The sound of young East Kilbride

Fra skotske East Kilbride – som senere skulle sende The Jesus and Mary Chain afsted mod verden på en bølge af feedback – kom Roddy Frame, der i 1981, kun 17-årig gammel, singledebuterede på hippe Postcard Records i Glasgow med sit band Aztec Camera. Roddy skrev og spillede live sine sange på en 12-strenget akkustisk guitar, og fik hurtigt ry som et wonder kid, der kunne bruge komplicerede og næsten jazz-smagende akkorder med stor effekt i sine snørklede men på overfladen egentlig ret straightforward sange.

På de tidlige Aztec Camera-singler står b-siderne allerbedst: ‘Lost Outside The Tunnel’ og den underskønt fortabte ‘We Could Send Letters’ fra bandets to Postcard-singler er mageløse, både i komposition, skødesløs udførsel og ungdommelig vægtløshed. Og efter skiftet til Rough Trade i London fortsætter tendensen med henkastede små perler på bagsiden af de mere logiske hitlisteskud. Tag nu bare fjerdesinglen ‘Oblivious’ fra 1983, hvis b-side ‘Orchid Girl’ er af så høj sangskriverkvalitet, det synes absurd dens ophavsmand og afsender på det tidspunkt først netop lige er fyldt 19 år…

Og siden? Debutalbummet High Land, Hard Rain i 1983 af tårnhøj sangkvalitet martres af en tidstypisk og oppumpet elektrotrommeproduktion, en rigtig skidt idé til et band, hvis styrke er nærhed og den gode sang. Året efter dømmes opfølgeren ude af bandets indiepublikum allerede før det udkommer, da produceren er Dire Straits’ Mark Knopfler. Knife er nu heller ikke en helstøbt plade anyways, og skuffer hvor den når ud.

Siden går det op, mest ned for Roddy Frame og skiftende besætninger af Atzec Camera. Et enkelt regulært radiohit bliver det dog til med ‘Somewhere In My Heart’ i 1987. Ikke så længe herefter giver Aztec Camera iøvrigt en virkelig fin aften i Musikcaféen i København, hvor Edwyn Collins fra Orange Juice uanmeldt gæster. Siden er soloplader og lidt flere Aztec-albums, men den frie melodi er da blevet væk i en kærlighed for en mere regelret og korrekt (= kedelig) sangskrivertradition. Roddy Frame’s usædvanlige talent kan stadig imponere, men guldet ligger i begyndelsen. Her præsenteres de britiske TV-seere for the boy wonder i 1983…

En tanke om “The sound of young East Kilbride”

  1. Jens, du har helt ret i det du skriver om Aztec Camera. Jeg synes dog godt man kan finde lidt guld i de senere udgivelser, men man skal lede mere. Den første er den bedste, men jeg synes nu også treeren Love kan noget. Roddy Frame’s måske bedste sang, ”Killermont Street”, er derfra – bare synd at 80’er trommerne er så dominerende. Jeg var også i Musikcaféen i 1987, og Roddy Frame har haft en særlig plads hos mig siden.

Skriv et svar