Kategoriarkiv: Calcio!

Har fodboldmillionærer elendig smag?

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-CFC.jpg

At dømme efter førsteholdstruppen i Chelsea må svaret være et meget klart og rungende ja. “Chelsea Players Top 20” er titlen på en ny “officiel” julehandels-CD, hvor 19 spillere derfra og The Special One hver især har udvalgt et personligt favoritnummer. Og ser man bort fra forsvarsspiller Carvalho’s enlige indie-klassiker, Duff’s irske folk samt Huth’s Gaye-soul, er det en sjældent krævende opgave man som lytter skal igennem, inden træner Mourinho med Bryan Adams’ “Run To You” lukker den blå fodboldfest ned og sender alle slukørede hjem i seng – se selv:

1. Shaun Wright-Phillips – Kelis – Milkshake
2. John Terry – Luther Vandross – So Amazing
3. Ricardo Carvalho – Stone Roses – Fools Gold
4. Michael Essien – Jay Z – Hard Knock Life (Ghetton Anthem)
5. Paulo Ferreria – Mylo – In My Arms
6. Joe Cole – Spandau Ballet – Gold
7. Robert Huth – Marvin Gaye – Lets Get it On
8. Lenny Pidgley – Usher – You Make Me Wanna
9. Eidur Gudjohnsen – KC & Jo Jo – All My Life
10. Carlo Cudicini – Groove Armada – I See You Baby (Fatboy Slim Radio Edit)
11. Didier Drogba – Aailyah -Back & Forth
12. Petr Cech – R Kelly – I believe I can Fly
13. Frank Lampard – Lionel Richie – Stuck on You
14. Damien Duff – Christy Moore – Joxter Goes to Stuttgart
15. Hernan Crespo – Jamiroquai – Seven Days in Sunny June
16. Asier Del Horno – Kings Of Leon – California Waiting
17. Geremi – Toni Braxton – You’re Makin’ Me High
18. Lassana Diarra- Blu Cantrell – Breathe (Featuring Sean Paul)
19. Arjen Robben – Europe -The Final Countdown
20. Jose Mourinho – Bryan Adams -Run To You

Ærgeligt for mange at Chelsea-spillerne ikke er ligeså tamme på banen som ved DJ-pulten. Og iøvrigt lidt af et mysterie med det ovenstående CD-indhold, al den stund der på det meget blå cover – godtnok med små bogstaver – også loves navne som Franz Ferdinand, Oasis, Bob Marley, The Undertones, Snow Patrol, House Of Pain….?!?

Belfast boy

Hvad gør vi ikke for at få lov til at bringe endnu et snapshot af George Best! Her er han fotograferet med sin elskede drink – måske er det favoritten gin+lemonade – og daværende danish girlfriend Eva Haraldstad. Og her er en lille fortælling om ham:

http://football.guardian.co.uk/comment/story/0,9753,1646611,00.html

Himlen over Madrid


Det måtte ske og det gjorde det så. Trætte, gamle Real Madrid faldt tungt og klodset lørdag aften på eget græs. Eto’o, Ronaldinho og Messi gik forrest på et Barcelona-hold, som i alle spillets detaljer var klasser bedre. Så 0-3 var billigt sluppet for de modløse hvidklædte, der tilsidst måtte gennem den ultimative hån, at opleve eget publikum applaudere den normalt så forhadte ærkerival.

Det synes nu klart, at Real Madrid igen i år hverken vil vinde den hjemlige turnering eller kunne gøre sig gældende i Champions League, og derfor må hele idéen om Los Galacticos – selv for de mest Madrid-loyale – vel anses som værende stendød. Radikal nytænkning er påkrævet, hvis Real ønsker status som andet end Europas dyreste tragikomedie. Spørgsmålet er om den meget ensporede præsident Perez evner dette.

I England spillede Liverpool efter sigende flot og vandt med 3-0 over Portsmouth. Stakkels Peter Crouch måtte dog igen forlade banen uden at have scoret, og denne gang endda med et brændt straffespark på samvittigheden. 16 kampe i L’pool’s angreb, 0 mål – vi føler med ham!

When saturday comes

Så slår den egentlige puls igen. Efter seriøst at have ligget i dvale i 14 dage, grundet en samling spredte landskampe ude i verden, sætter turneringerne atter igang med fuldt program denne weekend. Herhjemme imorgen, hvor Brøndby møder Viborg i en forhåbentlig spændende topkamp. Sidstnævnte har nærmest spillet over evne i dette efterår, og BIF er i den forbindelse en test der vil noget, hvis man i VFF vil konfirmere de hidtidige resultaters styrke.

