Kategoriarkiv: At drikke for at glemme

Øl og kommunikation

ipa

I dag var jeg i hovedstaden. Ikke ret langt fra Jens’s bopæl findes en udmærket butik, hvor de bl.a. sælger øl og i dag havde smagsprøver på den nye økologiske IPA fra Rise Bryggeri på Ærø. Indehaveren af butikken fortalte begejstret om bryggeriet, der har en engelsk uddannet brygger og om IPA’en, der kun anvender humle til konservering. Jeg tog en slurk af den velsmagende øl og sagde:
– Den er jo slet ikke dårlig.
– Det ville da heller ikke være godt, hvis den var, svarede indehaveren, noget forbløffet.

(Bagefter gik jeg ind til Soundstation, hvor de havde 40% på det meste, et stort udvalg af Camper Van Beethovens udgivelser, og jeg købte – ingen verdens ting.

Galilæa i dine øjne?

I Johannesevangeliet 4,44:

Da de to dage var gået, drog Jesus videre til Galilæa. Han havde selv vidnet, at en profet ikke er agtet i sit fædreland.

I lederen i Viborg Folkeblad torsdag d. 16. april 2009:

Jo, vores egen Jens Unmack, kan intet positivt se i livet på landet, hvor man bliver husket for alt, hvad man gør, hver gang man træder ved siden af. Og han husker ballet i forsamlingshuset hver anden eller tredje måned, hvor de normalt tilbageholdende mennesker gik amok i tæt dans og snapsebranderter. Men det er jo da måske mere end 30 år siden, Unmack. Mon ikke de trods alt har glemt dig i Dollerup, uanset hvad du måtte have bedrevet, og i øvrigt er der næppe det forsamlingshus her på egnen, hvor der er »bal«, som du forstår det, i dag. Hvorfor er det interessant i 2009 at synge om »Et forsamlingshus vil drukne bag en æresport af alkohol«?

I denne blog:

Arh, hvad? ‘I De Tabte Sale’ er en beskrivelse, ingen domsafsigelse. Hvis provinsen sangen besynger lyder træls, er det kun fordi den må have været det. Synes nu selv forsamlingshuset og selskabskjolerne lyder ret tiltrækkende, nu de viser sig frem her. For slet ikke at tale om slagteriet og det svinestempel.

Om at komme på gæstelisten

Den irske forfatter George Bernard Shaw havde en lang fejde med en vis Winston Churchill. Shaw sendte Churchill to billetter til premieren på stykket Pygmalion med følgende note:

I have included two tickets so that you may bring a friend, if you have one.

Churchill svarede:

I regret to say that I am unable to attend that night; I would like tickets to the second performance, if you have one.

Tænk hvis der var en dansk kulturpersonlighed, der kunne finde på noget lignende – og der var et medlem af den danske regering, der også kunne anvende andet end floskler.

Faraway, So Close

faraway-soclose

Hvilken aften…

I disse dage er jeg en kort tur i Rigets Centrum, fjernt fra lydene fra stadion. Jeg har talt for en lille, men undrende forsamling, og Jens har fået lidt Mac-hjælp (backup er nu sådan en god ting at tage). Efter sidste uges skuffelse i Manchester havde jeg valgt ikke at se returkampen. Så hellere se DRs symfoniorkester spille i det nye koncerthus, som jeg trods alt også har været med til at betale, end at ærgre mig trekvart ihjel langt hjemmefra.

Efter en aften oppe under loftet sammen med Grieg og Mahler, de store, romantiske følelser af håb, tab og forløsning – Mahlers 5. symfoni er en storslået film, et komediedrama hvis billeder dannes af lytteren, den med temaet fra Døden i Venedig – og den obligatoriske hosten mellem satserne kunne jeg tænde min mobil ude i garderoben. Min kone sms’ede, Jens SMS’ede – det her var spændende. I metroen blev jeg opdateret løbende, mens stillingen gik fra 0-0 over 1-0 til 2-0. I foyeren på hotellet sad jeg og så de 2 x 15 minutter uden lyd. Uden lyd.

En følelseskold person kom forbi den stol, jeg havde rykket ud, og sagde med hovedstadens velkendte sprogtone at “de klarer ikke presset, de røde”. Resten ved vi godt.

Jeg har aldrig set 2 x 15 minutter, der var velspillede og er træt af straffesparkskonkurrencer (når det hold, jeg holder med, taber). Men AaB faldt med ære!

(Og lyden i koncerthuset er fremragende. Desværre skal Backstage ikke optages her.)

Det er bare fodbold (men…)

deterkunfodbold

Jeg vil helst ikke skrive den slags, men sådan er det jo. Jeg bor i samme hus som før, og Pastorinden er stadig hos mig. Der er ikke forsvundet penge fra min bankkonto, og mit helbred er præcis som tidligere på aftenen. Ingen af mine slægtninge er blevet slået ihjel af en bevæbnet galning. Men derfor kan jeg vel godt ærgre mig lidt over at AaB tabte.

(Gudskelov holder min søster i Manchester ikke med City.)

Når man overhaler højre om

mettefrederiksen

Dagens politiske citat kommer som reaktion på et forslag fra Mette Frederiksen (A).

»Vi kan blive nødt til at tale om tvang for at få børn fra nogle miljøer, hvor dansk sprog og kultur er fraværende, over i institutioner med danske børn og pædagoger. Men det er vigtigt, at en eventuel lov sigter mod integrationsvanskelige indvandrere og ikke bare rammer enhver med et andet fornavn«, siger DF’s uddannelsesordfører og medlem af integrationsudvalget, Martin Henriksen.

»Men Socialdemokraternes idé om at tvangsfjerne børn, som forældrene ikke vil sende i vuggestue, finder vi lige hård nok. Vi foretrækker økonomiske sanktioner mod forældrene«, siger Martin Henriksen til Ritzau.

Ingen overraskelser her

De fik de første to hjørnespark i løbet af fem minutter, og efter en snes minutter var det første mål i hus. Resten ved vi godt. Men lad mig skrive lidt alligevel.

Jeg havde for længst opgivet håbet om at kunne få billet, så her til aften sad jeg foran fjernsynet. Kommentatorerne på 3+ er desværre en fornærmelse mod normaltbegavede mennesker som mig, så efter første halvleg cyklede jeg derfor over til Gammeltorv for at se 2. halvleg på storskærm. Jeg kom for sent af sted; spillet var allerede i gang og lysene fra Aalborg stadion var usædvanligt klare. En ambulance for fuld udrykning hastede over LImfjordsbroen, og jeg kunne se den dreje ned ad Kastetvej – i retning mod stadion. Et kort øjeblik troede jeg, at Den Portugisiske Skuespiller var snublet på grønsværen.

Jeg ankom til storskærm og Gammeltorv lige i rette tid til at se Berbatovs scoring. Det blev meget hurtigt for koldt og træls at stå i mængden; jeg cyklede hjem og nåede lige fem minutter i sofaen inden sidste scoring.

AaB var ikke pinlige – jeg havde frygtet, at de ville gå til opgaven med samme ærefrygt som en tv-journalist, der interviewer Pia Kjærsgaard eller hendes støttepartier. AaB spillede fornuftigt, vel egentlig så godt som de kunne under de givne omstændigheder. Men uanset hvad vi end måtte synes om dem, er Manchester United ganske enkelt klasser bedre end et hvilket som helst hold herhjemme. Længere er historien ikke.