Nu er det pludselig en helt anden kamp i Manchester. Ikke endnu en mursten til Roy Hodgson’s røde grædemur, men istedet ny begyndelse i et større perspektiv. 9.000 fra Liverpool vil være tilstede på Old Trafford og uanset det forventede sker, at Manchester United vinder på dagen, vil de gå fra stadion med løftede hoveder. For forbandelsen med de forkerte personer (først Hicks/Gillett, senest Hodgson) bag roret i klubben synes brudt og for første gang i lang, lang tid vil der være Liverpool-opbakning helt uden deling og reservationer. Befriende.

Manchester United – Liverpool, søndag, kl. 14.30, 6’eren/downthelocal

Roy er fortid, Dalglish tager over for resten af sæsonen – fantastiske nyheder!!!

Sir Woy og Sir Alex hyggede sig senest sammen i Wigan under julen.

Kald os gerne primitive, men i vores røde bog bør i-n-g-e-n Liverpool-manager have noget hjerteligt forhold til sin kollega fra Manchester United. Og da slet ikke så længe denne hedder Alex Ferguson. Roy Hodgson er mod alle odds og gode argumenter endnu ansvarshavende for det Liverpool-hold, der denne weekend stiller op i 3. runde af den engelske FA-cup. Og lodtrækningen har villet det således at Roy netop her skal op mod  sin gamle ven Alex på Old Trafford.

Samme kamp blev i efteråret fortjent vundet 3-2 af Man U, hvorefter Ferguson gik i pressen og svinede Liverpool’s Fernando Torres for skuespil, udtalelser der nok mest skulle dække over hans egen Nani, som overbevisende havde kandideret til en Oscar-statuette på kampdagen. Roy Hodgson stod ikke op for Torres, som enhver Liverpool-manager burde have gjort, men valgte istedet en rungende diplomatisk tavshed. Det er nok heller ikke sjovt at fornærme en god ven med et så iltert temperament som Ferguson’s.

Fordi det er FA-cup har Liverpool ikke de sædvanlige få hundrede tilskuere med, der normalt tildeles LFC omkring en Premier League-dyst på OT, men kommer istedet 9.000. Bliver spændende at høre hvad de har at sige til Roy Hodgson, hvis normale pressekonference fredag eftermiddag af uforklarlige årsager blev aflyst. Ja, der er krise med stort K i Liverpool. Og samtidig skal der spilles fodbold…

Manchester United – Liverpool, søndag, kl. 1430, 6’eren/downthelocal

Skriften på væggen, Melwood, Liverpool.

I am tired of hearing media pundits and former managers providing their backing to Roy Hodgson as Liverpool manager by proclaiming that “it’s not his team” and how he needs time to build his team, or how Rafa Benitez left him a poor squad. Let’s get one very simple thing straight here; was it Alan Pardew’s team when Newcastle beat Liverpool in Pardew’s first game in charge as Newcastle manager? Was it Steve Kean’s team when Blackburn beat Liverpool on Wednesday night? It is always the manager’s team.

This is Anfield blog

Hodgson’s crime sheet while in charge at Anfield is long and well-known: his signings, his football, his treatment of players, his public gaffes and his cringe-worthy press conferences. Not to mention results, or rather lack of them. But of all the things Hodgson has got wrong, most annoying is his constant attempts to play down expectations and create a culture where mediocrity becomes acceptable.

Well Red blog

Blackburn Rovers – Liverpool, onsdag, kl. 21.00, downthelocal

Liverpool – Bolton, lørdag, kl. 16.00, 6’eren/downthelocal

Liverpool have to sack Hodgson now

Pass and move, it’s the Liverpool groove? Not any more. The Hodgson way is more hoof and pray. As endless long punts were hammered towards Fernando Torres and David Ngog during last night’s defeat to Wolves, it became increasingly impossible to justify Roy Hodgson lasting at Anfield beyond the end of the week. Patience has its virtues, and chairmen can be trigger-happy, but it is hardly compulsory; Hodgson’s time is up. He simply has to go. Forget about giving him extra time and the chance to dip into the transfer market in January. Trust has to be earned and Hodgson has failed. Liverpool are perched three points above the bottom three. Losing to Northampton Town, Blackpool and Wolves at Anfield in the space of six months, no matter what financial constraints Hodgson has had to work under, is a grotesque underachievement for a club of Liverpool’s elevated standing.

Sådan skriver The Guardian’s Jacob Steinberg indledningsvis i dag, ovenpå det håbløse nederlag til Wolves i aftes. Læs mere af hans sønderlemmende Roy Hodgson-kritik lige her.

Liverpool – FC Annus Horribilis 2010  0-1 (0-0)

King Caretaker ready to take care.

Roger Hunt på Anfield mod Wolves’ Bobby Thomson, februar 1965.

Et miserabelt Liverpool-år, det værste vi her har kendt, får skrevet sit vel sidste kapitel i aften på Anfield, når de røde tager imod Wolverhampton.

