The Replacements som film?

Den amerikanske filminstruktør Josh Boone har planer om at lave en film om The Replacements. Manuskriptet foreligger, og rollerne er besat. Nat Wolfe skal spille Paul Westerberg, og Owen Teague skal have rollen som Tommy Stinson.

Manuskriptet til den kommende film er baseret Trouble Boys, Bob Mehrs bog om The Replacements. Den har jeg læst, men jeg må indrømme, at den ikke fik mig til at synes bedre om dem – tværtimod. Det var tydeligt, at Westerberg, Stinson og andre andre gik både hinanden og de fleste andre på nerverne og ofte var dybt uudholdelige. Nogle gange griber jeg mig selv i at tænke, at netop denne gruppe ville stå sig bedst ved kun at blive husket for deres sange – som var usædvanligt gode. Fordi The Replacements aldrig blev nær så kendte som mange af deres samtidige, vil filmatiseringen nemt ende med endegyldigt at cementere billedet af dem som usympatiske.

Skal jeg se filmen? Det skal jeg vel.

4 tanker om “The Replacements som film?”

  1. Og da de så endelig indså, hvor mange de havde svigtet og behandlet skidt, og tog sig sammen, var det blevet for sent. Jeg holder meget af The Replacements’ musik, men jeg er glad for at jeg hørte musikken, før jeg fandt ud hvor trælse de var som personer.

  2. Hvilket synes helt naturligt, når man har læst Trouble Boys’ glædesløse destruktionshistorie. Men musikken afslører en helt anden side, en de nok aldrig ville kunne sætte ord på selv uden en vis skam over en så nærmest forfinet følsomhed.

  3. Jo, de var nogle hooligans, men rigtig mange i musikbranchen blev jo trætte af dem efterhånden.

  4. Usympatiske? Var de ikke bare en flok ustimulerede fuck-ups, der drak alt for meget og derfor misopførte sig som hooligans? Synes netop den baggrund giver The Replacements’ noget ekstra. Al den skrøbelige skønhed ville ikke have haft halvt så meget usminket råstyrke og særegen fandenivoldskhed, havde der været tale om et velfungerende kollektiv af flinke unge mænd. Det ville muligvis også have været virkelig godt – a la REM – men alligevel noget helt andet end dette mærkværdige sammenstød mellem det grove og det forfinede.

Skriv et svar