Så slår den egentlige puls igen. Efter seriøst at have ligget i dvale i 14 dage, grundet en samling spredte landskampe ude i verden, sætter turneringerne atter igang med fuldt program denne weekend. Herhjemme imorgen, hvor Brøndby møder Viborg i en forhåbentlig spændende topkamp. Sidstnævnte har nærmest spillet over evne i dette efterår, og BIF er i den forbindelse en test der vil noget, hvis man i VFF vil konfirmere de hidtidige resultaters styrke.
I Spanien er der superlørdag med to store aftenkampe, der såvidt vides begge sendes direkte på Kanal 5: Real Madrid tager først imod Barcelona i den kamp, som om noget vil vise præcis hvor realistiske hjemmeholdets drømme om øjeblikkelig storhed er. Her på siden giver vi ikke meget for Real Madrid’s måde at drive fodboldklub på, og håber at holdets opsætningsmæssige og taktiske naivitet vil blive eksponeret af det Barcelona-hold, som mere og mere synes at finde formen. Det holdspil man der har disket op med på det seneste – CL-kampen mod Panathinaikos var en perle! – er en fryd for både sjæl og øje.
Madrid derimod fungerer slet ikke som et hold. Man har købt så mange galacticos – de superdyre etablerede stjernespillere – som med vold og magt skal på banen, at holdet som sådan, når disse ikke enkeltvis stråler, fremstår svagt, uorganiseret og yderst sårbart. I denne sæson er Real Madrid og præsident Perez’ usunde måde at tænke fodbold på allerede blevet eksponeret af Valencia, Deportivo La Coruna og franske Olympique Lyon. Så hvis Barca smøger ærmerne op og går ud med løbevilligt presspil på hele banen, bør de kunne tage fra Madrid med points og store smil.
Efter den kamp er der kick-off i Andalusien til det store derby mellem Sevilla og Real Betis. Lokalopgør er ofte ophedede affærer med masser af ære og stolthed på spil, og ingen steder mere så end i kampene mellem disse to klubber, som for at sige det mildt h-a-d-e-r hinanden af et ondt hjerte. Så der er ingen grund til at slukke fjernsynet efter at Messi & co. har taget æresrunden på Bernabeu:-)
Og hvad med England? Jo, der spilles heldigvis også. Premier League har fuldt program som ser således ud:
Lørdag, 19 November –
Wigan v Arsenal, 13.45
Charlton v Man Utd, 16:00
Chelsea v Newcastle, 16:00
Liverpool v Portsmouth, 16:00
Man City v Blackburn, 16:00
Sunderland v Aston Villa, 16:00
West Brom v Everton, 18:15
Søndag, 20 November –
Tottenham v West Ham, 14:00
Middlesbrough v Fulham, 17:00
Mandag, 21 November –
Birmingham v Bolton, 21:00
Vi kom her på siden med nogle formkurve-spådomme dagen før årets sæson startede. Mange af disse holder – sjovt nok – indtil videre ikke ligefrem stik, men sæsonen er endnu ikke engang halvvejs, så vi venter med den egentlige dom. Men tendenser er der: Wigan, Charlton, Bolton, Spurs og ikke mindst de af mig undertippede Manchester City har indtil videre gjort det fantastisk og overraskende godt. Spændende hvilke af disse hold kan holde hovedet oppe, når det hårde vinterprogram for alvor begynder at slide på klubber med lidt smalle spilertrupper.
Den problematik bliver ikke en sag for Chelsea, hvis 2. hold utvivlsomt ville kunne spille med om topplaceringerne i England. Træner Mourinho fortsætter denne sæson med sine uheldigt hovmodige presseudtaleleser, og vi er derfor efterhånden mange der glædes når Chelsea en sjælden gang går ned med flaget. Dernede har vi allerede flere gange set de senere års to titeludfordrere, Arsenal og Manchester United. Vel er de begge placeringsmæssigt med i toppen endnu, men i rene points er der allerede skræmmende langt op til Chelsea på førstepladsen og – hvad værre er – spillet glider slet ikke som tidligere.
Arsenal, der helt sikkert ærgrer sig over at midtbanedynamo Viera tog afsted til Juventus, kan midt i den hjemlige knas dog med rette glædes over en perfekt start i årets Champions League, hvor man udelukkende har imponeret. Så heldige er Manchester United ikke, for deres problemer har også vist sig i Europa, og med to indledende runder tilbage er det en reel mulighed, at klubben for første gang siden Bobby Charlton var dreng ikke kvalificerer sig til ottendedelsfinalerne i Champions League. Så det er en altafgørende kamp de spiller i CL mod Villareal, i deres Theatre of Dreams tirsdag aften.
Og skuffelserne i Premier League? Indtil videre må navnene på dem være M’Boro, Everton, Villa, Newcastle og Liverpool. Sidstnævnte har givetvis meget mere i sig end den 12. plads der lige nu står ud for klubnavnet i tabellen. Men ineffektivitet har været regel snarere end undtagelse for et Liverpool-angreb, hvor det dyre nyindkøb – stakkels, stakkels Peter Crouch! – nu er oppe på hele 15 kampe uden egentlig at have været i nærheden af at score én eneste gang. Læg dertil, at Lord Cissé of Frotham har været meget svingende, Morientes decideret dårlig, og en indtil videre middelmådig placering synes logisk.
For intet hold kan spille med i toppen, når målene kun kommer fra midtbanen. Gerrard, Alonso og Garcia er spillere der hver for sig bør kunne stå for 8-12 scoringer pr.sæson, men det er ikke nok. Fra 3-4 angribere i truppen skal der suppleres med 30-40 mål, hvis det skal ligne noget. Så det gør det pt. ikke. Liverpool har iøvrigt også en vigtig CL-kamp coming up. På onsdag kommer føromtalte Real Betis til Anfield og med ét enkelt point er L’pool sikker på videre CL-deltagelse. Denne og føromtalte Man U-CL-kamp sendes iøvrigt direkte på TV3. Men det er jo først i næste uge – god weekend!
