrissey’s vison af ‘Panic’ ovenpå Johnny Marr’s musikalske afsæt i T.Rex’ ‘Metal Guru’ (1972)…

Men The Smiths’ gæld til den forholdsvis obskure Brooklyn, NYC-pigegruppe slutter ikke der. Syv år efter at Reparata & The Delrons havde udsendt ‘Panic’ som B-side til den anderledes hurtigt glemte ‘Saturday Night Didn’t Happen’, fik Reparata som soloartist et novelty-hit med bryllupssangen ‘Shoes’…

Morrissey inkluderede i 1989 Reparata’s ‘Shoes’ i en NME-Singles to be Cremated With-liste. Og Marr? Han var også på ‘Shoes’ og omskrev ubesværet dens letgenkendelige klaver-tema til denne nyklassiske The Smiths-albumåbner…

Johnny Marr indrømmede selv det lån i 2013: ‘It was inspired by ‘Shoes’, yeah — the bulk of that tune I kind of remembered from being a kid while it was on the English charts. I liked the electric piano. It stuck in my subconscious. It’s funny how these things come out’. ‘Sjovt’ er i den forbindelse et forkert ord, Johnny, ‘fantastisk’ et langt bedre.

Her iøvrigt listen med Morrissey’s fjorten Singles to be Cremated With…

The World’s Loneliest Man – Vince Eager
Don’t Take The Lovers From The World – Shirley Bassey
What A Nice Way To Turn 17 – The Crystals
There, I’ve Said It Again – Sam Cooke
Loneliness Remembers What Happiness Forgets – Dionne Warwick
Strange, I Know – The Marvelettes
Third Finger, Left Hand – Martha Reeves And The Vandellas
I Take It Back – Sandy Posey
Heart – Rita Pavone
Shoes – Reparata
Terry – Twinkle
Attack – The Toys
I’ve Been A Bad, Bad Boy – Paul Jones
Insult To Injury – Timi Yuro

Skriv et svar