Alle indlæg af Jens

Skriget

Alt for ofte giver vi John Lydon’s Public Image Ltd og Joy Division æren for sammen at have lagt byggestenene til genren post punk. Men det er at gøre regning uden vært, ikke mindst fordi London’s Siouxsie and the Banshees lige fra starten havde fast i en bevidst bedøvet-mekanisk, monokrom og ofte dissonant rockmusik. Forsangerinde Siouxsie Sioux bliver 62 år i dag. Her er hun med sine Banshees way back på et nummer fra debutalbummet The Scream (1978), der stilistisk står som en forløber til netop Joy Division…

The Trip

Den her sang forsvinder ofte i bevidstheden, men dukker så pludselig op igen efter flere måneders fravær. Finder aldrig ud af hvor ‘The Trip’ med den engelsk/amerikanske duo Still Corners tog hen, er mere bare taknemmelig for at den fandt helskindet tilbage. Næste onsdag giver Still Corners en sjælden dansk koncert på Loppen, Christiania…

So long, good-bye

Naturligvis ved man, han fylder 60 år i dag. For ungdommens helte har brændt sig fast, og forlader ikke bare en, selv ikke hvis de med årene – som ham her – er blevet bitre og uspiselige. Johnny Marr’s bedste ven fra de gyldne The Smiths-år havde sig i 90’erne og start-0’erne en kreativt fornem, profileret og smuk karriere. Men tiden siden har været en hård skuffelse. Både hvad angår et stadig klarere udtalt politisk ståsted på den absolut yderste britiske højrefløj, men også gennem en håbløs række kluntede, uforløste albums. Så vi siger ikke tillykke her i dag, mere farvel og tak for alt det fantastiske der var, det med det positivt mest The Smiths-lydende øjeblik endnu fra føromtalte Johnny’s egen løbebane som soloartist. De gyldne toner i den sang bringer jo det hele så klart tilbage, men med en besynderlig bismag af sorg. For alle løfterne, den tætte forbindelse, åbenheden, som dagens fødselar engang udstrålte så stærkt, har kernen af uforsonlighad i hans nuværende stemme og værk jaget bort for altid. Punktum.

I want your dreams…

Tre uger til udsendelsen af The Only Ones-sangeren Peter Perrett’s nye album Humanworld. Forløbersinglen her starter forsigtigt ud, men samler sig og lyser nærmest tilsidst. Det her er rockmusik, en nichegenre som engang var istand til at tegne tiden, ændre verden og samle generationer…

Here comes another regular

Denne sørgmodige sang fra det nye album med amerikanske Strand of Oaks er – muligvis ubevidst – en yderst fornem hyldest til forgangne The Replacements, og vel nærmest i nedbrudt stemning en slags fætter/kusine-sang til deres Paul Westerberg-klassiske ‘Here Comes A Regular’. Strand of Oaks kan opleves på Loppen i København nu torsdag aften…

Walking away…

Bruce Springsteen’s 14. juni-album Western Stars forløbes nu af endnu en single. ‘There Goes My Miracle’ er mere umiddelbart melodiøs end aprils elegant tilbageholdte ‘Hello Sunshine’, men akkurat ligeså hjerteknust og sortsindet i sin kerne. Begge sange lover godt for, at de seneste besynderligt frigearsrullende studieplader fra Springsteen måske (!) endelig kan blive sat behørigt på plads af noget længe ventet bedre og mere substantielt. Here’s hoping…