The La’s 33

De udsendte ét hyldet og myteomspændt album. Men forsanger, bandleader og sangskriver Lee Mavers hadede pladens mix og dikteringen ovenfra af pladeselskabet Go! Discs så voldsomt, han aldrig gik i studiet igen. I dag er det 33 år siden Liverpool-bandet The La’s udsendte deres fine Merseybeat-album i eget navn. ‘There She Goes’, hitsinglen derfra, har sikkert betalt Mavers’ husleje lige siden, som den tidsløse popklassiker den er. Videoen her kan så sandelig også noget nordvestengelsk og overbevisende…

2 tanker om “The La’s 33”

  1. Noget af det fantastiske ved denne blog, er al den musik jeg opnår viden om. Nogle gange noget for mig helt nyt (og det kan godt være gammelt ;-)), andre gange noget velkendt jeg får mere at vide om.

    I det her tilfælde har jeg utallige gange hørt “There she goes” gennem årene som baggrundsmusik fra radioen, men aldrig vist noget om gruppen bag . Det gør jeg så nu, og så læste jeg selv videre. Tak 🙂

Skriv et svar