Okay, vi tager så alligevel en koncert denne fredag aften på bloggen, og i dagens anledning – The Next Day er blevet frigivet – helt naturligt en med David Bowie. Her er han i starten på en for mange Bowie-tilhængere lang problematisk periode, i september 1983 i Toronto, Canada, afsted på den Serious Moonlight Tour, der nu på så mange måder virker glat, opblæst og rig på bad taste-øjeblikke, men som dog fremviser David Bowie på toppen af sin da selvvalgte rolle som smooth arena-entertainer, det med et supertight sessionband og et sangkatalog i verdensklasse.

Jeg så selv denne tour, da den rullede forbi Freileichtbühne i Bad Segeberg en meget varm midsommeraften et par måneder tidligere, og allerede dengang synes vi, der var noget selvvalgt distanceret over hans effektive fremtræden. Stadig var det et energisk og godt….show. Så glem for nu at håbløse Men At Work var med som support, glem Bowie’s mentalt usunde hår- og tøjstil (alle indenfor pop lignede alligevel l*** i det år!), hans indøvede aerobicroutiner, og da endelig guitarist Earl Slick’s stygge guitarleads, som også allerede da lød som helligbrøde. Og indtag istedet blot sangenes storhed og hovedpersonens, uhm, dynamiske professionalisme på karrierens kommercielle højdepunkt…

Look Back in Anger
“Heroes”
What in the World
Golden Years
Fashion
Let’s Dance
Breaking Glass
Life on Mars?
Sorrow
Cat People (Putting Out Fire)
China Girl
Scary Monsters (And Super Creeps)
Rebel Rebel
White Light/White Heat
Station to Station
Cracked Actor
Ashes to Ashes
Space Oddity
Young Americans
Fame