TV for Tom Verlaine

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-TVer.jpg

Nu vi er omkring guitarister ud over det sædvanlige, fortjener Songs & Other Things, comeback-pladen med Tom Verlaine også at blive nævnt. Er man lidt skuffet over The Strokes og de andre endnu friske bands, der alt for hurtigt blev trætte, kan man via den her udgivelse blive transporteret til en helt anden slags langtidsholdbar og kølig New Yorker-lyd. Verlaine har for altid skrevet sig ind i rockhistory med stildannende Television, hvis sublime debutalbum Marquee Moon på det kraftigste skal anbefales, og set i lyset heraf byder den nye plade, den første i eget navn i så mange år, stilistisk set ikke på den store kursændring. For Verlaine fremstår med sine så specielt hyperfølsomme guitarlyde, sin Lou Reed-talende sangstemme, sine verdensfjerne og indimellem skitseagtige sangstrukturer præcis så ekcentrisk som han før har gjort. Observerende videnskabsmand det ene øjeblik, tabt romantiker det næste. Modsætninger mødes, skærende musik opstår. Intet nyt under solen, men hvor fint hvad den her stråler ned på.

Top 5 Tom Verlaine-sange:
1. Postcard From Waterloo
2. The Scientist Writes A Letter
3. Stalingrad
4. Words From The Front
5. Kingdom Come

Top 5 Television-sange
1. Torn Curtain
2. Elevation
3. Venus
4. Carried Away
5. Marquee Moon

2 tanker om “TV for Tom Verlaine”

  1. Hey Yugo Star, du skal ikke være nervøs……det er bare i mit lunchbreak jeg lige nu smider et par ord ned her. Lige om lidt er jeg back at work:-)

    Stalingrad med Love Shop har naturligvis lånt sit navn fra Tom Verlaine’s sang.

  2. Jens, du er lidt for aktiv på denne side, hvis det samtidig betyder at de nye sange ikke vil som du (jvf. din tale til nationen for nylig).

    Tom Verlaine er jeg først lige i gang med at opdage rigtigt, så jeg kender ikke meget til ham – men det er lovende! Jeg elsker at opdage gamle kunstnere , som man tidligere kun kendte sporadisk eller af navn. Tom Verlaine er en sådan for mig – spændende at gå i gang med. Mon nummer tre på din Tom Verlaine Top 5 er et bud på en fortolkning af en nyklassiker fra dk….

Skriv et svar