Det kan ikke holdes hen længere. Vi må til at forberede os. For præcis om en uge starter VM 2006 nede i Tyskland. Den begivenhed der med 4 års mellemrum æder voksne mennesker og spytter dem opbrugte ud igen efter godt 4 ugers moderat psykisk pres. Danmarks forsvars-skrøbelige hold er som bekendt ikke med, så mediedækningen har derfor været mere beskeden end den plejer, når nationalinteresse deltager. Alligevel har der allerede været stillet meget ind på gamle som nyere historiske VM-begivenheder, legender og myter, for ligesom at iscenesætte betydnigen af det, vi på næste fredag skal igang med. Og jo, den er stor.
Mit eget første VM foran TV var også i Tyskland, eller Vesttyskland som det hed dengang. Det var i ’74, hvor man slet ikke var vant til fodbold på skærmen hver dag, som nu. Så et VM med live-transmitterede kampe i overflod var en gave fra himlen. Det tyske landshold havde op til turneringen indspillet en hitsingle, som jeg fik fat i. “Fußball Ist Unser Leben” hed schlageren, der iøvrigt var produceret af en vis Jack White (!). Ved ikke om det var sangens nådesløse tuba-omkvæd, Franz Beckenbauer, Gerd “Der Bomber” Müller og de andre spilleres autografer på coveret eller hvad, men ialfald endte jeg med at holde med tyskerne under hele det VM. Fra deres første grå sejr over Chile, hvor en ung Berti Vogts scorede langt udefra, over 0-1-nederlaget i Hamburg mod den forhadte arvefjende DDR, over 4-2-syndflodskampen mod svenskerne, til 2-1-finalesejren over Johan Cruyff’s Holland. Sidste kamp vandt jeg en femmer på fra min onkel, der holdt med Oranje.
Og jeg forstår ham. For hvis der er en spiller jeg, trods den vrangforstilling om, at det var tyskerne der var de køligt overlegne, virkelig husker fra det VM, er det ikke Beckenbauer, Overath – overrated! – Breitner eller Der Bomber, men netop Johan Cruyff. Gud og hver mand taler altid om cirkusartist-enere som Pelé, Maradona, Ronaldinho, og jo, de er alle fantastiske fodboldspillere, men det store og ikke ligegyldige spørgsmål er, om der nogensinde har været en mere yndefuld, begavet og lysende holdspiller end Hollands nummer 14 i 1970’erne – jeg tror det ikke. Cruyff fik ved det VM Hollands spil op på et helt andet og smukkere plan end f.eks. de da kommende tyske verdensmestres. “Totalfodbold” kaldte man det, den stil der allerede blev praktiseret i Cruyff’s klub Ajax, som da var det klart bedste klubhold i Europa. Set i bakspejlet gør det lidt ondt, at Holland ikke blev belønnet med VM-titlen for den æstetiske landvinding, de præsenterede en måbende verden for i sommeren, 1974. Men sådan er fodbold. Og det var Franz Beckenbauer nok ret taknmmelig for, da han løftede FIFA-pokalen mod himlen over sin hjemby München.
Og her er vi så, tilbage i Beckenbauers Tyskland igen. De mange stadions der stod spritnye til dramaerne i 1974, blev tilsidst forældede, slog revner, faldt hen, og er nu blevet erstattet af nye “arenaer” til denne kæmpesatsning af en stor turnering, der altså starter på fredag. Som hyperaktive seere bør vi være glade for at VM 2000 i Korea/Japan nu er historie. Det var ikke så fandens morsomt eller festligt at stå op tidligt om morgenen for at se live-fodbold udefra Østen – det ødelagde næsten fornøjelsen ved turneringen. Så har det alligevel været sjovere når værtsskabet i nyere tid tilfaldt Argentina, Mexico eller USA. Natkampe har en helt anden charme. Hvem mindes ikke med storhed de nætter i 1986, hvor Michael Laudrup og Danmark løb amok ovre i Mexico? Da var kick-off enten kl. midnat eller kl. 02.
