Overskriften her kunne nemt tilhøre integrationsministeren – eller for den sags skyld Socialdemokratiets kvindelige leder – men er dog bare en oversættelse af den længe ulmende åbningssang på Thåström’s Mannen Som Blev En Gris (2002). Albummet, der generelt fremstår som en uforsonlig og hård affære, viser Thåström ved skillevejen mod sin kunstneriske genfødsel på den mesterlige, helt anderledes og intime Skebokvarnsv. 209 tre år senere. Mannen Som Blev En Gris står således noget overset i skyggen af det lysende der siden kom, men bærer dog stadig en håndfuld bemærkelsesværdige numre med sig, ikke mindst Thåström-klassikeren ‘Aldrig Nånsin Komma Ner’, der lukker albummet i stærkest tænkelige stil. På åbningstracket her – hvor det iøvrigt er Sort Sol’s Thomas Ortved bag trommerne – arbejdes ligeledes med klassisk opbyggende indestængt-mod-forløsende rockdynamik…