The day the rain came down

Goddag, virkelighed. Liverpool tabte lørdag aften 2-1 på White Heart Lane, efter først 70 minutter af det mest seværdige bold, endnu set fra Benitez’ hold denne sæson. På det tidspunkt kunne og burde Liverpool have været oppe med 3-4 mål, istedet for kun det enkelte som tilfældet var. Men et Carragher-selvmål ud af det grå, og en skarp Pavlyuchenko-træffer senere, var det pludselig game over. Spurs kunne næppe selv tro deres nyfundne lykke. Vi andre var fucked. Lunefuldt spil, fodbold.

4 tanker om “The day the rain came down”

  1. Endelig på nettet igen.. Og endelig mulighed for en kommentar. Jo det var i den grad ufortjent med den sene uafgjorte. Men hold op hvor det lunede og er det ikke det, der tidligere har kostet LFC en topplacering? Pointtab til bundholdene?!?

  2. I sandhed et lunefuldt spil. Efter to points i otte kampe med strømlinet, sydeuropæisk fodboldorakel ved roret skifter man ham ud med en fedtet brugtbilforhandler fra Eastend, hvorefter pointene vælter ind (og heldet synes forpagtet).

    Savnet efter Berbatov og Keane er i øvrigt til at bære, så længe Liverpool stiller med Jamie Carragher. Karrierens tredje selvmål mod Spurs! Det må være en eller anden form for rekord.

  3. 🙂 Tænk at 2 mdr. i kulkælderen kan være glemt i løbet af 20 min. :-).
    Det skulle bare mangle efter at I stjal Keano !

    Come on You Spurs

    Sheringham

Skriv et svar