Han kom, som god ven af Johnny Rotten, med i Sex Pistols på en fribillet, da bassist Glen Matlock blev smidt ud. Han spillede rædsomt dårligt på sin Fender P, men gav til gengæld punkbevægelsen et vrængende loser-ansigt og da specielt et skinny tyndhedsideal, som kun meget få kunne leve op til. Siden slog han sin kæreste, groupien, stofmisbrugeren og Courtney Love-prototypen Nancy Spungen, ihjel. Sid Vicious selv døde i dag for 35 år siden – han var kun 21 – af en overdosis heroin i New York City. Her synger han Frank Sinatra…

Neil Young har netop udsendt en ny miljøbevidst video, hvis lydside er en solo liveudgave af Ragged Glory-sangen ‘Mother Earth’, indspillet 20. januar i Calgary. Her lidt Neil Young-officiel baggrund omkring videoen:

“Recently, Neil Young completed a brief tour of his native Canada consisting of four benefit concerts under the banner of ‘Honor The Treaties.’ The nature of these shows were assembled to raise money and awareness for the Athabasca Chipewyan First Nation (ACFN) Legal Defense Fund. The ACFN refer to themselves as K’ai Taile Dene, meaning ‘people of the land of the willow.’ A Legal Defense fund was set up to support the ACFN’s legal challenges against oil companies and government that are obstructing their traditional lands and rights. As people of the land the ACFN have used and occupied their traditional lands in the Athabasca region for thousands of years, hunting, trapping, fishing and gathering to sustain themselves and continue spiritual cultural rights passed down through generations. The ACFN’s legal challenges will ensure the protection of their traditional lands, eco-systems and unique rights guaranteed by Treaty 8, the last and largest of the nineteenth century land agreements made between First Nations and the government of Canada, are upheld for the benefit of future generations.”

Kalenderen fortæller det i dag er 33 år siden John Lennon blev myrdet i New York City…

The Clash har netop fået lavet 150 prints (de kalder det selv ‘Giclée print on Somerset Photo Satin 300gsm paper’) af hver af deres fem albums plus Black Market Clash-opsamlingen. Disse punk-liebhavereksemplarer – og ja, der er en grum modhage i den ordsammensætning – kan erhverves autograferet af både Paul Simonon og Mick Jones lige her for den ydmyge pris af £800 pr. styk. Så altså, et eksklusivt stykke punkartwork på luksus-papir for mere end 7.000 kr? Hvad ville Joe Strummer ikke have sagt?!?

Ja, vi prøvede vel at ligne et band. Da vi blev købt ud af vores første kontrakt og 1990-debutpladen blev relanceret på et meget større selskab, var der rådslagning mellem vores nye pladeselskabsdirektør og en da meget central, nu afdød booking-personlighed om, hvorfor Love Shop ikke umiddelbart var slået igennem. Deres konklusion gik ud på, at vores på pressebilleder og 1990-cover bevidst ret underspillede fremtræden var selvudslettende og ødelæggende for masseudbredelsen af LS-musik. Vi havde en vis autoritetstro til disse moguler, og tænkte, at hvis lidt anderledes tøj var hvad der skulle til, så overlevede vi nok. Derfor ser den pinagtige 1990/91-genudsendelse – hvem der kunne glemme! – ud som den gør. En af pladeselskabet betalt stylist havde ‘smart’ tøj med til os til den fotosession. Lånte fjer indeed. Den opmærksomme iagttager vil endda på frontcoveret kunne se en lille tråd fra et tøjprismærke stikke op af min hals. DK fra året efter er visuelt ikke meget nådigere, hvad bandfremstilling angår. Hilmer er vel klædt ud som ‘rockmusiker’, Heinrich – forudsigeligt – som mafioso, Dehn fremstår som noget fra Franco-tidens tyrefægterarenaer, og jeg ligner sådan en dresseret abe, der danser på en lirekasse. Billedet her ovenfor er fra den periode. Men solgte vi så stakkevis af plader, nu vi ikke var os selv? Nix. Vores tillid til branche-autoriteterne led et førdste alvorligt og smertefuldt knæk. Ikke mindst efter også at have lavet en dyr, stylet, tåkrummende promovideo til ‘Casanegra’. Herfra bestemte vi selv igen alt omkring LS’s visuelle udtryk.