Nej, det er naturligvis omvendt. ‘Song To The Siren’, Cocteau Twins-sangerinden Liz Fraser’s opsigtsvækkende 1983-supernova som sanger for projektbandet This Mortal Coil, er det perfekte cover af Tim Buckley’s original fra hans Starsailor (1970). At nu forlængst heroin-afdøde Tim var far til nu forlængst drukne-afdøde Jeff Buckley, der iøvrigt stod i forhold til netop Liz Fraser, er altsammen for spooked at komme ind på her. Musikken lever heldigvis evigt…
4 tanker om “Tim Buckley synger Liz Fraser”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Altid i orden med genbrug, og du har sikkert ret. Er bestemt heller ikke fan af sinead, men hendes meget atmosfæriske version synes jeg nu er. Personligt er jeg glad for RHCP’s funkudtryk, men overrasker mig ikke, at det ikke lige er din, Jens’, favorit. Frusciante synes jeg dog deler mange ligheder med f.eks. Hilmer, måske ikke genremæssigt, men i den der konstante fornyelse af guitarens udtryk. Og i min mening er Frusciante en af de mest innovative guitarister der findes, med en fremragende melodisk feel. Nå stort undskyld, det røg væk fra emnet:-)
Muligvis This Mortal Coil-versionen, der blev noget af en 90’er-evergreen. Men Tim Buckley’s original mener jeg aldrig vi har haft oppe her. Og nu er det jo den der er hovedposten.
PS – John Frusciante er ofte værd at lytte til. Han er helt klart kilden til den solbeskinnede melancolia-poptone i den ikke-funkede (= nogenlunde tålelige) side af RHCP. Sinead derimod, verdens langsommeste carcrash af en fortabt person, hendes musikalske udtryk har jeg det mere end bare almindelig svært med.
Tror du har haft denne version op før. Vil også lige fremhæve John frusciante og sinead o’ connors versioner, som bestemt også er værd at lytte til….
Verdens bedste cover?
Jeg tror det.
Har altid elsket This Motral Coil’s version – gåsehudsfremkaldende produktion og gudesmukt sunget!
Og PERFEKT utiliseret af David Lynch til lovemaking scenen i hans Lost Highway.