Også i dag. Up (1998), det første Bill Berry-løse udspil fra R.E.M., er som album en ret problematisk og fortænkt affære, men indeholder alligevel en lille håndfuld klassiske R.E.M.-tracks. Her karismatiske ‘Lotus’ fra et samtidigt tysk TV-besøg…
4 tanker om “Verden som vi kender den har altid brug for et skud R.E.M.”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Nu skrev jeg Why Not Smile, men måske hellere You’re In The Air så kommer samlet spilletid også et minut længere ned.
Hørte Up en hel del i sin tid og selvom den ikke kan hamle op med tidligere klassikere, synes jeg stadig den samlet set er bedre end hvad der kom efter. Som nævnt er der for meget fyld og kun én sang er under 4 min hvilket materialet ikke kan bære.
Men skær Airportman, Suspicion, første 5 min af Diminished og måske Why not smile væk så begynder det at ligne noget.
Billeder af Verden-syndromet?
Er det ikke et af de albums, der ville blive en hel del bedre, hvis det var 3-4 sange kortere?