Det er ikke kun Liverpool-tilhængere, for hvem disse måneder er en åbenbart endeløs parade af skuffelser. Her nedenfor en helt fantastisk mail, postet på et Grimsby Town-forum lidt tidligere på sæsonen. Tager to minutter at læse, er hvert sekund værd. Grimsby ligger pt. på 23. pladsen i fjerdebedste engelske række og har et nyhøstet 4-2-nederlag borte mod Crewe Alexandra på samvittigheden, før lørdagens udekamp mod Morecambe…
Dear Players of Grimsby Town FC
I am writing with regard to my absolute astonishment and disbelief as to the sheer magnitude of your complete lack of talent and failure to carry out the job for which you are paid to do. I am not aware of any swear word or other derogatory phrase in my current vocabulary which comes close to a description of your ‘performance’ (and I use that term loosely) this afternoon, but let me just say that you have collectively reached a level of inadequacy and ineptitude that neither I nor modern science had previously considered possible.
In fact I recall a time, in my youth, when I decided to call in sick at work and instead spent the entire day in my one bedroom flat wearing nothing but my underpants, eating toast and wánking furiously over second-rate Scandinavian porn. Yet somehow, I still managed to contribute more to my employer in that one Andrex-filled day than you complete bunch of toss-baskets have contributed to this club in your entire time here.
I would genuinely like to know how you pathetic little píssflaps sleep at night, knowing full well that you have taken my money and that of several thousand others and delivered precisely fúck all in return. I run a business myself, and I believe I could take any 4,000 of my customers at random; burn down their houses, impregnate their wives and then dismember their children before systematically sending them back in the post, limb-by-limb, and still ensure a level of customer satisfaction which exceeds that which I have experienced at Blundell Park at any time so far this season.
You are a total disgrace, not only to your profession, not only to the human race, but to nature itself. This may sound like an exaggeration, but believe me when I say that I have passed kidney stones which have brought me a greater level of pleasure and entertainment than watching each of you worthless excuses for professional footballers attempt to play a game you are clearly incapable of playing, week-in, week-out.
I considered, for a second, that I was perhaps being a little too harsh. But then I recalled that I have blindly given you all the benefit of the doubt for too long now. Yes, for too long you have failed to earn the air you’ve been breathing by offering any kind of tangible quality either as footballers or as people in general. As such, I feel it’s only fair that your supply runs out forthwith.
I trust, at this precise moment in time, that Mr Fenty is in his office tapping away on the Easyjet web site booking you all one-way flights to Zurich, complete with an overnight stay with our cheese eating friends at Dignitas. Don’t bother packing your toothbrush – you won’t need it.
In the event that our beloved chairman can’t afford the expense (understandable given that he’s soon going to have to assemble a new squad from scratch), then I am prepared to sell my family (including my unborn child) to a dubious consortium of Middle Eastern businessmen in order to pay for the flights. Christ, I’ll drive you there myself, one-by one, without sleep, if I have to.
Failing that, understanding that most dubious Middle Eastern businessmen are tied-up purchasing Premier League football clubs, I ask you to please take matters into your hands. Use your imagination, guys – strangle yourselves or cover yourself in tinfoil and take a fork to a nearby plug socket, or something. Just put yourselves and us fans out of our collective misery.
So, in summary, you pack of repugnant, sputum-filled, invertebrate bástards; leave this club now and don’t you fúcking dare look back. You’ve consistently demonstrated less passion and desire than can commonly be found within the contents of a sloth’s scrótum, so frankly you can just all fúck off – don’t pass go, don’t collect your wages, don’t ever come back to this town again.
I look forward to you serving me at my local McDonald’s drive-thru in the near future.
Yours sincerely
A very disillusioned Mariner
@fac: Som LFC og BIF-fan er en copy/paste af brevet højaktuelt.
Jeg synes også, det er for letkøbt at placere skylden så entydigt hos spillerne. Selvfølgelig er det dém, der skal score de nødvendige mål – men jeg vil gætte på, at de ikke får ret mange rosende ord med på vejen fra træner og ledelse ovre i Grimsby. Og så husker jeg også, hvordan der nogle gange kan være meget kort vej fra succes til fiasko (dette er så tydeligvis ikke tilfældet for Grimsbys vedkommende…) Ofte er det den helt rigtige kombination af trænere og spillere, der gør den store forskel. Man tænke på en vis Allan Kuhn i Aalborg for snart alt for længe siden.
På min pc har jeg nedenstående indlæg fra -smølle (som også skriver herinde) liggende. Skrevet på fck-forummet Sidelinjen og for mit vedkommende en reminder om, at det går op og ned – også i fodbold
Sæsonen er slut
Indsendt af -smølle Torsdag, 6 maj 1999, kl. 1:13
“Sommeren er forbi nu,
og den nærmest fløj afsted
Tomhændet står du tilbage og kan ikke følge med
Det sortner for dine øjne
Mens du stirrende står og ser
Endnu et dødt løb blive kørt med dig som blind passager”
C.V. Jørgensen
Det er slut nu. Sæsonen er slut. Og her i foråret begyndte den ikke engang. Intet, FCK’s førstehold kan gøre nu, vil kunne rette op på den følelse af tomhed og desillusion, vi fans føler i netop disse timer.