I Spanien er der superlørdag med to store aftenkampe, der såvidt vides begge sendes direkte på Kanal 5: Real Madrid tager først imod Barcelona i den kamp, som om noget vil vise præcis hvor realistiske hjemmeholdets drømme om øjeblikkelig storhed er. Her på siden giver vi ikke meget for Real Madrid’s måde at drive fodboldklub på, og håber at holdets opsætningsmæssige og taktiske naivitet vil blive eksponeret af det Barcelona-hold, som mere og mere synes at finde formen. Det holdspil man der har disket op med på det seneste – CL-kampen mod Panathinaikos var en perle! – er en fryd for både sjæl og øje.

Madrid derimod fungerer slet ikke som et hold. Man har købt så mange galacticos – de superdyre etablerede stjernespillere – som med vold og magt skal på banen, at holdet som sådan, når disse ikke enkeltvis stråler, fremstår svagt, uorganiseret og yderst sårbart. I denne sæson er Real Madrid og præsident Perez’ usunde måde at tænke fodbold på allerede blevet eksponeret af Valencia, Deportivo La Coruna og franske Olympique Lyon. Så hvis Barca smøger ærmerne op og går ud med løbevilligt presspil på hele banen, bør de kunne tage fra Madrid med points og store smil.

Efter den kamp er der kick-off i Andalusien til det store derby mellem Sevilla og Real Betis. Lokalopgør er ofte ophedede affærer med masser af ære og stolthed på spil, og ingen steder mere så end i kampene mellem disse to klubber, som for at sige det mildt h-a-d-e-r hinanden af et ondt hjerte. Så der er ingen grund til at slukke fjernsynet efter at Messi & co. har taget æresrunden på Bernabeu:-)

Og hvad med England? Jo, der spilles heldigvis også. Premier League har fuldt program som ser således ud:

Lørdag, 19 November –
Wigan v Arsenal, 13.45
Charlton v Man Utd, 16:00
Chelsea v Newcastle, 16:00
Liverpool v Portsmouth, 16:00
Man City v Blackburn, 16:00
Sunderland v Aston Villa, 16:00
West Brom v Everton, 18:15

Søndag, 20 November –
Tottenham v West Ham, 14:00
Middlesbrough v Fulham, 17:00

Mandag, 21 November –
Birmingham v Bolton, 21:00

Vi kom her på siden med nogle formkurve-spådomme dagen før årets sæson startede. Mange af disse holder – sjovt nok – indtil videre ikke ligefrem stik, men sæsonen er endnu ikke engang halvvejs, så vi venter med den egentlige dom. Men tendenser er der: Wigan, Charlton, Bolton, Spurs og ikke mindst de af mig undertippede Manchester City har indtil videre gjort det fantastisk og overraskende godt. Spændende hvilke af disse hold kan holde hovedet oppe, når det hårde vinterprogram for alvor begynder at slide på klubber med lidt smalle spilertrupper.

Den problematik bliver ikke en sag for Chelsea, hvis 2. hold utvivlsomt ville kunne spille med om topplaceringerne i England. Træner Mourinho fortsætter denne sæson med sine uheldigt hovmodige presseudtaleleser, og vi er derfor efterhånden mange der glædes når Chelsea en sjælden gang går ned med flaget. Dernede har vi allerede flere gange set de senere års to titeludfordrere, Arsenal og Manchester United. Vel er de begge placeringsmæssigt med i toppen endnu, men i rene points er der allerede skræmmende langt op til Chelsea på førstepladsen og – hvad værre er – spillet glider slet ikke som tidligere.

Arsenal, der helt sikkert ærgrer sig over at midtbanedynamo Viera tog afsted til Juventus, kan midt i den hjemlige knas dog med rette glædes over en perfekt start i årets Champions League, hvor man udelukkende har imponeret. Så heldige er Manchester United ikke, for deres problemer har også vist sig i Europa, og med to indledende runder tilbage er det en reel mulighed, at klubben for første gang siden Bobby Charlton var dreng ikke kvalificerer sig til ottendedelsfinalerne i Champions League. Så det er en altafgørende kamp de spiller i CL mod Villareal, i deres Theatre of Dreams tirsdag aften.

