Vampire sonday

Har fra dag 1 haft svært ved at finde ud Vampire Weekend. For NYC-bandets pertentligt dygtige arrangementer i ofte nærmest übersterile lydbilleder kan ofte afføde en klaustrofobisk udbrydertrang, men omvendt så er der indimellem nogle decideret underskønne melodiske forløb, samt en sjælden intim betragterevne hos sangskriver Ezra Koenig. Fredag udsendte Vampire Weekend hele to singler som forløber til albummet Only God Was Above Us, der udgives 5. april. Her er den første af dem, der netop bærer en af den slags sødmefulde melodier, næsten kun Koenig kan skrive. Produktionen af den konventionelle sang er en vild rollercoaster, hvor alt synes tilladt, kedeligt er det virkelig ikke. Tilsæt en klassisk, yderst musikalsk klippet New York City-stemningsvideo og de følgende fire minutter vil ikke være spildt på nogen som helst…

En tanke om “Vampire sonday”

  1. Jeg er ret begejstret for Wampire Weekend, men forstår godt, at man ind i mellem kan føle “de er for meget”, og for skabede. Af og til burde de også sætte tempoet ned, da sangene ofte er up tempo, der fremstår forcerede. Men det er sindssygt gode sange og tekster. Det her fremragende nummer er netop roligt og jo nærmest afdæmpet som sjældent. Og flot video. Wauuh…

Skriv et svar