Endnu en bog om en ikke helt ligegyldig britisk rockgruppe udkom i sidste uge. Bogens forfattere er de fire herrer nævnt på forsiden (hvilket desværre er lidt af en tilsnigelse for den førstes vedkommende).
Bogen er bygget op om en række interviews foretaget af Mal Peachey og skulle desuden rumme pladeomslag, plakater og en masse fotos; mange er velkendte, men en række skulle være hidtil upublicerede fotos. Med andre ord en rigtig omgang velstruktureret nostalgi rettet mod et veldefineret segment.
Jeg må hellere se at få bestilt den (Jens har den vel allerede); den koster sølle 13 et halvt pund.
The Independent bringer i dag et uddrag af bogen, hvor fokus er på hvordan det hele begyndte. I kan læse uddraget her.
Bruce stemmer guitar og stemmer på Obama
http://www.youtube.com/watch?v=B61C2Pl23oo&eurl=http://www.talkleft.com/story/2008/10/5/13824/2388
Jamen, det er lige før jeg vil sige den er bedre. Fordi den fremstår som rigtig The Clash-koncert, både hvad slankere, mere kantet lyd og naturligvis ikke mindst setliste angår. Førstnævnte høres klart på den mere tilstedeværende ‘Career Opportunities’, eneste optagelse fra Shea-koncerten der i lidt uhm…fjernere lyd også optræder på From Here To Eternity.
From Here To Eternity har meget store øjeblikke, men virker som det den er, en slags greatest live-hits – sammensat af diverse optagelser gennem hele 5 år – hvis lydside kollektivt er blevet boostet så meget op, at alting nogenlunde har kunnet mødes. Ikke svært at gætte, det var Mick Jones som sad med ved mix – hans guitar er alt andet end for lav i FHTE’s samlede lydbillede.
FHTE’s plade-designede nummerrækkefølge minder og lyder ikke som noget samlet set, The Clash nogensinde spillede til et show, og det er et stort problem både for dynamik og helhedoplevelse, hvis man kender lidt til bandet. Hvorimod den nye Shea-udgivelse – Topper Headon’s mangel til trods – er the real thing. Så manden fra Del Monte siger ‘Go!’
Sidder lige og lytter til from here to eternity live-pladen, er den nye live plade bedre eller dårligere ?
De er galt på den der, de Sony-folk – så meget ekstra for én bonus-CD og en 160-siders bog…
Den rigtige 2CD-udgave fåes af mærkværdige årsager også minus ca. halvdelen af sangene som enkelt-CD.
http://www.play.com/Music/CD/4-/6566065/Tell-Tale-Signs-The-Bootleg-Series-Vol-8/Product.html?cur=258#
139 € – så er den vist også betalt?
Den fik netop kun en beskeden linies plads, da den i sig selv ikke fremstår så fandens interessant.
Shes-livepladen derimod er der ingen grund til at forbigå i korthed, da den er overraskende helstøbt. Faktisk i en grad så at Sony meget nemt kan mistænkes for at have hyret en flok harmonizere ind på Strummer’s og Simonon’s vokalspor.
Omtalt – med en hel linje! Faktisk var det uddraget fra bogen, der gjorde mig interesseret.
Pastor, hvis du læste bloggen her, ville du vide, bogen allerede er blevet foromtalt. 😉
Og nej, jeg har den ikke (endnu ialfald), da den – som tidligere skrevet – udelukkende bygger på interviews fra The Clash-doku-filmen Westway To The World.