Og skuffelserne i Premier League? Indtil videre må navnene på dem være M’Boro, Everton, Villa, Newcastle og Liverpool. Sidstnævnte har givetvis meget mere i sig end den 12. plads der lige nu står ud for klubnavnet i tabellen. Men ineffektivitet har været regel snarere end undtagelse for et Liverpool-angreb, hvor det dyre nyindkøb – stakkels, stakkels Peter Crouch! – nu er oppe på hele 15 kampe uden egentlig at have været i nærheden af at score én eneste gang. Læg dertil, at Lord Cissé of Frotham har været meget svingende, Morientes decideret dårlig, og en indtil videre middelmådig placering synes logisk.

For intet hold kan spille med i toppen, når målene kun kommer fra midtbanen. Gerrard, Alonso og Garcia er spillere der hver for sig bør kunne stå for 8-12 scoringer pr.sæson, men det er ikke nok. Fra 3-4 angribere i truppen skal der suppleres med 30-40 mål, hvis det skal ligne noget. Så det gør det pt. ikke. Liverpool har iøvrigt også en vigtig CL-kamp coming up. På onsdag kommer føromtalte Real Betis til Anfield og med ét enkelt point er L’pool sikker på videre CL-deltagelse. Denne og føromtalte Man U-CL-kamp sendes iøvrigt direkte på TV3. Men det er jo først i næste uge – god weekend!

The beautiful game & Morrissey

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-martyrs.jpg

– I en alder af pre-teenage flirter unge Stephen Patrick med tanken om at følge et fodboldhold. Han køber derfor et Man U-halstørklæde, som første gang han bærer det på gaden i Manchester bliver stjålet af nogle ældre drenge, som kommer i løbende angreb bagfra. Morrissey opgiver herefter tanken om fodbold som sjælefrelse.

– Da Morrissey i midt-90’erne spiller koncert i Blackburn, ifører han sig til sidste nummer “Speedway” den blå-hvide Rovers-trøje, som de lokale helte for nylig er blevet mestre i.

– I et interview omkring “Southpaw Grammar” hvor han fortæller om sin fascination af boksning, kommer det frem, at Morrissey ved et par lejligheder har besøgt White Hart Lane for atter at se, om fodbold skulle kunne indfange ham. Tottenham’s daværende middelmådighed og totale mangel på glamour har dog hurtigt skræmt væk igen.

– På “Maladjusted” findes sangen “Roy’s Keen”, der pånær ordspillet vist ikke har ret meget at gøre med Manchester U’s voldsomme midtbane-dynamo Roy Keane.

– Og så er der West Ham United-tingen. Et af Morrissey’s yndlingspunkbands er Cockney Rejects, så fanatiske West Ham-fans, at de i 1981 udsendte Hammers’ klubsang “Forever Blowing Bubbles” som single. Om det er fra dem – eller fra de storkriminelle Kray-tvillinger – han har sin fascination af East End’s stolthed West Ham vides ikke med sikkerhed. Men ialfald optræder Moz på en hel verdenstour i de berygtede lyseblå/lilla “West Ham Boys Club”-t-shirts, og bruger senere igen klubbens våbenmærke, nu tilsat ordene “english martyrs”, som bagscene-projektion under “Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me”.

– Et af numrene der blev indspillet og diskvalificeret til “You Are The Quarry” hedder “Munich Air Disaster 1958”. Det handler om den pågældende flyulykke, hvor næsten et helt ungt, meget lovende Manchester United-hold blev udslettet. Sangen, der udtrykker et stort savn for de døde spillere, som gik ned “to where mother nature makes their bed…”, er efter sigende blevet afspillet under halvleg på Old Trafford. “Munich Air Disaster 1958” findes på den glimrende 2-CD-udgave af “Quarry”.

George Best

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Best1.jpg

Selv vi der ikke kunne udstå Manchester United, syntes han var c-o-o-l. George Best fik livet som fodboldspiller til at ligne den bedste leg. Ud på græs et par timer lørdag eftermiddag, blive tiljublet af tribunernes masser som ingen andre, og så ellers afsted i en vekselstrøm af hurtige biler, pretty girls og endeløse fester.

Al den morskab kræver sin mand, så da George Best var 26 år trak han sig simpelthen tilbage. Senere kom han lidt igen, for bl.a Fulham tror jeg, men det var vist mest for pengenes skyld. For det er dyrt at leve så stærkt. Han var den første fodboldspiller, der blev idoliseret som en ren popstjerne. “Den femte Beatle” kaldte man ham.

