Blog, Rocknroll

Oppe og nede med…Glen Campbell

12 kommentarer

Efter mandagens Bowie-mugshot, her en tur til i politiets billedarkiver. Mange husker nok mest Glen Campbell som en helt ubetydelig og washed-out countrypopstjerne fra midt i 70’erne, eksemplificeret af hans forfærdelige ‘Rhinestone Cowboy’-hit. Det er synd, for tidligere udsendte Campbell en række af genrens bedste og mest bevægende singler. Vi taler sværvægtere som ‘Gentle On My Mind’ og mestersangskriveren Jimmy Webb’s tre hovedværker: ‘By The Time I Get To Phoenix’, ‘Wichita Lineman’ og ‘Galveston’. Musik der bliver spillet og bevæger den dag i dag. Senest har Håkan Hellström således tyvstjålet – what a surprise! – ‘Gentle On My Mind’ og udsendt den note-perfect som ‘Jag Hatar Att Jag Älskar Dig Och Jag Älskar Dig Så Myckat Att Jag Hatar Dig’. Og nej, hvis Håkan har hugget den, kan den ikke være halvdårlig.

Før han blev sanger i eget navn, havde Campbell tjent til sine dage og nætter, som stærkt efterspurgt sessionmusiker. Det er hans guitarspil vi hører på Sinatra’s ‘Strangers In The Night’, på Righteous Brothers-symfonien ‘You’ve Lost That Lovin’ Feeling’, og på en hel række andre Phil Spector-Wall-Of-Sound-indspilninger. Samt naturligvis udover hele The Beach Boys’ Pet Sounds. Glen var en travl ung mand.

Vi har to billeder af ham her. Det øverste er fra omkring 1970, fra en audiens hos selveste Kongen på Hilton International i Las Vegas, det andet fra Phoenix, Arizona’s politi, som i 2003 anholdt Campbell for beruset med sin BMW, at have vædret en anden bil og derefter taget hjulene på nakken. Der er uendelig langt fra den velplejede unge amerikaner helt til højre for Elvis Presley – og nyd lige Elvis på det billede, please! – til den Russ Meyer-badguy, der raser ud forneden. Hvis der findes en gældende morale om menneskedyrets aldersbetingede forfald i disse snapshots, bliver det ikke sjovt at være nogen af os…

PS – Nu jeg tænker over det, har Håkan vist også set lyset i ‘Galveston’, hvis “she was 21, when I left Galveston…” problemfrit er blevet til “hon var 23, när jag lämnade GBG.. ” i hans egen ‘Jag Har Varit I Alla Städer’.

12 tanker om “Oppe og nede med…Glen Campbell”

  1. Faktisk har jeg et sted hugget linien: “Hendes hjem var en læderjakke.” Jeg synes simpelthen, den er så fremragende, at den ikke skal nøjes med bare at bruges det ene sted.

  2. Du mere end antyder jeg plagierer! 😉

    Nej, men du har ret. Uden sine uhm…indflydelser er man ikke meget værd. Springpunktet mellem dem som hugger skidt og dem der hugger interessant, har vel altid været evnen til, at få sat eget fingeraftryk på det lånte.

  3. Jens, jeg ville godt have oplevet de koncerter. Jeg har gået og malet her på det sidste, fordi jeg skal flytte, og blandt andet The River blev hørt meget – og genopdaget endnu en gang. Point Blank har vel været en favorit, siden første gang jeg hørte den. Stolen Car blev hurtigt en favorit, mens Wreck er blevet større og større gennem årene. Den anden dag blev jeg nærmest overvældet under panelmaleriet – og det skyldes ikke, at jeg har personlige erfaringer af den slags at trække på.

    Jeg har i øvrigt også været på rov hos Springsteen. Det var – pudsigt nok – i en kronik om Midt I En Jazztid. Og jeg fandt siden nogle ord, som Lundell bruger om Dylan, og brugte dem til at indlede en artikel om Springsteen.

    Og Springsteen har stjålet fra Van Morrison. Hvis man lytter godt efter, kan man i slutningen af Madam Joy på Astral Weeks høre temaet fra Born To Run.

    Hvad er det, vi siger? Alle store talenter stjæler. Dem uden plagierer. 😉

  4. Søren, ikke bare ordene er ens – melodien de bliver sunget på er det altså også. Er for stor en beundrer af Håkans ubekymrede tilegnelsesartisteri, til at tro på tilfældet. For manden kan sin klassiske pophistorie. Respekt for det!

