Det var torsdag på denne dato i 1976, at man i New York City kunne købe debutsinglen med lokale Blondie, et af de mange undergrundsbands fra scenen omkring klubben CBGB’S på The Bowery i Manhattan’s East Village. Og hvilken sommersingle ‘X Offender’ må have været, med sine punkspeedede og krystalklare referencer til det bedste af det bedste af klassisk amerikansk 60’er-pigepop, tænk især The Shangri-Las og The Ronettes. Singlen udkom først på det beskedne Private Stock Records, og hvem dengang skulle dog have anet, at Debbie Harry & co. kun to år senere skulle være et af verdens ikke bare bedste men også størstsælgende popbands…?!? Det levende tidsbillede her er desværre ikke af stor lydstyrke, så….skru op!