De seneste mange år har George Best kæmpet med et helbred, der hverken holder til mere selskabsliv eller alkohol. Og i engelske medier i dag meddeles, at personen med det enorme talent, som for så længe siden i en alder af kun 17 debuterede for Nordirland, nu på et hospital i London svæver mellem liv og død. Dør han, vil det være et sørgeligt tab for Storbritanien – George Best er en institution for alle briter!


Fingrene væk fra Liverpool’s pokal, George!!! Best (i hvid Benfica-trøje) og holdkammerater tager en æresrunde, efter at have vundet den europæiske mesterholdsfinale for første (og næstsidste) gang nogensinde i Man United’s historie.

Se lige på George Best! Bare udfra den måde han står på, kan man se der er tale om en helt usædvanlig boldspiller. Og fodboldtøjet dengang – tal om stilfuld enkelthed i designet på Manchester U’s hjemmebane-dragt. Nuværende Nike-klædte spillere som f.eks. “Raging Bull” Rooney og Van Nistelrooy kunne måske også fremstå helt suave i noget SÅ klassisk…?

Vi efterlader for nu George Best i sit rette element. På Wembley’s græstæppe har han netop scoret og er her afbilledet højt oppe i fodboldhimlen, den bedste der findes.

Førstehjælp fra Birmingham

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Edit.jpg

Ikke sjovt igår aftes at erfare sit eget Champions League-vinderhold ydmyget af åh-så-skræmmende Crystal Palace i den lille engelske pokalturnering. Efter Premier League-blamagen mod Fulham i lørdags var det nu, at kursen mod bedre tider skulle genfindes, men det skete ikke, tværtimod. Sommerens efterhånden meget diskutable forwardindkøb Peter Crouch forlod for 11. gang banen uden at score og Djimi Traore lavede vel sine sædvanligt nervøse klovnerier da han kom ind i den 2. halvleg, som ifølge kampreferater bød på noget af det mest tandløse spil længe set, hvilket altså ikke siger så lidt! Eneste opmuntring er, at SÅ ringe som det går på hjemmefronten, må L’pool være ret sikre på igen at kunne vinde den Champions League-turnering…:-/

Heldigvis så jeg kun begyndelsen af ovennævnte hjertekval. Var istedet med Sanchez på Christiania til en velgørende og superskarp koncert med Editors fra Birmingham. Kritikere af bandet (hej til Pastoren) synes det hele er hørt lige sådan og bedre før, hos både Joy Division og Interpol. Men som Editors fremstod i går, med kun stærke sange og en på alle måder elektrisk fremførsel af dem (“Camera” og “All Sparks” var nok allermest eksplosions-intense), hersker der for os, som var tilstede i det overophedede rum, ikke tvivl om, at bandet laver hvad de gør af alle de rigtige grunde, og at man har kvaliteten til at overleve alverdens Kaiser Chiefs, Futureheads, Bloc Parties, Maximo Parks, Brakes, Franz Ferdinands, Zutons, Arctic Monkeys, You Fucking Name Them – det blev en lysende aften i mørket fra Liverpool.

Hvor aftenkampe er igang

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-7869.jpg

Det er iaften Champions League begynder. Har ikke haft tid til en introduktion her til årets turnering, men den spændende spilleplan for første runde skal der være plads til:

Tirsdag 13 September 2005:

AC Milan v Fenerbahce
Artmedia Bratislava v Inter Milan
Chelsea v Anderlecht
Lyon v Real Madrid
Olympiacos v Rosenborg
PSV v Schalke 04
Rangers v FC Porto
Real Betis v Liverpool


Wednesday, 14 September 2005:

Arsenal v FC Thun
Benfica v Lille
Club Brugge v Juventus
Rapid Vienna v Bayern Munich
Sparta Prague v Ajax
Udinese v Panathinaikos
Villarreal v Man Utd
Werder Bremen v Barcelona

Lad os gerne få nogle bud på hvad kommer til at ske…

Aldrig gå alene

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Thereisalight.jpg

I aften kl. 20.45 i Monaco, hvor Alperne skråner stejlt ned mod Middelhavet, mødes Champions League-vinderne (Liverpool FC) og UEFA cup-vinderne (CSKA Mockba) i finalen om den såkaldte Super Cup-pokal. En lidt underlig begivenhed, der trods sin bevågenhed oftest har et kunstigt skær af fair play-opvisning og uforpligtende feriefodbold over sig. Vi satser på seriøs indsats med efterfølgende sejr anyway!

