Juryen i Unmackland er efter flere dages votering nået til enighed i den komplicerede sag, vedr. afvejning, udpegelse og placering af relevante emner til top-10-listen over David Bowie-favoritter. Thi kendes for ret:
01. Heroes (fra Heroes)
02. Station To Station (fra Station To Station)
03. Be My Wife (fra Low)
04. Sweet Thing (fra Diamond Dogs)
05. Drive-In Saturday (fra Aladdin Sane)
06. Because You’re Young (fra Scary Monsters)
07. Boys Keep Swinging (fra Lodger)
08. The Secret Life Of Arabia (fra Heroes)
09. We Are The Dead (fra Diamond Dogs)
10. Ashes To Ashes (fra Scary Monsters)

Racing In The Street – mamma mia.. Den og et par andre må de meget gerne tage med i Parken.. Og forleden (også i Dublin) var The River også med
Sjovt med Because The Night mon ikke at Bruce sommetider fortryder, at han lod Patti få den??
Jeg ser frem til 29.6!
Ja, undskyld at jeg er aldeles udenfor emnet, men se lige Mesterens sætliste fra Dublin i går:
No Surrender
Radio Nowhere
The Ties That Bind
Spirit in the Night
Gypsy Biker
Atlantic City
Reason to Believe
4th of July, Asbury Park (Sandy)
Growin’ Up
Because the Night
She’s the One
Livin’ in the Future
Mary’s Place
The Promised Land
Racing in the Street
The Rising
Last to Die
Long Walk Home
Badlands
* * *
Tenth Avenue Freeze-out
Born to Run
Rosalita
Dancing in the Dark
American Land
Ramrod
Glory Days
Jeg tror, vi kan forvente os en fantastisk koncert i Parken om godt en måned.
Pastor – DPM forøvrigt tilbage med særdeles klædeligt udspil
http://losthighwayrecords.com/artist/releases/release.aspx?pid=1749&aid=175
Jeg har ikke set det, Roskilde Politi har af mig – men jeg kan nu også godt lide det af Hugh Grant.
I øvrigt må det være det mest stilfulde mugshot, der nogensinde er taget af Rochester PD, ja af noget Police Department overhovedet.
Det var vist snarere den anden vej rundt, hvor vi lånte på Iggy’s bekostning.
Nej, ærligt – uden indflydelsen fra ‘Alle Veje Fører Bort Fra Rom’ var han nok aldrig kommet på ‘The Passenger’.
Jens, jeg vidste ikke, det hang sådan sammen. (Var det også grunden til Alle Veje Fører Bort Fra Rom ;-)?)
Alt på Tonight og Never Let Me Down er ringere en både Fame og China Girl, men hits kan man vel ikke kalde det. Tilgengæld har jeg det svært med duetterne både med Mick Jagger og Freddie Mercury, men førstnævnte gik da til et godt formål.
Han var kun 17, og måtte vente yderligere 5½ år på sin pladedebut, men mon ikke han har været misundelig alligevel? 🙂
Hvor mange sange havde Declan Patrick McManus nået at skrive, da Hunky Dory udkom?
88, sikke en plade det ville have været med de omrokeringer!
Søren, har læst David Bowie mest af alt indspillede ‘China Girl’ for at Iggy Pop skulle kunne få lidt lommepenge. En fin gestus Bowie siden gentog med ‘Tonight’ – i uskøn ‘reggae’-duet med Tina Turner – og ‘Neighborhood Threat’, også begge numre Iggy selv tidligere havde udgivet i langt, langt bedre versioner.
Enig i, at Fame – vel sammen med China Girl – er et af de mest ulidelige Bowie-numre, som nogensinde er blevet et hit.
Ja, Young Americans bliver faktisk endnu bedre hvis man udskifter de to Lennon tracks med It’s Gonna Be Me og Who Can I Be Now. After Today fra samme de sessions (med på Sound & Vision boxen) holder ikke helt samme niveau.
Vildt at ‘It’s Gonna Be Me’ og ‘Who Can I Be Now’ i sidste øjeblik blev vraget til Young Americans!!! Til gengæld kom to langt mindre vellykkede John Lennon-samarbejder med; den opstyltede version af The Beatles’ ‘Across The Universe’ og så ‘Fame’, det sært overvurderede hit, Lennon vistnok er krediteret som både medkomponist og korsanger på.
De to førstnævnte sange, begge af uomgængelig tårnhøj kvalitet, kan nu erhverves på den deluxe-udgave af Young Americans der udkom sidste år. Iøvrigt sammen med to DVD-livenumre + et stenet Bowie-interview, alle fra The Dick Cavett Show.
Ja, “problemet” (og det er i sandhed luksusproblem) er også, at pladerne er så forskelligartede men alligevel fantastiske på hver deres måde. Hvis jeg kun måtte have et Bowie album med på den øde ø, skulle det være Low. Alligevel føler jeg at jeg snød lidt, da jeg tog Subterraneans med, da mere er en fantastisk afslutning på et stemningsfyldt album, end en egentlig sang. Hunky Dory derimod er en sand opvisning i hvordan man sætter akkorder sammen til storladne sange, så folk som Paul McCartney, Elvis Costello og ulidelige Elton John, der ellers er stærke i den disciplin, måtte være grønne af misundelse dengang i 1971.
For slet ikke at tale om outtakes fra Young Americans. For fanden da – It’s Gonna Be Me!!! Og hvor er The Bewlay Brothers?
Det er jo problemet – der er SÅ meget uomgængeligt at tage af. Der var jo også et temmelig godt album i 1972, som desværre heller ikke er repræsenteret. For slet ikke at tale om Young Americans. For fanden da – Young Americans!!!
Havde set ud fra din egen heller absolut ikke ringe liste, der nok ville blive optøjer uden lidt Hunky Dory på. 😉
Meget fin liste, og jo det er tæt på uendelig svært at vælge, men Jens, Bowie udgav altaå også et album i 1971 …