Blog, Calcio!

Det lykkedes

19 kommentarer

Fotboll, VM-kval, Danmark - Sverige

Jeg er ikke så imponeret af dansk landsholdsfodbold; der er lidt for meget sjusket spil og for få mindelser om fortidens storhed. Men VM-pladsen kom i hus. Måske har Troels Bech ret, når han mere end antyder at det skyldes, at de andre landshold er blevet dårligere. Men tillykke med det i al fald. Jeg håber, at VM-deltagelsen vil føre til mere interessant spil fra Danmarks side.

Vi holder selvfølgelig med det danske landshold, men det ville være godt, hvis den underligt nationalistiske begejstring over landsholdet, der findes i medier og andetsteds, en dag kunne blive erstattet af en mere sober form for opbakning.

(Resten kan I sikkert læse mange andre steder end her hos os.)

19 tanker om “Det lykkedes”

  1. Ja, dem og deres skide seedninger.

    Tak for et godt nostalgisk link – det er jo altid skægt at læse hvad folk med andre kulør på brillerne end rød-hvid mener om vore hellige køer. 🙂

  3. Nå ja, jeg mente for dansk vedkommende – playoffkampene bliver absolut spændende nok 🙂

    Selv om FIFA åbenbart har fået dårlige nerver over at nogle af de helt store hold kan trække hinanden, og indført endnu en seedning af hold der allerede har været seedet ved gruppelodtrækningen. En ren skandale.

  4. Smølle, med dyb respekt for klubånden synes jeg alligevel nok at gå lidt vidt, at hævde at der ikke er andet end et par venskabskampe at se frem til på landsholdsplan – der er vel trods alt også nogle potentielt spændende playoff-opgør på vej, og i disse vil nationer som bl.a. Frankrig, Rusland, Irland og Ukraine/Kroatien være involveret. Det kan der godt komme et par spændende opgør ud af. 😉

  6. Jeg ved ikke hvor trendy det er at holde med Everton på storbyens caféer 😉 Men klubhold man følger nærmest fra dag til dag er nu bare lidt mere interessante end Danmarks landshold. Eller kan være det. Det er jo dybest set om smag og behag…

    Det bliver i hvert fald rart at få livet til at begynde igen i weekenden. De der weekender med en totalt fodboldfri uge op til, de er godt nok ærgerlige at stå igennem. Og når der nu snart kommer to uger uden andet end et par venskabslandskampe – helt ærligt…

  8. Man kan også tilføje, at dansk fodbolds største triumf var med en 3-5-2´er i 1992.

    Men vi har da åbenbart spillerne til 4-3-3, når vi ligger nummer et. Og målscoren er bedre end Sveriges og Portugal, så offensivt har Danmark også været det bedste hold i gruppen.

    Som en statsminister engang sagde: “Der er ikke noget at komme efter.”

    Nogen vil tale om held. Men heldet følger nu engang de dygtige og dem, der tror på det og kæmper for det. Det så vi særligt i udekampen mod Portugal, hvor danskerne leverede et mesterstykke.

    Man kan være udelukkende heldig i løbet af en kamp, men over en hel turnering slutter det bedste hold altid nummer et. Og Sverige og Portugal er dårligere end Danmark. Sådan er det bare…

  9. Dr. Martin Dan, man kunne jo minde om, at der på landsholdet er spillet andre systemer med succes end 4-4-2. I Sepp’s dage hed systemet 3-5-2 (som vel i virkeligheden er en slags skæv 3-4-3), men i en moderne fodboldtid hvor defensiven bliver stadig vigtigere, er tiden jo nok løbet fra dette system. 🙂

  10. Grunden til jeg tror, at de fleste af os både har en slags YEAAA VI ER MED følelse og en WHAT ER VI MED?? følelse, er den måde vi er kommet med på.

    Vi har rent tabelmæssigt set været suveræne. To sejre over Sverige (den seneste i Parken den eneste rigtig gode kamp vi har spillet i kvalen), og en sejr og uafgjort mod Portugal er mere end godkendt, sammenlignet med det materiale vi har til rådighed, og de spillere der er blevet brugt/været skadet.

    Defensivt står DK stærkt, og det er jo der vi ikke ønsker at være. Vi vil være stærke offensive, og ærligt talt; det har vi bare ikke været. Spillet har langt fra været kønt at se på, og rent spillemæssigt – offensivt set – har vi vel ikke leveret en kamp, hvor man tænkte; nøj det her hold skal til VM.

