4 tanker om “Top-10 i Spector’s wall of sound”

1. Synes vi skal passe meget på med at tage ‘jeg’-personen moralsk for pålydende i kunst. Hvis man altid skal kunne blåstemple de menneskelige værdier i den enkelte film, bog eller nu sang, bliver ens verden hurtigt både selvgod og lille. Desuden er det ‘jeg’ jo en fiktiv størrelse. Så nej, ‘He Hit Me (And It Felt Like A Kiss) bliver ikke bortcensureret her. 😉

2. Nu kender jeg ikke “He Hit Me” særlig godt, men med et så ubehageligt udgangspunkt, pophit eller ej, ville jeg smide den af listen, og i stedet smide (den måske lidt kedeligere, men ikke desto mindre smukke) “To Know Him Is To Love Him” ind. Ellers er jeg rørende enig med din top 10, Jens! “Be My Baby” er i øvrigt en af mine all time favorit sange!

3. Som en-til-en popsang er den absolut ikke spiselig, da slet ikke med Spector’s personlige baggrund i vold, pistolmobning og tilsidst mord. Men som popmusikalsk greb er den nærmest David Lynch-dragende, fordi det rent faktisk lykkes Phil at tegne et romantisk/idyllisk kærlighedsbillede udfra noget så atypisk i pop som jalousiens yderste afmagt. Sygt, ja, men bizart velfungerende i sin egen isolerede sammenhæng.

4. Phil Spector var en af det 20. århundredes vigtigste pop-producere, men jeg har svært ved at abstrahere fra at “He Hit Me (And It Felt Like A Kiss)” har en af de mest ubehagelige tekster, jeg kender – og den afspejler så klart denne mands kvindefjendske menneskesyn.