    Elsker Springsteen’s ‘Stolen Car’. Hele sangens tålmodige opbygning og så den lange instrumentale fade, hvor akkorderne åbner til allersidst. Der var aftener på River-touren, hvor ‘Stolen Car’ blev efterfulgt af ‘Wreck On The Highway’ og så ‘Point Blank’ – hvem der kunne have oplevet det!

    Og jo, de ord fra ‘Joyride’ er lånt fra ‘Stolen Car’ – godt set.

  5. Jens, jeg synes, du er lidt hurtig med luppen mod Håkan Hellström. Så er alle, der starter en historie “Der var engang…” gået på rov hos HCA.

    (pst, Jens har ladet sig inspirere af Springsteen i Joyride. “Each night I wait to get caught” (Stolen Car) – “Jeg vil gerne stoppes af politi”. qed 😉 )

  8. Glen Campbell synger Foo Fighters – det er en trussel der vil noget! Er sidstnævnte ikke nærmest eksponent for alt hvad der er galt med nyere amerikansk mainstream-rock?

    Elvis havde utallige venner i politikredse rundt omkring, ønskede jo selv brændende at blive undercover-agent i kampen mod drugs (!), så det billede af ham er vel en af hans mange practical jokes.

  9. I et anfald af nysgerrighed søgte jeg på Wikipedia, der kunne meddele flg.:

    It was announced in April 2008 that Campbell is returning to his signature label, Capitol, to release his new album MEET GLEN CAMPBELL scheduled for release in August 08. He will branch off in a different musical direction, covering tracks from artists such as U2, Tom Petty and The Heartbreakers, Jackson Browne and The Foo Fighters. It will be Campbell’s first release on Capitol in over 15 years. Musicians from Cheap Trick and Jellyfish will contribute to the album as well.

    Se også http://www.glencampbellshow.com/ (mandens mellemnavn er forresten Travis!). Jeg aner et forsøg på at lave et Neil Diamond-agtigt comeback til troværdighed.

  11. Wichita Lineman hører hjemme på en top 10 over alle tiders bedste singler (IMHO). Den Brian Wilson komponerede og producerede Guess I’m Dumb fra 1965 er ej heller tosset – man kan høre Wilson teste den nye lyd som skulle kommet til at præge bl.a. Pet Sounds.

    http://www.youtube.com/watch?v=4Rump6NPqbg

    Kan anbefale Webbs album Ten Easy Pieces fra 1996 med klaverbaserede versioner af mange af hans klassiske sange. Så vidt jeg husker er Didn’t We på nedenstående opsamling taget fra denne udgivelse.

  12. Ak ja. Hvis man skal have en udgivelse, der rummer Jimmy Webbs kendteste/bedste sange, kan man naturligvis gå efter en Glen Campbell-opsamling. Men hvis man vil undgå “Rhinestone Cowboy”, får man et problem.

    Et bedre bud er nok And Someone Left The Cake Out In The Rain, der er en Jimmy Webb-opsamling. Her får man bl.a. Richard Harris’ dramatiske fortolkning af “MacArthur Park”. Her er det, der på newdanish hedder en trackliste:

    1. Up, Up & Away – The Johnny Mann Singers
    2. Wichita Lineman – Glen Campbell
    3. Do What You Gotta Do – Four Tops
    4. Still Within The Sound Of My Voice – Linda Ronstadt
    5. By The Time I Get To Phoenix – Glenn Campbell
    6. The Moon Is A Harsh Mistress – Judy Collins
    7. It’s A Sin When You Love Somebody – Joe Cocker
    8. MacArthur Park – Donna Summer
    9. Someone Is Standing Outside – Thelma Houston
    10. Magic Garden – Dusty Springfield
    11. All I Know – Art Garfunkel
    12. Galveston – Glen Campbell
    13. The Highwayman – Highwaymen
    14. Didn’t We – Jimmy Webb
    15. Where’s The Playground Susie – Glen Campbell
    16. If Ships Were Made To Sail – Scott Walker
    17. If This Were The Last Song – Bill Medley
    18. MacArthur Park – Richard Harris

    Den kan forresten erhverves for sølle £5.98 hos Amazon.

Skriv et svar