20. august 1984: The Smiths udsender sin femte single. A-siden ‘William, It Was Really Nothing’ godkendes som forventet, men det er B-siden’s små to minutter der drejer hoveder og genstarter snakken om, at det her vil blive et af de helt centrale og klassiske bands i britisk musik…
Nick Cave’s coverplade havde 39-års fødselsdag for et par dage siden, så har haft den på her denne blå morgen. Og hvilket dejligt genhør med The Bad Seeds – RIP! – i storform og Nick Cave i sin dengang helt nye og uprøvede rolle som rigtig sanger på to håndfulde sangklassikere med amerikansk støv under støvlerne. Her et af albummets mere upåagtede numre, samt den version som inspirerede det.
London-bandet His Lordship gør sig positivt bemærket med en helt ny og gnistrende live-cover af Orange Juice’s måske bedste single, Postcard Records-udgivelsen ‘Blue Boy’ fra 1980. Ah, rock’n’roll!
Siouxsie and the Banshees er med helt fra start, men indspiller sent, og måske derfor står de – sammen med John Lydon’s Public Image Limited – så centralt, da punk bliver til post-punk, en genre hvis tonesprog og æstetik Banshees er med som hovedforfattere til at skrive regelbogen for. Dags dato i 1978 udsendes den flyvefærdige debutsingle ‘Hong Kong Garden’…
Oasis er ikke det eneste baggy Manchester-band, som har travlt lige nu. Her er Tim Burgess’ The Charlatans, som engang ikke var til at vriste et sangbart omkvæd ud af, med en ny letvægts popsang og tilhørende video. Kan det her noget, eller søger bandet – ligesom denne sommers nye Richard Ashcroft-single – bare målrettet mod midten? Døm selv.
Ovenpå det kommercielle hit-gennembrud med cover-versionen af ‘Denis’ udsender Blondie 18. august 1978 en forløbersingle for Parallel Lines, det tredje Blondie-album, der vil udkomme til september. ‘Picture This’, endnu en sang der drives frem af den nu i dette forår så trist afdøde trommeslager Clem Burke, går sådan her…
Må tilstå jeg nåede tænke, at Chrissie Hynde var faldet gevaldigt af på den som spektakulær sangerinde på Elvis-forløberen ‘Always On My Mind’ fra den duet-coverplade, hun udsender til efteråret. Men så kom andet vers og med det den velkendte glødende ‘Kid’-stemme med direkte nærvær til de højere magter, som gjorde det klart, det var duet-partner Rufus Wainwright – og altså ikke The Pretenders-sangerinden – som havde undervældet så mærkbart først. Der er klasseforskel her, hvilket ødelægger hele idéen om sådan et samarbejde…
Elektronisk musik har mange forskellige udtryk. Her er det japanske Open Reel Ensemble, der spiller på – spolebåndoptagere. En Mellotron er også en slags båndafspiller, så det er ikke så underligt, som man måske skulle tro. Visuelt er Open Reel Ensemble selvfølgelig noget for sig. Lydbilledet minder mig om det helt tidlige Kraftwerk, om numre som “Kohoutek Kometenmelodie” fra side 2 på Autobahn
En hed dag i Jönköping i bunden af Vättern i går, hvor Thåström kl. 21.30 tog hul på 2. halvleg af sommerens udendørs-kalender og spillede show i tilstødende Huskvarna. Og hvilken forskel sammenlignet med tourpremieren på Öland for en måned siden. Dengang gav bandet et første show, hvor musikken stod fint men dog atypisk uden det normale intensitetspres, mens der i aftes i mørket atter blev skruet markant op for afsæt og drama. Det skyldes ikke mindst den mesterlige Christian Kjellvander – tænk en slags svensk version af Rune Kjeldsen; traditionel og nyskabende på én og samme tid – som er blevet givet større spillerum inde i sangene og højere lydvolumen udadtil, hvor hans mægtige guitarspil i Huskvarna både kunne de bløde sansninger, men så sandelig også havde mange svimlende balancekæntringer på afgrundskanten med en Adrian Belew’sk støj. Setlisten lige nu er minus ‘Östens Röde Ros’ og ‘Aldrig Nånsin Komma Ner’, plus så istedet ‘Isbergen’ samt den i aftes reintroducerede ‘Kort Biografi’. Thåström selv, aldrig på scenen en mand af mange talte ord, bør være lykkelig for det nye band, som ikke mange på forhånd havde troet kunne blive den fuldgode erstatning for det gamle, som tilfældet nu endelig er. Han nød tydeligvis de to timer i lige så fulde drag som et henført publikum på den skrånende jord i Folkets Park, højt over Vättern. I aften kl. 20 skal dette enestående trick prøves af igen i kapelmester Niklas Hellberg’s hjemby Karlstad.
Elvis dør i Graceland, Memphis, Tennessee.
Teenage kicks? The Undertones er på tour i Nordamerika omkring 1980, hvor de interviewes i Toronto af canadisk TV…
Feargal Sharkey arbejder i vore dage for adgang til rent vand i Det Forenede Kongerige, og det er en særdeles relevant kamp at føre. Under Maggie Thatcher blev landets vandforsyning privatiseret, og det hjalp bestemt ikke på vandkvaliteten derovre.
The Undertones gik helt i opløsning i 1983, men blev gendannet i ’99 med den forbløffende Feargal Sharkey-lydende Paul McLoone som ersatz. Det er blevet til to albums i den skyggetilværelse, hvor bandet først og fremmst er kendt som et overbevisende livekort med hovedsageligt gamle klassikere på setlisten, hvilket kan tjekkes ud i København snart, når de er på plakaten til Cannonball-festivalen i K.B. Hallen. Her er det nye The Undertones på singlen ‘Thrill Me’ fra 2003…
Når der ikke er noget at skrive om her, er der altid en fødselsdag eller to som undskyldning. I går var det en høj en, i dag kun en ung 67-års, Nordirlands bedste vibrato, Feargal Sharkey, den tidligere så melodiske punksanger fra The Undertones. Men her er han alene fra sin solo-genkomst efter bandets opløsning. Nummeret står stærkt, den efterfølgende single ‘You Little Thief’ nok endnu mere, men vi tager dette for også at kunne nyde et klassisk tysk TV-popshow anno 1986. Det var den her uvirkelighed Hilmer og jeg drømte om, da vi først besluttede at lave et popband sammen. Og se hvor galt det gik. Stort tillykke til Feargal, en fantastisk, sjælfuld sanger.
Suede havde den her på deres PA-playliste før showtime sidst de var i Falkonerteatret. For naturligvis kan Brett A sin London-punk-rock. The Adverts blev aldrig noget stort punkband i 1977, da flere af de andre stak af og fik rigtige karrierer på de store pladeselskaber. Alligevel formåede sanger/sangskriver TV Smith og hans slingrende band at udsende en lille håndfuld skelsættende singler, samt et virkelig fint debutalbum med Crossing the Red Sea with the Advents (1978). Deres anden single her, som tager udgangspunkt i den henrettede amerikanske dobbeltmorder Gary Gilmore, udkom 12. august i punkåret 1977…
…I’m lying in a hospital
I’m pinned against the bed
A stethoscope upon my heart
A hand against my head
They’re peeling off the bandages
I’m wincing in the light
The nurses look anxious
I’m just quivering with fright
I’m looking through Gary Gilmore’s eyes…