Endnu et heftigt år er nærmest fløjet afsted. Det var, trods ikke så lidt dårligdom udefra verden, en befrielse efter epidemi-nedlukningens fængsel atter at kunne samles på offentlige steder, møde musik, være sammen, leve. Som om intet var hændt.
Pastoren og jeg vil gerne sige tak for året her på bloggen. Rart at kunne bringe musik – dog efterhånden mest YouTube-klips mere end egentlige indlæg – endnu dejligere når der har været respons. Siden har uheldigvis haft et par sager kørende omkring erstatningskrav for brug her af gamle billeder, vi åbenbart ikke havde lov at bringe, så derfor det noget ændrede visuelle indhold i forhold til tidligere.
Personligt bør jeg måske også forklare de mange posteringer her med bangers af lidt ældre karakter, typisk fra Stunde Null-punkåret 1976 og frem derfra. Vil optimalt gerne og helst bringe musik af i dag, men oplever lige nu for sjældent den nye musik gribe fast. Helt sikkert min fejl, for der er formodentlig masser af fremragende artister og bands derude, der kan meget mere end det lidt for dygtige subkulturs-stillækre, halvhjertet livsstils-unødvendige for mange udgivelser ofte umiddelbart udstråler.
En forklaring kan være, at rockmusik lige nu gennemgår nogle kreativt magre og kulturelt set irrelevante år. At de egentlige landvindinger findes i nyere genrer, der ikke når denne sides måske for retningsbestemte smagsløg. Men så længe der er bevidsthed om både dette og gentagelsens fare er der dog stadig håb. Og lige pludselig, et sted derude, tager fire-fem unge mennesker nogle guitarer eller synths eller koklokker i hænderne og genopfinder euforisk det hele. Og så bliver vi alle igen skudt afsted uden forbehold.
Anyways, disse impulsive strøtanker skal ikke tage lyset fra i morgen. Webmaster Pastor og jeg ønsker jer alle i nær og fjern det bedste nytår af dem alle. Take care!
