Kategoriarkiv: At drikke for at glemme

En lavine af socialisme

lavinesocialister

Dagens citat kommer fra det amerikanske kongresmedlem Mike Pence som kommentar til den frygtede sundhedsreform i USA:

How we as conservatives respond to these challenges, could determine whether America retains her place in the world as a beacon of freedom or whether we slip into the abyss that has swallowed much of Europe in an avalanche of socialism.

When saturday comes

Det er ikke kun Liverpool-tilhængere, for hvem disse måneder er en åbenbart endeløs parade af skuffelser. Her nedenfor en helt fantastisk mail, postet på et Grimsby Town-forum lidt tidligere på sæsonen. Tager to minutter at læse, er hvert sekund værd. Grimsby ligger pt. på 23. pladsen i fjerdebedste engelske række og har et nyhøstet 4-2-nederlag borte mod Crewe Alexandra på samvittigheden, før lørdagens udekamp mod Morecambe…

Dear Players of Grimsby Town FC

I am writing with regard to my absolute astonishment and disbelief as to the sheer magnitude of your complete lack of talent and failure to carry out the job for which you are paid to do. I am not aware of any swear word or other derogatory phrase in my current vocabulary which comes close to a description of your ‘performance’ (and I use that term loosely) this afternoon, but let me just say that you have collectively reached a level of inadequacy and ineptitude that neither I nor modern science had previously considered possible.

In fact I recall a time, in my youth, when I decided to call in sick at work and instead spent the entire day in my one bedroom flat wearing nothing but my underpants, eating toast and wánking furiously over second-rate Scandinavian porn. Yet somehow, I still managed to contribute more to my employer in that one Andrex-filled day than you complete bunch of toss-baskets have contributed to this club in your entire time here.

I would genuinely like to know how you pathetic little píssflaps sleep at night, knowing full well that you have taken my money and that of several thousand others and delivered precisely fúck all in return. I run a business myself, and I believe I could take any 4,000 of my customers at random; burn down their houses, impregnate their wives and then dismember their children before systematically sending them back in the post, limb-by-limb, and still ensure a level of customer satisfaction which exceeds that which I have experienced at Blundell Park at any time so far this season.

You are a total disgrace, not only to your profession, not only to the human race, but to nature itself. This may sound like an exaggeration, but believe me when I say that I have passed kidney stones which have brought me a greater level of pleasure and entertainment than watching each of you worthless excuses for professional footballers attempt to play a game you are clearly incapable of playing, week-in, week-out.

I considered, for a second, that I was perhaps being a little too harsh. But then I recalled that I have blindly given you all the benefit of the doubt for too long now. Yes, for too long you have failed to earn the air you’ve been breathing by offering any kind of tangible quality either as footballers or as people in general. As such, I feel it’s only fair that your supply runs out forthwith.

I trust, at this precise moment in time, that Mr Fenty is in his office tapping away on the Easyjet web site booking you all one-way flights to Zurich, complete with an overnight stay with our cheese eating friends at Dignitas. Don’t bother packing your toothbrush – you won’t need it.

In the event that our beloved chairman can’t afford the expense (understandable given that he’s soon going to have to assemble a new squad from scratch), then I am prepared to sell my family (including my unborn child) to a dubious consortium of Middle Eastern businessmen in order to pay for the flights. Christ, I’ll drive you there myself, one-by one, without sleep, if I have to.

Failing that, understanding that most dubious Middle Eastern businessmen are tied-up purchasing Premier League football clubs, I ask you to please take matters into your hands. Use your imagination, guys – strangle yourselves or cover yourself in tinfoil and take a fork to a nearby plug socket, or something. Just put yourselves and us fans out of our collective misery.

So, in summary, you pack of repugnant, sputum-filled, invertebrate bástards; leave this club now and don’t you fúcking dare look back. You’ve consistently demonstrated less passion and desire than can commonly be found within the contents of a sloth’s scrótum, so frankly you can just all fúck off – don’t pass go, don’t collect your wages, don’t ever come back to this town again.

I look forward to you serving me at my local McDonald’s drive-thru in the near future.

Yours sincerely

A very disillusioned Mariner

Lignelsen om…

Og nu vil Pastoren give jer en lille lignelse. Den er sakset fra et indlæg af dr.theol & phil Peter Kemp i dagens Information:

En mand, som var på vej fra sit arbejde i København til sit hjem på landet, blev overfaldet og mishandlet af en bande, som røvede hans penge og kreditkort og lod ham ligge i vejkanten. Tilfældigvis kom to folketingspolitikere (en præst og hans fætter) kørende forbi i bil på vej til et møde i Nordsjælland. Da de så den mishandlede mand ligge i grøften, sagde de til hinanden: »Det er nok en indvandrer, der er kommet op og slås med nogle af sine egne, der derefter har slået ham ned. Det må blive en sag mellem dem indbyrdes, og ham, de har mishandlet, er nok ikke engang dansk statsborger«. Men som de anstændige folk, de var, tilkaldte de straks politiet over mobiltelefonen, idet de præsenterede sig som præster og folketingsmedlemmer og fortalte, at en mand var blevet overfaldet på landevejen. Senere kom de i tanke om, at det måske ikke ville se så godt ud, at de ikke var standset op og havde taget den sårede mand med i deres bil til hospitalet, så de ringede igen til politiet og sagde, at de havde glemt at fortælle, at de, lidt før de opdagede manden i vejkanten, var blevet overhalet af en bil, der kørte i rasende fart i venstre side af vejen, og at denne bil nok var kørt ind i et træ, så det sikkert var føreren af denne bil, der var blevet kastet ud i grøften. Men inden politiet nåede frem, kom en muslim kørende forbi, standsede sin bil, gik hen til den overfaldne, beroligede ham og forbandt hans sår, løftede ham op i bilen og kørte ham til det nærmeste hospital, hvorfra han ringede for ham til hans familie. Hvem af de tre var så den mands næste, som var blevet overfaldet? Vi må svare: »Den som øvede barmhjertighed imod ham« Og Jesus siger: »Gå du hen og gør ligeså«