    Jeg tror vi må til at tage de romantiske briller af, lade være med at tro vi skal spille som Barcelona eller Arsenal, og indse vi ikke er en 4-3-3 nation.

    DK har altid – i min bog – været en 4-4-2, med en solid defensiv, og en effektiv offensiv. Tænker vi tilbage har det også altid været med 4-4-2 at vi har haft vores største succes.

    Ved godt det er et fy fy ord at sige; Men vi må vel til at indse vi er stærkest defensivt, og uden at vi behøver spille dræbende kedelige drillo bold, så måske vende tilbage til en 4-4-2, som i de gamle dage. Bendtner skal ikke være på en fløj, Jon Dahl skal ikke være ene mand på toppen og Rommedahl lykkedes ikke nok til det 4-3-3 fungerer optimalt.

    Når det er sagt, så har jeg stor respekt for Olsen. Mens manden har været i total modvind fra presse og fans, hvor det grænsede til urimelig hetz, sagde han nej til både Chelsea og Tyskland, blev ved sin pind, holdt fast i sit koncept selv i de værste tider, og det lykkedes til sidst alligevel.
    Det kunne nemt have været det største selvmord i fodboldens verden. Men endte nu “lykkeligt” til sidst. Det er respekt.

  11. Jeg er ret sikker på, at det aldrig er lykkedes Skotland at komme videre efter det indledende gruppespil ved nogen slutrunder, hvilket vel også er en bemærkelsesværdig rekord…… Det er vist ti i alt.

    Jeg anerkender fuldt ud kvalifikationen, men begejstringen er væsentlig mere behersket end, hvis Liverpool vinder. Hvorfor ?? Tja sådan er det bare.

  12. Jeg er begejstret. Jeg glæder mig som et lille barn til sommerens slutrunde. For det er ved at være længe siden, at vi har kunne måle os med verdens bedste foldboldnationer, og det får vi chancen for til sommer. Hvor langt vi når er det svært at spå om, men succeskriteriet må – som altid – være at gå videre fra det indledende puljespil, og hvad der sker derefter må betragtes som bonus.

    Mht. nationalisme: Ærligt talt, har det ikke været sådan siden de forjættede fodboldfirsere? Når det går godt, er vi ellevilde – og når det går skidt, brokker vi os. Jeg sånes at jeg kan genkende noget typisk dansk (og menneskeligt) i fænomenet…

  13. Med en borgerlig regering i krisetider ville jeg da ellers tro, at man i sortseerland ville anerkende denne mulighed for folkelig begejstring.

    Trist at begejstring skal sidestilles med nationalisme.

  14. Jeg er enig med dig i, at både 86, 98 og 02-udgaverne umiddelbart virkede stærkere. Men det gør da bare holdets og landstrænerens præstation endnu større.

  15. Jeg er da glad for at Danmark har kvalificeret sig til VM! Og hvis jeg ikke var det, ville jeg da være et skarn.

    Jeg synes bare ikke, det er så godt et dansk landshold, vi sender til VM som dem, vi har sendt til tidligere turneringer. Jeg tænker lidt på det skotske landshold, der sin tid kvalificerede sig fire gange i træk – og hver gang røg ud i den indledende pulje.

    Men det kan være, jeg tager fejl. Danmark kvalificerede sig som bekendt ikke på ordinær vis til EM i 1992 og landsholdet var blevet afskrevet af de fleste som værende ikke særlig godt.

  16. Stort med Næste Uges TV, men lad mig lige knytte nogle kommentarer til landsholdet.

    Jeg savner ærlig talt begejstring i Pastorens indlæg. Danmark har kvalificeret sig til VM i næstsidste runde! Det er stærkt gået med det materiale og de mange skader, der har plaget Danmark i kvalifikationsrunden. Det kalder på 100 procent begejstring uden forbehold – akkurat som landsholdet og landstræneren fortjent er blevet skoset for nogle dårlige kvalifikationsrunder. Og hvis modstanderne er dårlige, så er det fordi, de bliver gjort dårlige.

    Jeg ved, at landsholdsfodbold er utrendy – man er meget mere cool på storbyens caféer og værtshuse, når man erklærer sig kærlighed til fjerne britiske byer (hvad jeg også selv gør), end det land man har boet stort set hele sit liv, men derfor bør man vel ikke være for stor til give en kæmpe anerkendelse til Olsen, 2xPoulsen, Agger, Sørensensen osv.

Skriv et svar