TV3+ kl. 20.30.

When saturday comes

Nu skal det ikke nødvendigvis handle om fodbold hele tiden, men Premier League må altså lige hjælpes igang. Efter onsdagens bizarre 1-4-nederlag, som vel mere skyldtes engelske begynderfejl end dansk storspil, er fokus i England atter stillet skarpt ind på Premier League. Følgende kampe er under opsejling denne weekend:

20. August 2005 –

Birmingham v Man City, 18:15
Blackburn v Fulham, 16:00
Charlton v Wigan, 16:00
Liverpool v Sunderland, 16:00
Man Utd v Aston Villa, 13:45
Newcastle v West Ham, 16:00
Tottenham v Middlesbrough, 16:00
West Brom v Portsmouth, 16:00

21. August 2005 –

Bolton v Everton, 14:30
Chelsea v Arsenal, 17:00

Første runde holdt kortene tæt til kroppen og gav ikke svar på mange af de spørgsmål, vi snakkede om her for en uge siden, men mon ikke denne weekend vil melde klarere ud hvor tingene står?

Chelsea v Arsenal er selvfølgelig den kamp der skrives og snakkes mest om lige nu. Arsenal’s tro på, at mesterskabet kan tilbageerobres, vil få et seriøst rygstød, hvis man kan komme fra Stamford Bridge uden nederlag. Chelsea har lige nu lidt sjælden intern uro, efter at forsvarsspiller Carvalho offentligt har undret sig over, hvorfor han blev vraget til åbningskampen mod Wigan. “The special one” Mourinho har svaret på dette ved at fortælle den engelske presse, at Carvalho burde lade sig intelligensteste – ved ikke om nogen Chelsea-tilhængere har lyst til at forsvare den måde at omtale egne spillere på?

Her på siden, hvor vi helt generelt bare ikke bryder os synderligt om mestertræner Mourinho’s manglende format som menneske, håber og tror vi på at Arsenal ikke gentager nederlaget fra Charity Shield-kampen for to uger siden.

Spændende bliver det også om Liverpool på Anfield får gang i målene mod Sunderland, hvor kun 3 points vil være tilfredsstillende. Chancerne var der jo mod Middlesbrough, hvor spillets aggresivitet trods uafgjort gav løfter om en på udenbane meget bedre sæson .

Og Tottenham v Middlesbrough er en nøglekamp for begge hold. Førstnævnte fik en solid start sidste weekend, men har det med at fucke up når man mindst venter det. Og det er vel nu…

Ligeledes skal Birmingham og Manchester City på en vigtig prøve mod hinanden. Gad vide om David James tør stå på mål igen efter den indsats i onsdags? Vi diskuterede Man City lidt i sidste uge, efter de her var blevet dømt dem til en kommende bundplacering. 0-0 hjemme mod West Bromwich overbeviste ikke om at dét nødvendigvis var en fejl.

Så var det synd for nyoprykkede Wigan at tabe åbningskampen på et mål 3 minutter i overtid. De skal igang mod Charlton, der kommer med selvtillid efter 3-1 ude over Sunderland. Så det bliver svært. Og hvad med slukørede Everton – skal de dukkes igen mod Bolton? Og West Ham, der fik en flot, flot start – kan de mon holde paraderne oppe i galehuset i Newcastle?

Nej, vi ved ingenting endnu. Men som Brasiliens egen Pelé altid engang sagde om fremtiden, med tung sydamerikansk accent: “Who knows? we’ll see!”.

PS – Ikke et ord om SAS-ligaen og de grønne trøjer fra Viborg, der søndag er på besøg i Parken hos FCK. Vil blot nævne, at landets pt. førende hold ikke har tabt mod FCK på den bane siden 2001. Og at jeg er temmelig nervøs:-#

When saturday comes


På lørdag starter den nye sæson i England langt om længe. Vi er mange der febrilsk har talt uger og dage ned, og nu går det så endelig løs. Første spillerunde siger:

13. August 2005 –

Aston Villa v Bolton, 16:00
Everton v Man Utd, 13:45
Fulham v Birmingham, 16:00
Man City v West Brom, 16:00
Middlesbrough v Liverpool, 18:15
Portsmouth v Tottenham, 16:00
Sunderland v Charlton, 16:00
West Ham v Blackburn, 16:00

14. August 2005 –
Arsenal v Newcastle, 14:30
Wigan v Chelsea, 17:00

I de seneste dage er overtegnede blevet mødt med et par slukørede spørgsmål, om den her side kun er for de der hører Jens U OG holder med Liverpool. Svaret er nej, nix, selvfølgelig ikke. Måske Europamestrene for klubhold får stor opmærksomhed fordi vi er en del herinde der har dem som vores, men der skal være plads til alle. Hvilket jeg kan sige med helt god samvittighed efter i mange år at have sameksisteret uden problemer med LS’s Henrik Hall, hvis engelske ståsted er, ja tænk engang, Manchester United.

