The verdict?

Dommen herfra, efter en ti-tolv gennemlytninger, er vel, sagt helt kort, at det nye, sine steder meget udskældte, ialfald yderst kontroversielle Arctic Monkeys-album, er karrierens hidtil bedste. En mere stædigt modig og forventningstværgående mainstreamplade udkommer næppe i år.

7 tanker om “The verdict?”

  1. Jeg har lyttet rigtig meget til pladen nu, og bliver mere og mere glad for den. Selvom min første oplevelse minder om den, jeg kan se, andre har haft – nemlig, at man har svært ved at finde melodierne. Når man får tunet sig på, at det er nogle mere subtile ting man skal lytte efter, så synes jeg det her album er fremragende. Lyrikken er for mig at høre, et helt nyt kapitel i Alex Turners allerede imponerende katalog af punchy rim og one-liners. Og ja, det lyder som TLSP uden Miles Kane, og det er jo på en måde det bedste af to verdener man får der.

    En anden ting, som pladen dog viser, er hvor meget af guitararbejdet Alex Turner må have båret selv på de tidligere plader. De to soloer der bliver spillet på TBH+C (ingen af dem bliver spillet af Turner, kan man se på covernoterne) er jo på musikskoleniveau. Og det er ikke fordi jeg normalt går op i guitarsoloer, men det her er så grelt, at man ikke kan undgå at bemærke det. Så lige præcis de to steder, kunne vi godt have brugt Miles Kane til at hævet niveauet på den her plade.

  2. Helt enig. En udvikling der peger frem for bandet. Synes AM lød af et band på vej mod at køre fast

  3. Uha, Rozzer, Be Here Now-referencen gør lidt nas 🙂

    Til gengæld er “TLSP uden Miles Kane” jo en stor ros af albummet, Kane er jo en mand hvis store held i livet må være venskabet med Alex Turner, for i sin egen ret ville talentet næppe række ret meget længere end den lokale pub.

    Jeg synes godt jeg kan kende forskel på numrene og finder også små perler af både lyrisk og melodisk art på albummet. Jeg havde ikke beklaget mig over et par omkvæd à la Cornerstone eller No. 1 Party Anthem, det er klart, men jeg holder nu meget af de nye sange og de lidt mere udfordrende melodistrukturer. Spændende hvordan vores syn på pladen lyder om nogle måneder, når den har fået lidt mere tid….

  4. Bilder mig ind, jeg efterhånden kan høre forskel på sangene, ja, men først var det ikke nemt. Som jeg ser det er det nu snarere AM, som lyder af store USA. Hørt herfra er TBH+C en langt mere kontinental europæisk plade, med sine meget tydelige ekkoer af specielt Serge Gainsbourg’s produktioner omkring Melody Nelson-soundtracket. Dertil lægger Turner, som i forhold til seneste Last Shadow Puppets-udspil drager mærkbar fordel af ikke at have Miles Kane’s attitude- og overfladefokuserende tilstedeværelse ved sin side, nogle sange, der nok ikke er hvad singlehits er gjort af, men som IMHO alligevel fungerer strålende som en slags indre filmmusik med sine mange billedskabende tekstreferencer. Det er en vinder det her.

  5. De herrer. Jeg respekterer Jeres musiksmag uendeligt meget. Men her tager I dog grueligt fejl. Det her TLSP album, uden Miles Kane og melodier, er én lang legemliggørelse på hvad et langt ophold som stjerne i USA kan gøre ved dig. For ikke at tale om dit udseende.

    Turner stråler sædvanen tro som tekstmager, men musikken? Kan I reelt høre forskel på sangene? Jeg kan ikke. Og jeg har givet det her album (alt for) mange chancer. Jeg vender tilbage til AM.

    Tranquility Be Here Now Hotel & Casino

  6. Enig. Men samtidig ret svært at forestille sig den nye musik fungere kommunikativt på arenaer og stadions.

  7. Meget enig baseret på de første 5-6 lyt. Alex Turner er en overdrevet fremragende sangskriver, og jeg synes det er interessant med fravalget af omkvæd i mange af sangene (når man ved, at han jo kan spytte et stadion-sangbart-refrain ud efter behag).

    Det ærgrer mig til gengæld lidt, at der på de aktuelle sætlister fra USA kun meldes om få spillede numre fra det nye album (4-5 stykker er vist mønsteret so far). Jeg håber på, at hele/ det meste af albummet rammer ned, når touren når til Royal Arena sidst i juni, det er altså langt mere interessant end Brianstorm og Arabella….. 😉

Skriv et svar