NME kører på deres website en lille miniserie, hvor 20 forskellige personer indenfor musik fortæller hvad det første album de nogensinde købte var. Mit eget var Sparks’ Kimono My House, indeholdende dræberhits som ‘Amateur Hour’ og ‘This Town Ain’t Big Enough For The Both Of Us’, købt i ’74 på gågaden i Herning af alle steder…
Ron & Russel Mael’s aldrig hvilende, nervøst skiftende, topenergiske og melodiske rockmusik tændte ting i mig som ingen andre da. Det albumindkøb blev ret hurtigt efterfulgt af Danmarksheltene Gasolin’s Gas 3 fra året før. Og så kom Sparks igen i hus i november, med deres mesterværk Propaganda, kun seks måneder efter udsendelsen af Kimomo My House. Da var jeg allerede blevet hooked på albumformen og hvad den kunne tilbyde af enorme oplevelser. Hvad var jeres første mon…?
Miles Kane: ‘(What’s The Story) Morning Glory?’, Oasis.
I bought it in Woolworths when I was a wee boy. They were at their peak and they were everywhere. I can’t remember how old I was, but that was the first Oasis record I bought and the first record I went out to buy, and it blew me away.
Ville ønske, at jeg også kunne svare Actually, da det var det første album, jeg sådan dyrkede, naturligvis overspillet på et kassettebånd.
Første selvfinansierede – og dermed originale – kassettebånd var Holly Johnsons ‘Blast’; et album jeg sagtens ville kunne tåle at lytte til i dag også – popdreng, jo.
Kan forøvrigt anbefale Jan Sonnergaards novelle “Kimono mit hus” fra novellesamlingen “Radiator”. Her spiller Sparks-albummet en central rolle.
SPARKS*
Jo, Parks kan jeg også godt lide. Indtil i går havde jeg kun “Propaganda”, men så mødte jeg Kent Munch og nu er også “Kimono My House” og “Indiscreet” i samlingen, på vinyl forståes. Ifølge JU og KS er de tre plader da shit ifht. Sparks.
Mit første køb… Hmmmm… Tænke tænke… Jeg hørte jo mine forældres Gasolin’ og Kim Larsen bånd og deres temmelig brogede samling af kassettebånd (Blondie, Abba, Beatles, Sweet, Anne Linnet, Gnags mv.). Mon ikke mit første eget køb var “Kielsgasten” i 1989?
Hæ, det er vist a man’s man’s man’s world herinde, der kan jeg slet slet ikke være med. Næh, min allerførste LP var Alone together med Donny Osmond. Husker tydeligt alle de vidunderlige teenagetøsedrømme der blev udlevet i hans navn.
Min allerførste selvindkøbt plade var dog en single til 14,95 kr. med Roy Black & Anita; Schön ist es auf der welt zu sein. Genså den i anden lejlighed for nyligt på YouTube. http://www.youtube.com/watch?v=k0cXrif6OQQ. Det var en noget anden oplevelse end dengang – jeg simpelten hulkede mig igennem den – og det var ikke af gråd. Snopp Dogg har dog lavet et cover, som dog næsten overgår originalen http://www.youtube.com/watch?v=FNC4SllD6dw 🙂 🙂
Tak Bent, havde nær glemt min første singel: Rock Steady Crew med Hey You
http://www.youtube.com/watch?v=c4J-EVxMcd0
LP er Duran Durans Rio, største 80’er band (i alle henseender)!
Første selvkøbte var Depeche Mode: Master And Servant på maxi (det alternative remix – An On – U Sound Science Fiction Dance Hall Classic). Købt i Fona i Ballerup Centret. Hold da op, hvor var den fed – og det er den stadig.
Den kom dog efter diverse gaver bestående af dobbeltalbums med “hits”. Sådanne albums var faktisk en udmærket måde at komme i gang på der i første halvdel af 80’erne.
Rock Steady Crew – Ready for Battle fra 1984. Jeg var 11 år og vild med electric boggie og breakdance…..og det var på kassettebånd.
Jeg fik pladespiller i 1987 og første vinylplade var New Order – True Faith på 12″.
LP: Human League, Hysteria – koebt i Glostrup Centret med mine foraeldre?
Koncert: Ultravox – Falconer Centret i 1985
CD: Jesus & Mary Chain, Honey’s Dead – som jeg vandt ved at ringe til Koebenhavner Kanalen, og sige ordet Skotland. Og saa gik jeg endelig ud og koebte min foerste CD afspiller
Tænk, jeg føler mig gammel, når Oasis: What’s the story morning glory kan være det første album, en nogenlunde voksen person har købt som barn. Var det ikke i går, den udkom?
Ville ønske at det var mere “funky” men Dire Straits “Alchemy”, købt i IFA markt lige over grænsen i 1984.
For mig startede det med Slade: Old New Borrowed And Blue. Sparks forstod jeg først senere, selv om de to bands var samtidige. Det er ikke alt med Slade, der holder så godt i dag (omend Old New Borrowed And Blue og Flame er meget tæt på) ; det er noget bedre med Sparks. Kimono My House, Propaganda og Indiscreet er tre fremragende albums.
I de helt unge år stod den meget på det, man i dag ville kalde piratkopiering. Da jeg var under den kriminelle lavalder det meste af tiden, kan denne blogs læsere imidlertid godt afbestille den patruljevogn, der er på vej.
Det første album, jeg fik fat i og stadig hører uden nostalgi-hørebrillen på, er vel Supertanker nogle få år senere.
Første LP var Gnags: Mr. Swing King i 1989 mens første EP var Landsholdet – Re-Sepp-ten købt i 1986 i 2Tal på Hovedvejen i Hasselager.
Røde Mor: Hjemlig hygge eller også var det Kiss: Unmasked eller måske en Gasolin-single.
Ha ha Erling. Også min første erhvervelse….
AC/DC Live eller Beatles Abbey Road på kassettebånd.
Første cd var vist Ugly Kid Joe -den med (hits’ne I Hate Everything About You og Cats in the Craddle).
Men ellers var det især noget med at låne LP’er på Sønderborg Bibliotek og spille dem over på bånd. Jeg har bygget en del med LEGO til tonerne af Shubidua 3og 7, Roxette Look Sharp og Dylan Blonde On Blonde 🙂
Rio med Duran Duran. På kassette, sføli! 🙂
Pet Shop Boys Actually – købt i den lokale radio-tv forretning september 1987