Så hvis nogen har noget at sige om personlige favoritter fra Wigan, Chelsea eller hvor, så hold ikke tilbage! Okay, her min top-5 over hvordan det kommer til at gå i den nye sæson:

1. Chelsea
2. Arsenal
3. Liverpool
4. Manchester United
5. Middlesbrough

Svært at se Chelsea blive slået af pinden, desværre. Og Arsenal vil nok fortsætte det blitz-hurtige pasningsspil, som ikke mange hold kan følge med i. Jeg tror de på hjemmefronten kan overleve tabet af Viera uden store skrammer.

Man U. derimod kan godt møde problemer – selvom det offensive fremstår skarpt, synes man ikke længere så stærkt rustet i forsvaret og på midtbanen. Silvestre har store form-dyk, Scholes virker træt og Keane er ikke en så altdominerende dynamo som for få år siden. Og så er der ovenikøbet også magtovertagelsen fra USA, som bliver ved med at give meget uro, dog indtil videre kun udenfor banen.

Ang. L’pool, så bliver det ultra-interessant at se dem med nye Sissoko – og en nu ikke transfertanke-distraheret Steven Gerrard – på midten. Sidste år blev alt, alt for mange udekampe tabt; Bolton, Man U, Chelsea, M’boro, Everton, Southampton, Birmingham C, Newcastle U, Man C, Crystal P og Arsenal var de hold man rejste hjem fra uden points – det skal og må kunne gøres bedre!

Udover det vil jeg sige at Tottenham, trods de sidste års ambitiøse indkøb og en på papiret lovende trup, misser min top-5, da klubben efterhånden har fået mig overbevist om, at dens evne til at underpræstere aldrig vil holde op. Og Newcastle tror jeg ej heller på som tophold i år – de kommer ikke videre i teksten så længe de har den i ordets værste forstand gammeldags Graeme Souness ved roret.

Og Bolton Wanderers bør vel også nævnes. De havde en sæson over al forventning sidst, men mon ikke tiden kommer nu, hvor de gule og røde kort endelig vil regne hårdt ned som fortjent belønning for en spillestil, der i bedste fald karakteriseres som “kompromisløs”? Personligt pådrager Bolton’s El Hadji Diouf sig vel også undervejs et par karantænedage eller tre for sit evigt flyvende mundvand.

Alex Ferguson sagde engang, at intet hold der vil vinde mesterskabet har råd til mere end allerhøjest 6 nederlag hjemme og ude over en hel sæson. De ord illustrerer om ikke andet, at med store ambitioner ombord kan sæsonen med en uheldig start hurtigt synes forbi. Så ja, det bliver spændende!

Et top-5-bud på de hold der slutter nederst skal også gives herfra:

16. West Ham
17. Manchester City
18. Fulham
19. West Bromwich Albion
20. Sunderland

Jeg burde måske have haft Everton med i denne tunge gruppe, men jeg tror de ved hjælp af deres grimme, kraftfulde 4-5-1-kick & rush kravler en smule højere. CL-kval bliver det dog under ingen omstændigheder til igen.

Enig?

Hvad er det der sker?


Er det ikke vildt? Viborg FF ligger oppe foran BIF, FCK, FCM, FCHvemsomhelst med 4 ud af 4 mulige sejre og 12-4 i målscore. Sådanne mirakler sker ikke så tit, så derfor skal det markeres her. At der allerede nu er hele 11 points fra mit Viborg ned til f.eks. Thomas Helmig’s AGF – og desuden til et så godt hold som AAB – skal der selvfølgelig ikke hoveres over herfra, nix. For en dårlig taber er fint med mig, men en dårlig vinder….nej, nej, nej, nej, nej!

Well, der er 29 spillerunder igen, så Champions League-fodbold på Viborg Stadion er altså teknisk set ikke helt sikret endnu. Men lad os nu se…