When saturday comes

3352639417_1cd6b43c99

Er søndagen kommet hvor Liverpool’s sidste spinkle håb om deltagelse i næste sæsons Champions League skal slukkes? Situationen kræver ialfald ude mod Birmingham City en sejr over det formstærke hjemmehold, der ikke har tabt i hele syv måneder på eget græs. Læg så dertil et Liverpool-hold, der kun kan være mærket af en lang rejse fra Portugal torsdag nat efter den hårde dyst der mod Benfica, og scenen er sat til en urolig eftermiddag i Birmingham.

Birmingham City – Liverpool, søndag, kl. 16.00, Canal+/downthelocal

8 tanker om “When saturday comes”

  1. Mange, inklusive rivaliserende managers og supportere, mente – og med rette at sidste år, var sæsonen hvor vi burde og skulle have vundet mesterskabet. Desværre, blev der sat point til på Anfield mod hold som vi burde have slået. En tendens der har været der under hele Rafas regime. Og som vi ikke har forbedret.
    Rafas gameplan er blevet læst, forbilledligt i (også) denne sæson, af de fleste ligahold, og vi virker ikke til at have en plan B eller C, noget som vi til tider har vist i vores europæiske eventyr under Rafa.
    Derfor bør det spille ind i overvejelserne, såfremt der skal skiftes manager – hvilket særdeles meget taler for – at vi kan hente èn der kender ligaen og ved hvordan den skal spilles. Og der er feltet meget meget snævert, og måske ikke ønskværdigt pga. personlighed?

  2. Du har ret omkring Liverpool lige nu, Wenger Knows. Vi savner at se de røde gå på udebane og prøve at tage alt eller intet, istedet for som nu bare et point eller noget.

    God tur til Barcelona! Ja, alt kan ske. 3 år siden Liverpool vandt 2-1 på Nou Camp – det resultat var der heller ingen der gav en kinamands chance på forhånd…

  3. røg lige på pub i regnvejret. og var det gråt og kedeligt udenfor, så var det faktisk meget mere trist indenfor, for skærmen bød kun på birmingham-liverpool. birmingham er undskyldt – de skal bare kæmpe. men liverpool. klubben der engang var noget. hvad er det da for en gang antibold, de røde rejser rundt med. det er jo nærmest englands brøndby. dog spillede brøndby bolden lidt mere rundt i dagens brag på herfølge stadion.
    men der var vist omtrent lige så langt til champions league i herfølge og birmingham på denne efterårssøndag i april.

    noget helt, fuldstændig andet:
    genudså lige Gunners mod barcelona i går. og nej, gunners fik stadig ikke noget som helst til jorden i de første 25 minutter, hvor spanierne spillede bold fra en galakse, hvor galacticos aldrig kommer hen. men derefter lyste det op. ros til Wenger for at turde sit koncept, hvad end det måtte medføre af harakiri-følelser på tribunen og foran tv-apparater.
    2-2 er 2-2 og chancen er bestemt til stede for at tage til camp nou for at gøre noget stort ud af den. jeg tager i hvert fald derned for at se det ske.

  4. Det er lige før man ånder lettet op efter katastrofen mod Sunderland igår … men så igen, det er nok City man skal være mest bange for …

    COYS

    Sh.

  5. En kæmpe skuffelse.

    Hvorfor ikke gå offensivt med formstærke Babel, når nu han er helt frisk efter kun en lille halv time forleden, og så ovenikøbet har karantæne på torsdag!?

    At skifte Torres ud med skyggeangiber Ngog så tidligt, med en hel halv time igen, kan næsten kun betyde Benitez allerede havde opgivet den fjerdeplads…

  6. Håbløst. Skuffende. Forfærdeligt. Katastrofalt. Beskæmmende.

    Alle nævnte betegnelser der på fornemste vis beskriver dagens – og ikke mindst Rafael Benitez indsats i Birmingham. Alt for mange fejl fra managerens side, at man ikke helt ved hvor man skal begynde. Man ved bare at man har set det hele før. Ikke bare i denne sæson. Og det er det mest sigende – og skræmmende. (Skulle manageren være her næste sæson)

Skriv et svar