Har på nabochikanerende lydstyrke hørt Kent’s seneste to albums her over middag. Storslåede ting rundt omkring på begge plader, udfra bandets hitlistetoppende opskrift, baseret på lige dele guitarbaseret 80’er-indie, bred mainstream, nordisk tungsind og en klar Depeche Mode-inspiration. I de tidlige år var sidstnævntes ‘Stripped’ med som ofte spillet ekstranummer, når Kent var på tour. Det kan vist ikke overraske.

Ang, DM, skriver flere medier om en pressekonference mandag i Berlin, hvor Depeche Mode vil offentliggøre planer om nyt album + tour til næste år. Okay så, men er der nogen her der tør sætte penge på, at Depeche Mode ikke allerede nu i dette efterår spiller show i København…!?

Flere giganter rører på sig. Bob Dylan udsender mandag 2-CD’en ‘Tell Tale Signs – The Bootleg Series Vol. 8”, der indeholder materiale fra 1989-2006. Den består hovedsageligt af uudgivne sange og alternative takes fra Oh Mercy- og Time Out Of My Mind-indspilningerne. Fremragende ting som oftest, hvor specielt nedtonede udgaver af ‘Mississippi’ og ‘Most Of The Time’, uudgivne ‘Red River Shore’ og ‘God Knows’, samt især slutnummeret ‘Cross The Green Mountain’, en episk 8-minutters krigsfortælling med blødende vioiliner, umiddelbart tager store kegler.

Også Ladbroke Grove’s The Clash er på banen. En bog der bærer bandets navn, med masser af klassiske fotos samt bandinterviews, en DVD, som under navnet Revolution Rock viser The Only Band That Matters fra forskellige scener verden og karrieren rundt, samt CD’en Live At Shea Stadium, en optagelse fra efteråret ’82, da The Clash spillede support for The Who i New York, udgives alle mandag – hvem sagde ‘Cash City Rockers’?

Bogen og DVD’en byder indholdsmæssigt ikke på meget nyt. Førstnævnte er således baseret på de selvsamme interviews, der blev brugt i The Clash-dokumentarfilmen Westway To The World. Men CD’en kan blive et anderledes interessant bekendtskab. For The Clash på et gigantisk rungende stadion, foran et andets bands publikum og med Tory Crimes på trommer, istedet for heroin-sidelinede Topper Headon – kan næsten kun fremstå som en indædt og hårdtspillet udebanekamp.

Lad os tilsidst nævne, at det multinationale finansimperium U2 også markerer sig særdeles aktivt lige nu. Som ofte før har firmaet og dets rådgivere valgt dette tidspunkt af året, hvor den indbringende julehandel nærmer sig, til at søsætte nye produkter. Denne gang drejer det sig ikke om endnu en opsamling, men istedet om remaster-relancering af de tre første U2-albums, samt koncertpladen Live At Red Rocks.

Specielt de to første – Boy og October – viser et ungt flyvende band. Den viljestærke og endnu så uskyldige idealismes musik, der findes på disse plader, kan stadig imponere i dag. Fint igen at høre den unge The Edge, som allerede på dette tidlige tidspunkt er mere end flyvefærdig i sit helt eget højspændingsfelt af et guitarunivers. At sangeren i U2 er en effektiv frontfigur, der meget gerne vil høres, betvivler ingen i dag. Før han finder sit publikum, er der en anden outsiderdesperat klang på stemmen – den klæder både ham og bandet enormt. Sange som ‘Twilight’, ‘Another Time, Another Place’ og, ‘I Will Follow’ kommer gribende.