Gennem de nye spilsystemer, stjerner og tendenser, der sikkert vil blive præsenteret af de mange forskelligartede hold fra hele kloden, er en slutrunde som denne samtidig en slags statusopgørelse over, hvor selve fodboldspillet lige nu er på vej hen. Til VM i 1974 var der 16 lande med, ved VM i Mexico var deltagerantallet steget til 24, hvilket nu overgåes i Tyskland, hvor 32 deltagere skal kæmpe om ære, VM-guld og mange, mange penge. Lad os tage en hurtig køretur gennem de 8 grupper og byde på hvem der overlever dem:
GRUPPE A:
Tyskland
Costa Rica
Polen
Ecuador
Det synes umiddelbart ret åbenlyst, hvem går videre fra dette ikke så interessante kuld. Tyskland har fordel i kraft af hjemmebane og historien har vist at VM-værtsnationer gerne når langt. Den fordel vil tyskerne insistere på, da de lige nu har det måske dårligste tyske landshold i mange, mange år. Costa Rica var en festbombe ved VM 1990 i Italien, hvor de bl.a sendte svenskerne hjem med et 1-2-nederlag. Men intet vi har set tyder på et hold af samme klasse nu. Polen har spillet pænt overbevisende i kvalifikation og virker til at skulle kunne nå videre fra indledende runde, før de da nok hurtigt vil falde fra. Ecuador er i danske fodboldkredse vel mest kendt for at dele navn med den sang AB løber på banen til – enough said. Tyskland og Polen går videre.
GRUPPE B:
England
Paraguay
Trinidad-Tobago
Sverige
Hver gang der er VM tror England selv de bliver verdensmestre. Den mangel på ydmyghed har i nyere tid givet grimme nedture med fire års mellemrum. Her på siden har vi ikke meget tilovers for træner Sven-Göran og hans visionsløse roden rundt med de engelske superstars. Spiller for spiller ser det stærkt ud, men som hold fremstår Three Lions skrøbelige på den hovedløse måde. Rooney eller ej, så skal England være så meget mere spil-fleksible, skal de nå langt. Denne tvivl tiltrods skal der ikke herske nogen tvivl om, at det er det land til VM, vi her instinktivt føler mest for. Håber de har det i sig til at gå hele vejen, men tror det desværre slet ikke. Deres første modstander Paraguay har set svag ud i sine opvarmningskampe mod Norge/DK, og kommer næppe fra VM med andet end et point eller tre mod Trinidad-Tobago, som vi ikke ved stort om her. Sverige er pt. klart det bedste hold i Norden og er helt fortjent med i Tyskland, hvor vi mindst tipper dem til en placering blandt de 8 bedste. Sverige bør kunne gå ubesejret gennem denne gruppe. England og Sverige går videre.
GRUPPE C:
Argentina
Elfenbenskysten
Serbien-Montenegro
Holland
Endelig en spændende gruppe. Argentina kan blive en fornøjelse. Håber Messi er klar og med, for ham har vi savnet at se, siden han sidst jordede Chelsea. Afrikanerne og serberne er i den grad outsidere, da ingen vel kan forestille sig, at Holland lægger sig ned og afgiver sidste billet frivilligt. Holland har ikke været så fremtrædende de seneste par år, men ser man på deres trup, er det frygtindgydende hvem de har med. Og Van Nistelrooy skal jo tilmed ud at spille sig til kontrakt i en ny klub, forlyder det fra Manchester. Serberne har vi intet forhold til her. Håber de spiller mindre svinsk – nej, ikke svensk – end deres naboer kroaterne har for uvane. Argentina og Holland går videre.
GRUPPE D:
Mexico
Iran
Angola
Portugal
Opgøret mellem Angoleserne og deres gamle koloniherskere fra Portugal bliver sprængfarligt, for relationerne er naturligvis ikke de bedste. Sidst de to lande mødtes, i en “venskabskamp” for 2-3 år siden, blev kampen afbrudt, da Angola efter 4. røde kort kun var 7 mand på banen. Så vi glæder os. Portugal ser, trods mange stjerner, ikke ud som et hold der kan gå langt. Værre med Iran, der vist mindst skal have atomvåben med for at have chance for avancement. Mexico derimod ser stærkere ud end vanligt. Så en kamp på Azteca, hvor de slog arvefjenden USA med blændende spil. Mexico og Portugal går videre.
GRUPPE E:
Italien
Ghana
USA
Tjekkiet
Ligesom Gruppe C også her en fin samling hold. Italien deler nærmest skuffelseshistorie med føromtalte England, hvad bitre udfald af nyere slutrunder angår. Bliver spændende at se om de endelig her kan få deres ting til at fungere. Eller om vi endnu engang skal se Totti-primadonnaer vanære sig selv og landet de repræsenterer. Når det er sagt, skal det nævnes, at vi også her har et blødt punkt for det azurblå hold. Det har vi ikke for USA, der sjældent er andet end meget forudsigelige. Deres sidste gruppe-modstandere Ghana er endnu en afrikansk dark horse, som måske kan overraske. Tjekkiet har været lige ved og næsten i mange år. Spiller hurtig, flydende, teknisk bold, men har endnu ikke høstet de frugter talentet berettiger til – nu er dét måske for sent? Italien og Tjekkiet går videre.
