
I tredje forsøg lykkedes det endelig Morrissey at få sin amerikanske januar-tour sat igang. Her er hvad blev spillet lørdag aften i Boeing Center i San Antonio, Texas:
There Is A Light That Never Goes Out
Billy Budd
Alma Matters
Suedehead
Paint A Vulgar Picture
First Of The Gang To Die
Lost
Best Friend On The Payroll
Irish Blood, English Heart
How Soon Is Now?
Life Is A Pigsty
I Know It’s Over
Let Me Kiss You
Everyday Is Like Sunday
The Loop
Jack The Ripper
I Will See You In Far Off Places
Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me
Tre ting: 1.) Den setliste er virkelig strammet op i kvalitet siden sommerens europæiske tour. 2.) ‘Make-Up Is A Lie’, hans horrible nye single, blev ikke spillet. 3.) For første gang siden 1997 er The Smiths’ Strangeways-højdepunkt ‘Paint A Vulgar Picture’ på en Moz-setliste. Da var den hjerteskærende sang om musikbranchens råddenskab med dén lørdag aften i Store Vega. Samt to dage efter i Lisebergshallen i Göteborg, hvor nogen heldigvis trykkede på record…
Wow for en setliste! Jeg er stadig skuffet over den besynderlige kollektion af hovedsageligt mellemvarer, han diskede op med i KB Hallen i sommer.
Og tak for link til klippet fra 97. Koncerten i Vega var min første med Moz. Det var tider – dengang var han blot 38 og havde vel egentlig lige peaket – Maladjusted var udkommet et par måneder forinden – noget af et skridt tilbage ovenpå one-two punch’et, der var Vauxhall & I og Southpaw. Og det er vel ikke for meget at gætte på, at det kommende album ikke ender som en nyklassiker – baseret på førstesinglen i hvert fald!
Til gengæld bizart, at manden efter at have sat hele sin andel i The Smiths kataloget til salg….fordi al forbindelse til The Smiths angiveligt gør ham syg….fortsat lystigt spiller The Smiths numrene live!!??
Og blandt utallige af Mozzers fejltrin, så er placeringen af “Lost” som en b-side, i stedet for en direkte plads på “Maladjusted´s” holdopstilling, én af de større.