28. maj – sejr mod Brøndby: oh who cares? Det ville da være OK at slå dem, specielt hvis de stadig skulle have en chance for at vinde mesterskabet igen – for fjerde år i træk – ja, det er sådan landet ligger,
og sidst blev det til the Double.
Men hvilken rolle spiller det i sidste ende? Da FCK i sæsonen 1994-95 lige pludselig spillede som bæ på brød efter at have styret i to år var det jo en glimrende trøst at kunne slå Brøndby. Fire gange på en sæson, og på den måde blev det sat helt i skyggen, at FCK ikke kunne meget. Det kunne Brøndby nemlig heller ikke. Bortset fra at de altså var to points fra mesterskabet, og at vi var to points fra at rykke ned. Men på det tidspunkt troede ingen, at vi ville leve i skyggen i fem år.
Men i dag? Hvad rolle spiller det? De slog os på et tidspunkt, hvor det havde betydet alt for os at slå dem. Men hvis vi slår dem sidst i maj vil det betyde intet, nada, squat for os. Vi er til grin. Vores sæson er skudt i sænk, vi er ydmyget. Og der er mere end en måned tilbage. Hvordan skal vi gå gennem den måned?
Skal vi blive ved med at slås med næb og kløer for den latterlige fjerdeplads, der måske, men også kun måske, vil give os en plads i Europacupen? Skal holdet gå på banen med den indstilling, at det stadig er Danmarks bedste trup? Eller skal spillerne blot sige: Nu skal vi begrænse skaden og for guds skyld ikke tabe flere kampe i denne sæson!?
Jeg ved det ikke, er der nogen af jer som gør det? Jeg ved ikke hvad FCK skal gøre, jeg ved dårligt nok hvad jeg selv skal gøre. Jeg er deprimeret, men ikke på den rare måde, hvor man ved, hvem der burde
straffes. Kun på den opgivende måde, hvor man synes, man knokler sin røv i laser og lader sig stresse for at støtte en håbløs sag, helt alene på frontlinien.
Det er til at tude over, at man uge efter uge som fan synes, at man giver hvad man kan for at piske det hold man føler for frem, frem og atter frem, og så igen og igen blive svigtet.
Og det er derfor, det er så velgørende for en gangs skyld at høre ligesindede synge ”We’re shit… and we know we are!!” ud over Parken. For ligesom da vi sidste uge diskuterede, om ikke den aktion med
handskerne, som ikke blev til så meget, bundede i at nogle 100% loyale fans var frustrerede (hvilket jo naturligvis var tilfældet) var aftenens pibekoncerter jo selvfølgelig ikke udtryk for at en flok skide medløbere syntes, at de var blevet tørrede.
Nej, det er resultatet af at vi, der har set hver eneste fucking hjemmekamp siden engang i september 1994 eller før bare ikke kan mere – vi føler os slidt op efterhånden, og vi er drevet til fortvivlelsens rand. At tabe til Herfølge – IGEN – er en ydmygelse. Det er ikke til at bære mere. Det var ikke Barcelona, vi tabte til. Det var det lortedeste af alle lortehold, der findes. Det var ikke et fodboldhold, men en flok bønder,
der intet kunne eller ville. Der var ikke en hæderlig spiller på det hold. Ingen af dem havde lyst til noget efter at de havde fået vores offsidefælde til at kollapse én gang. De skabte intet, kunne intet. Men de var oppe mod en værre modstander – FCK.
Så sådan må det gå. Vi er ikke en klappemaskine, og vi kan ikke lægge vores tårer og sorg væk når det vi føler for bliver kastet væk og mishandlet på den måde. Vi kan ikke igen og igen lade optugtelsen gå over naturen. Til sidst må vi reagere. Aftenens pibekoncert var der ingen, der kunne forhindre, for det var flere års frustrationer, der simpelthen måtte få afløb.
Og hvad er løsningen? Ingen. Jeg ved ikke, hvad løsningen er på dette helvede. Jeg ved ikke, om der er en. Alt hvad jeg ved er, at det det slider mig op indvendigt.
Ingen skal komme og sige: Tag det roligt, for det er jo bare et spil. Gu’ er det ej. Det er mit liv, og lige nu er det ikke til at holde ud.
“If something you missed didn’t even exist
It was just an ideal
Is that such a surprise
What shall we do
what shall we do with all this useless beauty?”
Elvis Costello
Det er for nemt at give spillerne skylden … Grimsby har været i frit fald i snart 10 år, det er sikkert ejer og bestyrelse man skal være efter … men hvis spillerne har læst indlægget, så hjalp det – 1-1 ude mod ellers hjemmestærke Morecamb – flot !
SH.
Som AGF og QPR fan tror jeg at jeg vil gemme dette indlæg. Måske printe det i et par og tyve eksemplarer så jeg altid har det ved hånden, man ved aldrig hvornår der vil være behov for det.
…så overdrevent velskrevet…..:-)
Kommentarer er vist overflødige, og alligevel kan man nikke genkendende til tankerne og følelserne. Det er ikke mange år siden, at man som FC København’er kunne have skrevet nøjagtigt samme indlæg. Fodbold er en fantastisk “størrelse”