Sort skærm

Og der sad jeg så, på den stik modsatte side af La Coruña, og ville skrive her. Men min MacBook havde bestemt sig til at dø i Christchurch. Den lokale Apple-biks kunne konstatere at bundkortet skal skiftes. Ak og ve. Jeg må vente til jeg er hjemme igen med at få repareret. Heldigvis dækker den udvidede garanti, men når alternativet er min iPhones minimaltastatur, er det så som så med skriveglæden.

Lad mig derfor blot røbe, at jeg i dag købte et nyt album med den lokale gruppe Evermore i Real Groovy Music, en butik der ikke er helt så hip som den gerne ville være. Men interessant musik, som jeg ville kunne høre hvis min Mac…

Jeg vil trøste mig med en Green Man-øl, en “Strong” som blander en doppelbock modnet på whiskyfade med en ale. Aromatisk vanille/frugtigt, stærkt og økologisk – og (tror jeg) uopdrivelig på vore breddegrader.

Lillejuleaften

Julesange kan rumme et stort, altfavnende vemod og en længsel mod lysere dage. Til Blue (der bestemt ikke er et dårligt album i øvrigt) skrev og indsang Joni Mitchell en af de bedste nyere sange af den slags (hvis man spørger mig), nemlig “River”. Jeg kunne desværre ikke finde en ordentlig optagelse med hende selv og valgte derfor denne live-udgave med nogen, der også stammer fra et land north of the border, nemlig de lidt underkendte Travis.

Og lidt mere død om de øjne

1795258114_3aa072f414

En epilog omkring Pete Doherty, nu der alligevel var en mindre kortlægning igang her, omkring hans seneste problematiske omgang med logistik og festivitas. Well, efter at have misset det fly fra Berlin til Stockholm, som følge af sit tabte pas, erfares nu, det sent fredag nat lykkedes Babyshambles-frontmanden at blive anholdt udenfor vandhullet Trinkteufel i Kreuzberg. Et ølglas kastet gennem en bilrude af Doherty, siges at være grunden. Det, ifølge vidneudsagn, i frustration over et par barudsmidninger – i lige netop Kreuzberg kræver det ellers en pæn del! – for en for indiskret og højrystet jagt efter drooooogs. På trods af også den Doherty-fodfejl, synes få af os stadig han er sin generations måske største sangskriver…

Aktuelt citat

Fra Politiken i dag:

Billederne fra nattens politiaktion giver musikeren Jens Unmack minder fra barnsdommen:

»Det minder mig om folkeskolen, hvor dem fra 10. klasse bankede dem fra 4. klasse«

Han er dog ikke overrasket over, at politiet brød ind i kirken:

»Det var forventet. For med lov skal land bygges. Det var business as usual. Og så længe danskerne stemmer på den nuværende regering, så vil personer med en anden religion altid blive hundset med«, siger han.

»Hvis der er nogen, der tror, det har været sjovt at sidde i Sandholmlejren og sidde i den kirke, så lever de i en vrangforestilling. Det drejer sig om mennesker, der er desperate«.

Det er kun få dage siden, vi måtte sige farvel til Svend Auken. Er alle de fine ord allerede glemt?

Hyldest

tolerance

Nu er ferien ovre, og hverdagen trænger sig på. Snart skal vi atter være samfundsborgere med hvad deraf følger.

Det er efterhånden blevet mere og mere klart for mig, at når akademikere og kulturpersonligheder (to slags mennesker, denne blogs forfattere kender nogle stykker af) udtaler sig negativt om Dansk Folkeparti, skaber det kun yderligere opbakning om partiet i befolkningen.

Derfor: Kristian Thulesen Dahl er næstekærlig, Peter Skaarup tænker på alle menneskers ve og vel, Søren Krarup er en sympatisk hædersmand og Pia Kjærsgaard er rent ud sagt dejlig! Lad os alle elske dem for deres tolerance og forsvar for det enkelte menneskes værdighed.

Øl og kommunikation

ipa

I dag var jeg i hovedstaden. Ikke ret langt fra Jens’s bopæl findes en udmærket butik, hvor de bl.a. sælger øl og i dag havde smagsprøver på den nye økologiske IPA fra Rise Bryggeri på Ærø. Indehaveren af butikken fortalte begejstret om bryggeriet, der har en engelsk uddannet brygger og om IPA’en, der kun anvender humle til konservering. Jeg tog en slurk af den velsmagende øl og sagde:
– Den er jo slet ikke dårlig.
– Det ville da heller ikke være godt, hvis den var, svarede indehaveren, noget forbløffet.

(Bagefter gik jeg ind til Soundstation, hvor de havde 40% på det meste, et stort udvalg af Camper Van Beethovens udgivelser, og jeg købte – ingen verdens ting.