På baggrund af et enkelt Everyday Robots-track udtryktes her på siden for kort tid siden bekymring omkring Damon Albarn’s nye soloalbum. Den viser sig nu at være helt forkert stilet, da Everyday Robots ved nærlytning viser sig at være en udsøgt plade af høj kvalitet. Vi er på skyggesiden af Damon Albarn’s musik her, og som sådan lægger albummet sig tæt på Albarn’s eget The Good, The Bad & The Queen-projekt, der tilsvarende kunne noget med støvede, lettere rundtossede fragmentsange om forgængelighed i en moderne verden. Damon’s sørgmodige musik hænger ikke med hovedet, men spiller livets vilkår ud uden beklagelse. Der tegnes mellem varme klaverer og diskret rammesættende samplinger billeder af England og af ensomhedens undren og af Damon Albarn selv, mens sangenes veje smyger sig blidt, nært og sart på tværs. En reference til Everyday Robots kunne også være de mere drømmende øjeblikke på Think Tank, det så fine sidste og Coxonløse Blur-album. Og ja, dét er også en anbefaling. Damon Albarn er virkelig i underspillet topform her.
100% enig mht. din beskrivelse af Damon Albarn. Jeg var også meget skeptisk, men det er virkelig en plade der vinder.
Men nu snurrer Tigerdrottningen – og den kommer nok ikke af foreløbig. Lyder god allerede ved første gennemlytning.
Lyder FANtastisk Jens. Har hørt fire numre so far og er rigtig glad. (La Belle Epoque, Skogarna, Godhet, Din enda vän) Hørte vist endda guitar på et af dem. De seneste plader har skulle have noget tid – mange måneder for nogles vedkommende – inden de hittede hos mig.
Tre af de ovennævnte sidder lige i skabet, og det sidste er på vej derind.. Så jeg glæder mig STORT. Og glæder mig over, at jeg stadig kan blive rastløs af at vente på ny musik.
P.S Med referencer til The Good, The Bad & The Queen og Think Tank ryger Damon også i posen..
Glæd dig, Anders – den er god!
Total off topic.. Nu er der kun en dag til den nye kent skive…