At bryde den gængse form og lave noget ganske udover det sædvanlige? Her er det næsten ni minutter lange slutnummer ‘Oaks’ fra The Hold Steady’s nye album Teeth Dreams. Sådan en mægtig mørkbrændt sang, man hver gang der er et nyt Springsteen-album på vej sådan håber på, men desværre inderst inde godt ved, han ikke længere har i sig. Det har The Hold Steady så til gengæld…
Kategoriarkiv: Sørgelige sange
Townes…!
Verdens bedste sangskriver Townes Van Zandt kunne være blevet 70 i dag…
Long ago and oh so far away…
The Carpenters’ musik lyder på overfladen så vanvittigt pæn, grænsende til det sterile, man umiddelbart foranlediges til at tro, den blev som skabt til amerikanske easy listening-radiostationer. Men søg ind og find en bragende ensomhed, der synes at være kernen i de fleste af duoens store ballader. Karen Carpenter døde dags dato i 1983 – kun 32 år gammel – af anoreksi. Her evigttriste ‘Superstar’ med The Carpenters fra 1971; en så fuldkommen sang, selv Sonic Youth blev inspireret til en følsom cover af den…
It doesn’t seem right that I won’t be sending him a Christmas card…
Lou had a reputation, for sure. He was tough and he could be grumpy and bitchy, but I’ve come to realise that his bitchiness came out when there was incompetence about. Didn’t matter if it was a waiter or a record producer, he’d rip someone apart if things weren’t up to scratch. He didn’t suffer fools gladly. That’s just the way he was, but he was also incredibly encouraging and generous.
He was a good friend through everything. We had this brother-sister type relationship in the group, and it lasted long after the group split. We would always exchange Christmas cards, Valentine cards. It was one of those friendships where it didn’t matter if you didn’t see each other a lot. We’d meet up after two years or five years and it would be like we’d seen each other last week. As you get older, you come to realise that that kind of friendship is rare, so I miss him a hell of a lot. It’s just dawning on me that he’s not out there any more.
Now Andy [Warhol]’s gone, Sterling [Morrison]’s gone, Nico’s gone and Lou’s gone. It feels strange. I miss them all, but I really miss Lou.
He was a great songwriter who pushed the boundaries in terms of what he was writing about, but more importantly, he was a good and loyal friend. It doesn’t seem right that I won’t be sending him a Christmas card.
Velvet Underground’s Mo Tucker i Observer om Lou Reed.
Behind bars
I dag for 46 år siden indspillede Johnny Cash sit berømte live-album i Folsom Prison, Californien. Her er han med June indenfor murene.
Norge synger
Og det lyder ikke dårligt. Sivert Høyem synger for på denne på alle måder majestætiske 2009-ballade med hans nu opløste Madrugada…
Kid Congo & Jeffrey Lee
Powers og Pierce, løjtnant og kaptajn i The Gun Club.
En engel i tågen
Her er et uomgængeligt og knugende nummer med Angel Haze. Cleaning Out My Closet er og er så alligevel slet, slet ikke er en cover-udgave af Eminems nummer af samme navn. Ligesom Eminem er hun fra Detroit, men her hører ligheden op. En kvindelig rapper, der her bruger musikken til at tale ud om det seksuelle misbrug, hun blev udsat for som barn, og om at finde ind til sin seksuelle identitet som biseksuel.
Angel Haze kommer til Roskilde Festival i år. Hende skal jeg se.
Victor Jara’s Hands
Så skete endelig efter kun 40 år – fire af de nu for længst pensionerede officerer, der torturerede den chilenske nationalskjald Victor Jara ihjel i kølvandet på det fascistiske kup, bliver retsforfulgt. Her er Calexico’s sang om ham.
Mazzy Star: California
Tilbage i juli lagde Jens denne sang med Mazzy Star op fra deres seneste comeback-album, Seasons Of Your Day. Lad os lige se den rigtige video også. I skrivende stund lytter jeg til albummet for første gang. Det er stadig ikke uptempo-numre med growlet vokal, der præger Mazzy Star, må jeg nok allerede nu røbe.
80 er bare et tal
Willie Nelson fylder rundt i dag…
“Oh what a fool I have been…”
Jeg har netop ved et tilfælde opdaget at den amerikanske sanger og sangskriver Jason Molina døde i lørdags. Molina var manden bag alt-country-bandet Magnolia Electric Co. der i 2009 lavede albummet Josephine, som jeg var meget begejstret for. Men han var også alkoholiker, og det var det, der tog livet af ham.
I 2011 skrev hans ven Henry Owings et trist og meget sigende indlæg på sin blog.
About a year ago, it became abundantly aware to me what was going on. Jason is an addict.
It weighed heavy on me. I’d call his bandmates and mutual friends to get to the bottom of “what’s up with Jason.” It appears that his drinking had caught up with him in monumental fashion. Rehab in England. Getting arrested. Drinking. Being flown back to the states by friends in Chicago so they could keep an eye on him.
It was then (about six months ago) that the calls from Jason became…..just…..desperate. Without knowing that he was even in Chicago (he was still using his UK phone), I’d get disjointed calls. He’d sing new songs to me. He’d cry. He’d pass out. He’d laugh. He’d remember some stupid random story about us singing a song together on stage in Virginia. More crying. Dead air. Drifting. And again, this wasn’t the JMo I knew. It bothered me then as it does now.
Det er svært ikke at høre sangen ovenfor som en slags farvel og en slags selverkendelse. Det triste er at kun den, der har misbrugsproblemet, selv kan redde sig. Jason Molinas familie prøvede, og de prøvede vedholdende. Men det lykkedes ikke. (Det hjalp sikkert heller ikke, at Jason Molina som mange andre i USA ikke havde nogen privat sygeforsikring.)
Den sørgeligste sang (del 2)
Vi skal også tilbage i tiden til endnu en albumklassiker, og det er selvfølgelig Songs Of Love And Hate af Leonard Cohen. Også dette album udkom i 1971, og også Leonard Cohen er på dette tidspunkt en canadier i udlandet.
Sjældent er følelsen af modløshed blevet mere overbevisende fortolket her.
And we read from pleasant Bibles that are bound in blood and skin
that the wilderness is gathering
all its children back again.The rain falls down on last year’s man,
an hour has gone by
and he has not moved his hand.
Torres: Pretend it’s like it never happened
Her er Honey, en ny sang med Torres. Lyder lovende. Albummet kommer den 22. juni.
(Al lighed med spanieren med svenskerhåret er tilfældig.)
Den sørgeligste sang (del 6)
Dokumentarfilmen Searching for Sugarman af Malik Bendjelloul fra i år fortæller historien om den mexicansk-amerikanske singer/singwriter Sixto Rodriguez, der uden at vide blev et stort navn blandt den unge generation i det hvide Sydafrika, der ville distancere sig fra apartheid-regimet. Rodriguez blev mere eller mindre glemt og opgav i det store og hele sin musikerkarriere – men blev årtier senere rehabiliteret med et triumftog af en turné i Sydafrika.
Her er “Cause” fra hans album Coming from Reality, indspillet i Storbritannien i 1971. Mange vil sikkert blive mindet om lyden på Nick Drakes andet album Bryter Layter, der kom året før. Men denne sang af Rodriguez er efter min mening helt på højde på hvad man kan finde på Bryter Layter.
Og så er det en barsk sang om at miste sit arbejde to uger inden jul og skulle leve videre med det. Den tragiske ironi er at Rodriguez dette år mistede sin pladekontrakt – to uger inden jul.