Retrospektivt føltes det næsten som et mindre David Bowie-comeback da Morrissey efter næsten syv år vendte tilbage i foråret 2004 med You Are the Quarry. For næsten ligeså uventet og stor var glæden over atter at få ny inspireret musik med skarpe ord fra Martyren af Manchester, der i 1997 havde forladt os så bekymrende disillusioneret med livsuduelige Maladjusted. You Are the Quarry lød med rette som en ny begyndelse, og med Morrissey ude af systemet i syv år, stod hans overlegne kvaliteter som både sanger og lynende intelligent tekstforfatter umiskendeligt tydeligt frem, nu han endelig rørte på sig igen. At albummet aldrig siden fik evergreen-status skyldes bestemt ikke manglende gode sange, for dem er der gavmildt mange af fra både Boz Boorer og Alain Whyte, men derimod den meget flade en-til-en-produktion, den nu afdøde amerikanske producer Jerry Finn har iklædt værket. At producere Morrissey ind i en tør, konkret, tæt sound, der klangligt dufter ikke så lidt af amerikanske Finn-producerede plastik-rockbands fra 90’erne som Blink-182 og Green Day, er jo ikke engang nogen god idé på papiret. Og integrationen her af en fast keyboardspiller i Moz-bandets guitarkongerige giver kun yderligere problemer i samstemning af lyd/arrangement og så de indimellem næsten majestætiske melodier. Vi tager albummets store afslutningssang, hvor der ikke overraskende – ligesom på Maladjusted syv år før – sendes besættelsens giftpile afsted til gamle The Smiths-bandmedlemmer (‘the northern leeches…’). Tænk hvor strålende denne store musik kunne have lydt i hænderne på klangvirtuoser som Stephen Steeet eller Steve Lilywhite…
Okay så, her en personlig Top-5 i tracks fra You Are the Quarry:
1. The World Is Full Of Crashing Bores
2. You Know I Couldn’t Last
3. I Have Forgiven Jesus
4. First Of The Gang To Die
5. Irish Blood, English Heart
Det var skønt at opleve den overstrømmende kærlighed til Moz, der pludselig væltede ind fra alle sider, da dette album udkom. Men som “gammel” fan føltes det jo også lidt mærkeligt med alle de førstegangsfans, der pludselig opdagede “min” Morrissey.
Nuvel, et stærkt comeback, men det er faktisk ikke en plade, jeg vender tilbage til særlig tit. Allerede dengang fandt jeg tempoet lige lovlig gumpetungt i flere af sangene, fx “I’m Not Sorry”, “All the Lazy Dykes” og “Let Me Kiss You”. Har aldrig tænkt nærmere over produktionen…
1. Irish Blood, English Heart
2. The World Is Full of Crashing Bores
3. First of the Gang to Die
4. You Know I Couldn’t Last
5. I Have Forgiven Jesus
Ja, Quarry var virkelig en genkomst for Moz. Virkeligt et godt album!
1. Let Me Kiss You
2. The World Is Full Of Crashing Bores
3. You Know I Couldn’t Last
4. First Of The Gang To Die
5. Irish Blood, English Heart
1. The World Is Full Of Crashing Bores
2. Come Back To Camden
3. I’m Not Sorry
4. You Know I Couldn’t Last
5. America Is Not The World
1) You Know I Couldn’t Last
2) Crashing Bores
3) First of the Gang
4) Come Back to Camden
5) I Have Forgiven Jesus
Helt umuligt at vælge 5… Suveræn plade… Og jeg kan faktisk ret godt lide den tørre produktion!
1. First Of The Gang To Die
2. Irish Blood, English Heart
3. I´m Not Sorry
4. I Like You
5. I Have Forgiven Jesus
Ret svært kun at vælge 5 sange. Der er virkelig et højt niveau hele pladen igennem. Næsten på niveau med Vauxhall… Morrissey´s vokalpræstation på FOTGTD er outstanding og nummeret er altid super fedt live. Historien om Hector der stjæler vores hjerte er min favorit.