Store skuffelser har der været alt for mange af for alle Liverpool i 2010; et konstant snublende forår i Premier League, Rafa’s tab af eget omklædningsrum, Rafa’s stigende uheldige måde at kompromitere sig på i pressen, Rafa’s tilsidst uundgåelige fyring, de to amerikanske ejeres økonomiske og sportslige ødelæggelse af klubben, den svært middelmådige (jo, skeptikerne fik ret) Roy Hodgson’s ansættelse som ny træner, Mascherano’s farvel, efteråret’s bovlamme spil i samtlige turneringer, samme Roy Hodgson’s opfattelse, cementering og disponering af Liverpool som et midterhold, med alt hvad det indebar af taktisk defaitisme og følgende slap indstilling. Og nu også tilsidst det af vinterfrosten halshuggede juleprogram, ærgeligt fordi man her i en fart enten kunne have fået en bunke livsvigtige point, eller – såfremt de ikke indfandt sig – Hodgson fyret. Det sidste får nu vente mindst lidt endnu.

Ikke meget godt skete, men på pluskvoten var det dog yderst smukt i september, at se det engelske retssystem bortdømme de blodsugende cowboys til fordel for nye ejere. Og det var ligeledes befriende, at verdensmester Fernando Torres trodsede rygtemagerne og blev – lidt endnu – for at se, om et nyt LFC har samme ambitioner som han selv. Reina ligeså. Jo, det har været et forfærdeligt fodboldår. Så en sejr i aften mod bundholdet Wolves for troen på fremtiden, tak!

Lige om hjørnet venter januar med åbent transfervindue. Øverst på ønskesedlen her står altså den genopbyggelsens nye dynamiske træner, samt naturligvis 1. stk topskarp angriber. I den forbindelse skal det da gerne nævnes, at Atletico Madrid’s wonderboy Kun Aguero netop har fejret jul i Liverpool sammen med Maxi Rodriguez. Hvor svært kan det være!?!

Liverpool – Wolverhampton, onsdag, kl. 21.00, 6’eren/downthelocal

Enzo på toppen af verden, sommeren 1982. Tak for fodbolddrømmen!

Har ovenpå gårsdagens røde sammenbrud i Newcastle – hvordan ialverden kunne Liverpool tabe 3-1 til et så beskedent hjemmehold – netop læst på et LFC-forum, at Roy Hodgson’s personlige udebanestatistik i Premier League (for Blackburn, Fulham, Liverpool) nu lyder på 13 sejre i 107 udekampe…! Tager den lige igen: kun 13 sejre ud af 107 mulige!

Ved ikke om der findes nogen anden PL-manager med en så skidt statistik, men det er egentlig også underordnet. Afgørende for Liverpool nu synes ikke ‘bare’ tiltrængt januar-forstærkning af truppen, men så sandelig også at få Roy Hodgson – et caretaker-levn fra Hicks/Gillett-tiden – afløst af en fremtidens mand. Der naturligvis har en helt anderledes brugbar plan til, hvordan man vinder på udebane.

Supermac!

Liverpool har forbløffet de seneste uger ved at gøre, hvad ikke mange af os længere troede det muligt, nemlig at ligne et fodboldhold. Sejre er blevet taget hjem og man er langsomt men forholdsvis sikkert kravlet op i Premier League-tabellen, bort fra den skrækindjagende 18. plads, som var realitet efter de første par måneder af sæsonen.

Og selv når LFC har tabt, som senest i Tottenham forrige uge, er det sket med ærgelse fordi spillet på dagen var til meget mere end det, snarere end som tidligere, hvor nederlagene faldt fortjent og frustrationen kom af  holdets absolutte middelmådighed i kampaktion.

Flere er inde på at Gerrard’s fravær lige nu har frigjort, at de andre røde nu ikke kan skubbe bolden hen til ham og vente på miraklet, men selv må skabe det. Senest – i 3-0-sejren over Villa i mandags – var Torres heller ikke med (pga. en kongesøns fødsel), og den hovedrollechance tog både Ngog og især Babel overbevisende.

Derfor meget interessan hvilket Liverpool – både på holdkortet og mentalt – der løber ind på St. James Park tidligt lørdag aften, mod et hjemmehold der endnu engang er i kaos.

Efter weekendens 1-3  ude mod West Bromwich har den kontroversielt egenrådige klubejer Mike Ashley følt sig nødsaget til at fyre manager Chris Hughton og istedet ansætte – hans 6. trænderskifte på 3 år – den af NUFC-tilhængerne allerede på forhånd forhadte Alan Pardew, som mest huskes for sin lange nedtur med West Ham for tre-fire år siden.

Så jo, der er mere end meget på spil for begge klubber oppe nordpå lørdag aften – det bliver spændende!

Newcastle United – Liverpool, lørdag, kl. 18.30, 6’eren/downthelocal