GRUPPE F:
Brasilien
Kroatien
Australien
Japan
Mange tror Cirkus Brasilien allerede er sikre på VM-guld. Her er vi ikke så overbeviste. For selv om holdet er spækket med top-kvalitet i form af især Lucio, Kaka, Ronaldinho, Adriano er der også pile der peger nedaf. Roberto Carlos, Cafu og Ronaldo synes alle i lettere formsvigt, men spiller alligevel fast med. Det skal der nok være råd til i indledende gruppe, men senere? Deres første modstandere fra Kroatien viser gerne lousy holdmoral, men har alligevel ofte formået at komme langt. Deres grimme rød/hvide-skakbrættrøjer er en pine at se på. Vi håber de ryger ud. Australien, der synes jublende tilfredse med i det hele taget at have kvalificeret sig, og Japan kommer vel ikke langt. Brasilien og Kroatien går videre.
GRUPPE G:
Frankrig
Schweiz
Korea
Togo
Farvel til Zizou, håber ikke dette VM bliver så skuffende for ham personligt, som sidst i Korea/Japan, hvor hans hold helt uventet røg ud allerede i gruppespillet. Trods 2-0-sejr over DK her forleden har Frankrig ikke imponeret det seneste års tid, hvad der undrer når man ser den kvalitetspakkede spillerstab. Schweiz er sikkert lykkelige for at VM ikke foregår i en spillertunnel i Istanbul, men istedet på fredelig tysktalende jord. Der skal de møde Korea, der vil finde det svært at gentage succesen fra sidst uden samme overivrige dommerhjælp. Mage til mangel på officiel FIFA Fair Play® skal man lede længe efter. Og så er der Togo, hey! Vi tror de har den bedste troldmand, når finalen og banker Brasil 7-2. Frankrig og Schweiz går videre.
GRUPPE H:
Spanien
Ukraine
Tunesien
Saudi-Arabien
Spanien har aldrig vundet nogetsomhelst. Og med den meget gammeldags – og racistiske! – træner Luis Aragones bliver dét ikke nødvendigvis nemt at ændre. Man kan se navn for navn i truppen og konstatere, at der også her er tale om en af de stærkest besatte i turneringen. Underligt at Spaniens dominans i europæisk klubfodbold de seneste år har så vanskeligt ved at slå igennem på landsholdsplan. Ukraine synes ikke tilnærmelsesvis så dårlige eller anonyme som den lettere indebrændte danske sportspresse gav dem credit for at være, efter de overlegent havde vundet vores egen gruppe. Shevchenko er da f.eks. ikke en helt ringe angriber. Saudi Arabien og Tunesien får det meget svært. Førstnævnte var en hån mod fodbold sidst de var med for fire år siden, hvor det bl.a. blev til et besynderligt 0-8-nederlag mod Tyskland. Deres manglende gejst ved den lejlighed var en ynk at overvære. Spanien og Ukraine går videre.
Eller gør de? For det gode og fængslende ved et VM er de uforudsigeligheder og overraskelser, der altid indtræffer. Uden dem kunne vi ligeså godt aflyse det hele og sende Brasilien hjem med pokalen på forhånd. Men nej, det gør vi ikke. For vi ved, der er store hold som vil falde tungt og slå sig. Og små nationer, der uventet vil rejse sig op og gå efter mere. På den måde har hvert eneste VM sit eget drama, sine egne helte og minuseksistenser. Og det er de roller der nu, fra på næste fredag, skal kæmpes om, tages og deles ud.
Har det selv med VM som med Tour De France-cykelløbet. Det er ikke noget der koster meget opmærksomhed når det ikke foregår. Men når det så endelig er der, opsluger det i den grad. Landshold betyder intet for mig i det daglige. Kan slet ikke blive i dårligt humør over en tabt landskamp, som jeg kan hvis mit hold Liverpool taber en mere eller mindre vigtig turneringskamp. Alligevel er jeg nu begyndt at glæde mig seriøst til dette VM. Ved der er kæmpe oplevelser på vej. Historie, der venter på at blive skrevet. Mens vi ser med. Hvor er TV en fantastisk ting! “Fußball Ist Unser Leben” var titlen på den nu 32-årige tyske fodboldsingle. Den titel siger jo det hele.
Lad os få nogle bud på hvad der kommer til at ske…
