When saturday comes

article-2451430-00DCC72300000190-254_634x657

Joe Allen var atter chokerende bundløs. Raheem Sterling’s mentale balance igen mere end svær få øje på i de utallige fejlaktioner. Og Steven Gerrard så præcis så træt ud i sit løb som få dage før mod Hull. Danny Agger var tilbage i startopstillingen, og trods medkommentator Peter Graulunds kollegialt fine undskyldninger, at Norwich’s mål var ligemeget, den slags ting der sker sent i en kamp når man fører stort, kostede hans manglende opdækning endnu en gang dyrt mod Norwich. Var det ikke fordi Luis Suarez samme aften holdt en masterclass i absolut verdensklasse – kun CR7, Messi og Ibra kan vel lege med på dét niveau? – der naturligvis bagefter overskyggede alt, kunne Liverpool igen være snublet på egen laveste fællesnævner. Lørdag kommer nedrykningstruede West Ham til Anfield, efter tirsdag at have tabt et fantastisk heftigt London-opgør ude mod Crystal Palace. Crazy nok var det også bundproppen Palace der netop havde slået Hull, da de sidste weekend viste Brendan Rodgers’s hold et og andet omkring fightervilje og vindermentalitet. West Ham , et bedre fodboldhold end Palace, Norwich og Hull, vil med Big Sam ved roret dog nok også parkere sig dybt og se tiden an. Så det bliver ikke en nem kamp før første scoring, slet ikke hvis så mange blinde røde passagerer er ombord igen. Kollektivet som sådan må simpelthen hæve bundniveauet, da Suarez og Coutinho’s individuelle verdensklassetalenter ikke alene kan trække sejren hjem hver eneste gang – here’s wishing and hoping!

Liverpool – West Ham, lørdag, kl. 16.00, 3+/Kanal 6/downthelocal

En tanke om “When saturday comes”

  1. Må indrømme at jeg på siden i foråret – primært i frustation over at have Suarez på mit fantasy PL hold og derved miste point – ønskede ham langt væk. Men godt det ikke skete. Så havde der igen været dømt midterhold!

Skriv et svar